Kom og følg mig 2024
5.-11. februar: »Frie til at vælge frihed og evigt liv ved alle menneskers store formidler.« 2 Nefi 1-2


»5.-11. februar: ›Frie til at vælge frihed og evigt liv ved alle menneskers store formidler.‹ 2 Nefi 1-2«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Mormons Bog 2024, 2024

»5.-11. februar. 2 Nefi 1-2«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: 2024, 2024

Adam og Eva forlader Edens have

Adam og Eva [Adam and Eve], af Douglas Fryer

5.-11. februar: »Frie til at vælge frihed og evigt liv ved alle menneskers store formidler«

2 Nefi 1-2

Hvis I vidste, at jeres liv var ved at være slut, hvilke sidste budskaber ville I så dele med de mennesker, I elsker mest? Da profeten Lehi følte, at han nærmede sig slutningen af sit liv, samlede han sin familie en sidste gang. Han fortalte dem, hvad vor himmelske Fader havde åbenbaret for ham. Han bar sit vidnesbyrd om Messias. Han underviste de mennesker, han elskede, om evangeliske sandheder. Han talte om frihed, lydighed, Adams og Evas fald, forløsning gennem Jesus Kristus og glæde. Ikke alle hans børn valgte at leve efter det, han belærte om – ingen af os kan træffe disse valg for vores kære. Men vi kan undervise og vidne om Forløseren, der gør os »frie til at vælge frihed og evigt liv« (se 2 Ne 2:26-27).

Forslag til læring i hjem og i kirke

2 Nefi 1:13-29

Jeg kan »[vågne] op og [rejse mig] af støvet.«

Bemærk i 2 Nefi 1:13-29 de ord, Lehi brugte til at beskrive Lamans og Lemuels åndelige tilstand. Hvad hjælper jer til at vågne op fra en åndelig »dyb søvn«? Hvad hjælper jer til at ryste åndelige »lænker« af jer? Tænk på Lehis vidnesbyrd i vers 15 og hans opfordring i vers 23. Hvilket budskab har vor himmelske Fader til jer i disse vers?

Brug visuelle elementer. Anvendelse af visuelle hjælpemidler vil hjælpe eleverne til at forstå evangeliske sandheder og huske dem i længere tid. Når I forbereder jer på at undervise ud fra dette oplæg, så overvej, hvilke visuelle elementer I kan bruge. En papirkæde kan for eksempel hjælpe eleverne til at forstå Lehis ord i 2 Nefi 1:13 eller 2 Nefi 2:27.

2 Nefi 2

ikon, seminar
Takket være Jesus Kristus er jeg fri »til at vælge frihed og evigt liv.«

Lehis familie var nu i et nyt land, fuld af nye muligheder. De valg, de traf på dette nye sted, var vigtige for deres succes og lykke. Måske er det derfor, at Lehi underviste sin søn Jakob om handlefrihed og evnen til at træffe valg i 2 Nefi 2. Når I studerer vers 11-30, så nedskriv mulige svar på disse spørgsmål:

  • Hvorfor er handlefrihed så vigtig for vor himmelske Fader, selvom nogle mennesker bruger den på måder, der sårer?

  • Hvordan forsøger modstanderen at svække eller ødelægge jeres handlefrihed?

  • Hvordan hjælper Frelseren jer til at »vælge frihed og evigt liv« (v. 27)?

Her er en anden måde at lære om handlefrihed på i 2 Nefi 2: Se efter ting, der er afgørende for, at vi kan have handlefrihed og nå vores guddommelige potentiale. Fx:

Hvad ville der ske med jeres handlefrihed, hvis en eller flere af disse ting manglede?

Hvert af de seks afsnit i Til styrke for de unge: En vejledning til at træffe valg indeholder »Opfordringer« og »Lovede velsignelser«. Se på et eller flere af disse afsnit og vælg en lovet velsignelse, som I håber på i jeres liv. Hvilken opfordring har I brug for at handle på for at modtage denne velsignelse? Overvej at fortælle nogen om de velsignelser, I har modtaget ved at følge disse opfordringer.

Se også »Glem ej, at hver og en har ret«, Salmer og sange, nr. 156.

2 Nefi 2:1-4, 6-25

Gud kan vende mine prøvelser til velsignelser.

Lehi vidste, at hans unge søn Jakob havde oplevet »trængsler« og »megen sorg« i sin barndom (2 Ne 2:1). Hvorfor tror I, at Lehis vidnesbyrd i 2 Nefi 2:1-3, 6-25 var værdifuldt for Jakob? Hvorfor er det værdifuldt for jer? Se efter ord og vendinger, som I synes er særligt kraftfulde. Hvordan har Gud helliget jeres trængsler til gavn for jer? (Se 2 Ne 2:2).

Se også Romerne 8:28; Dale G. Renlund, »Oprørende uretfærdighed«, Liahona, maj 2021, s. 41-45.

2 Nefi 2:15-29

Faldet og Jesu Kristi forsoning er essentielle dele af vor himmelske Faders plan.

Mange mennesker tror, at faldet kun var en tragedie, og at Adam og Eva begik en permanent fejltagelse, da de valgte at spise frugten. I 2 Nefi 2:15-28 giver Lehi yderligere sandheder om faldet – og om forløsning gennem Kristus. Idet I søger i disse vers, så lav en liste over sandheder om, hvad der skete i Edens have. Spørgsmål som disse kan hjælpe:

  • Hvorfor var faldet nødvendigt?

  • Hvilken rolle spillede Jesus Kristus for at overvinde følgerne af faldet?

  • Hvordan hjælper en korrekt forståelse af faldet os til bedre at forstå vores behov for Jesus Kristus?

Se også Dallin H. Oaks, »Saliggørelsens store plan«, Stjernen, jan. 1994, s. 72-75.

Se flere forslag i denne måneds nummer af Liahona og Til styrke for de unge.

Jesus Kristus

Jeres hjerte må ikke forfærdes [Let Not Your Heart Be Troubled], af Howard Lyon

Forslag til undervisning af børn

2 Nefi 1:13, 15, 23

Jesus Kristus hjælper mig til at overvinde virkningerne af synd.

  • Hjælp jeres børn til at forstå Lehis opfordring til at »ryste [syndens] lænker af« ved at arbejde sammen om at lave en kæde af papirstrimler. På sedlerne kan jeres børn hjælpe jer med at skrive nogle ting, Satan frister os til at gøre. I kan derefter sammen læse 2 Nefi 1:13, 15, 23, mens de rollespiller nogle af vendingerne i disse vers – deriblandt at ryste papirkæden af sig. Hvordan svarer synd til en kæde? Hvordan hjælper Jesus os til at »ryste [syndens] lænker af«?

2 Nefi 1:20

Jeg bliver velsignet, når jeg adlyder Guds befalinger.

  • Vil det hjælpe jeres børn at sammenligne Guds befalinger med sko, huer, handsker eller andre ting, der beskytter os? Måske kan I lade dem prøve nogle på, mens I taler om, hvordan befalingerne beskytter os. I kan så læse 2 Nefi 1:20 og pointere, at vi vil »have fremgang« (blive velsignet eller beskyttet), når vi holder befalingerne. Fortæl om en oplevelse, hvor I blev beskyttet ved at følge befalingerne.

  • For at illustrere forskellen på at have fremgang og blive forstødt fra Gud (se 2 Ne 1:20) kan I og jeres børn se på en sund plante samt et blad eller en gren, der er blevet skåret af planten. Jeres børn kan derefter gennemgå de valg, som Nefi og hans brødre traf (se 1 Ne 2:11-16; 3:5-7; 18:9-11). Hvad var resultaterne af disse valg? Hvilke valg hjælper os til at holde forbindelsen til Gud?

2 Nefi 2:11, 16, 27

Gud gav mig frihed til at vælge.

  • For at hjælpe jeres børn til at forstå, hvad Lehi sagde om modsætninger og at træffe valg, kan I lege en leg, hvor I siger et ord (såsom lys), og jeres børn siger det modsatte (mørke). Hjælp dem til at lære, hvorfor modsætninger er en del af Guds plan, når I sammen læser 2 Nefi 2:11, 16. Så kan I fortælle historier om et barn, der føler sig fristet til at træffe et forkert valg. Jeres børn kan fortælle, hvad det modsatte af det forkerte valg er, og rollespille det.

  • For at lære om forskellen på »frihed« og »fangenskab« (2 Ne 2:27) kan jeres børn tegne billeder af et dyr i et bur og et dyr i dets naturlige omgivelser. Hvilket dyr er frit? Bed børnene om at pege på det rigtige billede, når I læser ordet »frie« i 2 Nefi 2:27. Bær vidnesbyrd om, at Jesus Kristus gør os frie.

  • Syng en sang sammen såsom »Vælg kun ret« (Salmer og sange, nr. 155). Hvad kan I lære af sangen om at træffe valg?

Se flere forslag i denne måneds udgave af Vores Ven.

Lehis familie knæler på stranden

Lehi og hans folk ankommer til den nye verden [Lehi and His People Arrive in the New World], af Clark Kelley Price