8.-14. juli: »De ›faldt aldrig fra.‹« Alma 23-29«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Mormons Bog 2024, 2023
»8.-14. juli. Alma 23-29«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: 2024, 2023
8.-14. juli: De »faldt aldrig fra«
Alma 23-29
Tænker I nogensinde over, om folk virkelig kan ændre sig? Måske bekymrer I jer over, om I kan rette op på dårlige valg, I har truffet, eller dårlige vaner, som I har fået, og måske har I lignende bekymringer for nogle af jeres kære. Hvis det er tilfældet, så kan historien om anti-nefi-lehierne hjælpe jer. Det folk var nefitternes svorne fjender. Da Mosijas sønner besluttede sig for at forkynde evangeliet for dem, »lo [nefitterne] hånligt ad [dem]«. At slå lamanitterne ihjel virkede lettere end at omvende dem. (Se Alma 26:23-25).
Men lamanitterne forandrede sig – gennem Jesu Kristi kraft til omvendelse. De var tidligere kendt som et »forhærdet og grusomt folk« (Alma 17:14), men de blev »kendetegnet ved deres hengivenhed over for Gud« (Alma 27:27). Faktisk, »faldt [de] aldrig fra« (Alma 23:6).
Måske har I nogle tanker eller handlinger, som I må ændre, eller nogle »oprørsvåben«, I er nødt til at nedlægge (se Alma 23:7). Eller måske har I bare brug for at være lidt mere ivrige i forhold til Gud. Lige meget hvilke forandringer I har brug for at foretage, kan Alma 23-29 give jer håb om, at vedvarende forandring er mulig gennem Jesu Kristi forsonende kraft.
Forslag til læring i hjem og kirke
Min omvendelse til Jesus Kristus og hans evangelium vil ændre mit liv.
Lamanitterne syntes at være usandsynlige kandidater til omvendelse, og alligevel oplevede mange af dem mirakuløse forandringer på grund af Jesus Kristus. Disse konverterede lamanitter kaldte sig anti-nefi-lehier.
At læse Alma 23-25; 27 kan måske tilskynde jer til at tænke over jeres egen omvendelse. Se efter, hvordan anti-nefi-lehierne ændrede sig – hvordan de blev omvendt »til Herren« (Alma 23:6). Følgende vers kan få jer i gang:
Hvordan har Jesus Kristus og hans evangelium ændret jer? Hvornår har I følt jer tæt på ham? Hvordan kan I vide, om I bliver omvendt til Jesus Kristus? Hvad indbyder Ånden jer til at gøre derefter?
Se også David A. Bednar, »Omvendt til Herren«, Liahona, nov. 2012, s. 106-109; Dale G. Renlund, »Urokkelig forpligtelse over for Jesus Kristus«, Liahona, nov. 2019, s. 22-25.
Fordi Gud er barmhjertig, tilgiver han mig, når jeg omvender mig.
Den forandring, som anti-nefi-lehierne oplevede, var mere end blot en ændring i adfærd – det var en forandring i hjertet, der blev født af tro på Jesus Kristus og oprigtig omvendelse. I kan eventuelt finde en sandhed om omvendelse i hvert vers i Alma 24:7-19. Hvad lærer disse vers os om Guds barmhjertighed mod dem, der omvender sig? Hvilke andre sandheder lærer I af Alma 26:17-22?
Tænk over, hvordan Gud har vist sin barmhjertighed i jeres liv. Hvordan kan I udtrykke jeres taknemmelighed over for ham?
Det bringer mig glæde at fortælle om evangeliet.
Ordet glæde forekommer 24 gange i Alma 23-29, hvilket gør disse kapitler til et godt sted at lære, hvordan man modtager glæde ved at efterleve – og fortælle om – Frelserens evangelium. Overvej at studere Alma 26:12-22, 35-37; 29:1-17 og se efter årsager til, at Ammon, Mosijas sønner og Alma frydede sig. Hvad lærer I af disse skriftsteder, der kan føre til mere glæde i jeres liv?
Ældste Marcus B. Nash har lært os: »At dele evangeliet vækker glæde og håb i både giverens og modtagerens sjæl … At dele evangeliet er glæde på glæde, håb på håb« (Hold jeres lys højt, Liahona, nov. 2021, s. 71). Hvilke oplevelser har I haft med at fortælle andre om evangeliet? Hvilke udfordringer står I over for, når I søger at fortælle andre om evangeliet? Hvordan kan vor himmelske Fader hjælpe jer til at overvinde disse udfordringer?
Se profetiske instruktioner om, hvordan man fortæller andre om evangeliet – og finder glæde ved at gøre det. Overvej at studere præsident Dallin H. Oaks tale »Del det gengivne evangelium« (Liahona, nov. 2016, s. 57-60). Hvilke forslag finder I i hans budskab?
Se også videoerne »The Bush Family Story« og »Sharing Your Beliefs«, »Sharing the Gospel«, videoer, Evangelisk Bibliotek.
Overvej at lave en liste over ting, I vil dele med en ven om Mormons Bog. Prøv at dele Mormons Bog ved at bruge appen Mormons Bog.
Jeg kan finde ly i Jesus Kristus og hans evangelium.
Ved høsttid bliver kornet ofte samlet i bundter, der kaldes neg og placeret i lagerbygninger, der ofte kaldes lader. Tænk over, hvad negene, laderne og uvejret i Alma 26:5-7 kan repræsentere i jeres liv. Hvordan kan I finde ly i Jesus Kristus?
Se også Russell M. Nelson, »Templet og jeres åndelige fundament«, Liahona, nov. 2021, s. 93-96; David A. Bednar, »Ærefuldt have ry og anseelse«, Liahona, maj 2009, s. 97-100.
Forslag til undervisning af børn
Herren velsigner mig, når jeg stræber efter at holde mine løfter til ham.
-
Måske vil jeres børn synes om at begrave deres »våben« som anti-nefi-lehierne. I kan læse nogle få vers fra Alma 24:6-24 for at lære børnene om de løfter, som anti-nefi-lehierne gav om at følge Frelseren. De kan så tænke på noget, de vil ændre for at følge ham, skrive det på denne uges aktivitetsside og lade som om, de graver et hul og begraver deres våben.
-
Jeres børn kan læse Alma 24:15-19 og se efter, hvad anti-nefi-lehierne gjorde som »et vidnesbyrd for Gud«. I kan derefter tale med dem om, hvordan vores pagter kan være »et vidnesbyrd for Gud« (vers 18). Lad jeres børn tale om, hvordan de vil vise Gud, at de ønsker at følge ham. At synge en sang som »At leve evangeliet« (Børnenes sangbog, s. 66) kan inspirere dem.
Alma 24:7-10; 26:23-34; 27:27-30
Jeg kan omvende mig.
-
For at hjælpe jeres børn til at se, hvordan Jesus Kristus kan hjælpe os til at ændre os, når vi omvender os, kan I lære dem om anti-nefi-lehierne. For at gøre dette kan I kalde to skåle for »før« og »efter«. Jeres børn kan derefter læse Alma 17:14-15 og 27:27-30, skrive ned på to sedler, hvordan lamanitterne var før og efter at have omvendt sig, og læg dem i den rigtige skål. Hvad hjalp dem ifølge Alma 24:7-10 til at ændre sig? Hvordan kan vi vise vores tak til Gud for hans barmhjertighed?
Jesus Kristus bringer mig glæde, og jeg kan dele den glæde.
-
Måske vil I og jeres børn synes om at tegne ting i Jesu Kristi evangelium, der giver jer glæde. Del jeres tegning med jeres børn, og tilskynd dem til at dele deres tegning med en for at hjælpe den person til også at føle glæde.
-
Hjælp jeres børn med at finde ordene glæde og fryde i Alma 26 og 29. Hvad bragte Ammon og Alma glæde eller fik dem til at fryde sig? Dette spørgsmål kan føre til en samtale om den glæde, der kommer af at efterleve eller fortælle om Jesu Kristi evangelium.
Jeg kan hjælpe mine venner til at efterleve Jesu Kristi evangelium.
-
Jeres børn kan læse Alma 27:22-23 og se efter, hvad nefitterne gjorde for at hjælpe anti-nefi-lehierne til at holde deres løfte om aldrig mere at gribe til våben. Hvordan kan vi hjælpe vores venner med at holde deres løfter? Jeres børn kan lave et rollespil over forskellige situationer. Hvad kan vi fx sige til en ven, der vil lyve eller være tarvelig?