Genoprettelsens røster

De første omvendte

Selv før Kirken blev organiseret i april 1830, erklærede Herren: »Marken er allerede hvid til høst« (L&P 4:4). Denne udtalelse viste sig at være sand i de måneder, der fulgte, da mange, der søgte sandhed, blev ledt af Guds Ånd til at finde Jesu Kristi genoprettede kirke.

Mange af disse første omvendte var medvirkende til at lægge grundvolden for genoprettelsen, og deres omvendelseshistorier er værdifulde for os i dag. Den tro, de viste, er den samme tro, som vi har brug for for at blive omvendt til Jesu Kristi evangelium.

Abigail Calkins Leonard

Da Abigail Calkins Leonard var i midten af trediverne, følte hun et ønske om at blive tilgivet for sine synder. Hun læste i Bibelen en gang imellem, og folk fra forskellige kristne kirker besøgte hendes hjem, men hun var forvirret over, hvad der adskilte den ene kirke fra den anden. »En morgen,« sagde hun, »tog jeg min bibel og gik ud i skoven, hvor jeg faldt på knæ.« Hun bad inderligt til Herren. »Straks så jeg et syn for mine øjne,« sagde hun, »og de forskellige sekter passerede forbi en efter en, og en røst sagde til mig: ›Disse er alle dannet for vindings skyld.‹ Så kunne jeg bagved se et stort lys, og en røst ovenfra sagde: ›Jeg skal oprejse et folk, som jeg skal glædes over at eje og velsigne.‹« Kort tid efter hørte Abigail om Mormons Bog. Selvom hun endnu ikke havde et eksemplar, søgte hun efter at »kende sandheden af denne bog ved Helligåndens kraft,« og hun følte »dens indflydelse med det samme«. Da hun endelig fik mulighed for at læse Mormons Bog, var hun »parat til at modtage den«. Hun og hendes mand, Lyman, blev døbt i 1831.

Thomas B. Marsh

Da Thomas B. Marsh var ung, studerede han Bibelen og sluttede sig til en kristen kirke. Men han var ikke tilfreds og trak sig til sidst tilbage fra alle kirker. »Jeg havde en smule af profetiens ånd,« sagde han, »og fortalte [en religiøs leder], at jeg forventede, at en ny kirke ville komme frem, som ville have sandheden i sin renhed. Ikke længe efter fik Thomas en åndelig tilskyndelse til at forlade sit hjem i Boston i Massachusetts og rejse mod vest. Efter at have tilbragt tre måneder i det vestlige New York uden at finde, hvad han ledte efter, begyndte han at vende hjemad. På vejen spurgte en kvinde Thomas, om han havde hørt om »den gyldne bog, der var fundet af en ung mand, der hed Joseph Smith«. Fascineret af denne tanke rejste Thomas straks til Palmyra og mødte Martin Harris hos trykkeren, lige da de første 16 sider af Mormons Bog var blevet trykt. Thomas fik en kopi af disse 16 sider, og han tog dem med hjem til sin hustru, Elizabeth. »Hun var godt tilfreds« med bogen, mindedes han, »og troede på, at det var Herrens værk.« Thomas og Elizabeth flyttede senere til New York med deres børn og blev døbt. (Se yderligere oplysninger om Thomas B. Marsh i Lære og Pagter 31).

Parley og Thankful Pratt

Ligesom Thomas Marsh reagerede Parley og Thankful Pratt på åndelige tilkendegivelser og forlod deres blomstrende gård i Ohio i den hensigt at forkynde evangeliet, som de forstod det fra Bibelen. Som Parley sagde til sin bror: »Ånden i disse ting har ligget mig så kraftigt på sinde på det sidste, at jeg ikke har kunnet sove.« Da de nåede til det østlige New York, fik Parley en tilskyndelse til at blive lidt i området. De besluttede, at Thankful skulle fortsætte uden ham. Jeg har noget at udføre i dette område af landet,« sagde Parley til hende, »og hvad det er, eller hvor lang tid det tager at udføre det, ved jeg ikke, men jeg kommer, når det er udført.« Det var der, at Parley første gang hørte om Mormons Bog. »Jeg følte en sær interesse for bogen,« sagde han. Han bad om et eksemplar og læste hele natten. Om morgenen vidste han, at bogen var sand, og han påskønnede den »mere end alle verdens rigdomme«. I løbet af et par dage var Parley blevet døbt. Han vendte derpå tilbage til Thankful, der også blev døbt (se yderligere oplysninger om Parley P. Pratt i Lære og Pagter 32).

Parley P. Pratt læser i Mormons Bog [Parley P. Pratt Reads the Book of Mormon], af Jeff Hein

Sidney og Phebe Rigdon

På sin vej fra New York til en mission i Missouri stoppede Parley Pratt og hans ledsagere i Mentor i Ohio hos Sidney og Phebe Rigdon, nogle gamle venner, som Parley kendte fra sin tid i Ohio. Sidney var en kristen præst, og Parley var tidligere medlem af hans menighed og anså ham for en åndelig mentor. Parley fortalte ivrigt sine venner om Mormons Bog og gengivelsen af Jesu Kristi evangelium. Sidney havde selv søgt efter en genoprettelse af den sande kirke, som han fandt beskrevet i Det Nye Testamente, selvom han til at begynde med var skeptisk over Mormons Bog. »Men jeg vil læse din bog,« sagde han til sin ven Parley, »og jeg vil forsøge at få vished om, hvorvidt det er en åbenbaring fra Gud eller ej.« Efter to ugers studium og bøn var både han og Phebe overbevist om, at bogen var sand. Men Sidney vidste også, at det ville være et stort offer for hans familie, hvis han sluttede sig til Kirken. Han ville selvsagt miste sit job som præst tillige med sin sociale status i lokalsamfundet. Da han og Phebe drøftede denne mulighed, sagde Phebe: »Jeg har set på omkostningerne … og det er mit ønske at gøre Guds vilje, det være sig til liv eller død.«

Noter

1. Se Edward W. Tullidge, The Women of Mormondom, 1877, s. 160-163.

2. »History of Thos. Baldwin Marsh«, Deseret News, 24. mar. 1858, s. 18.

3. Autobiography of Parley P. Pratt, 1938, s. 34.

4. Autobiography of Parley P. Pratt, s. 36.

5. Autobiography of Parley P. Pratt, s. 37.

6. Autobiography of Parley P. Pratt, s. 39; se også Saints, 1:92-94.

7. I History, 1838-56 (Manuscript History of the Church), volume A-1, s. 73, josephsmithpapers.org.

8. I History, 1838-1856 (Manuscript History of the Church), volume A-1, s. 75, josephsmithpapers.org.