Genoprettelsens røster

Indsamling til Ohio

Byen Kirtland [Kirtland Village], af Al Rounds

Phebe Carter

Blandt de mange hellige, der samledes i Ohio i 1830’erne, var Phebe Carter. Hun sluttede sig til Kirken i det nordøstlige USA, da hun var midt i tyverne, men det gjorde hendes forældre ikke. Hun skrev senere om sin beslutning om at flytte til Ohio for at slutte sig til de hellige:

»Mine venner undrede sig over min beslutning, hvilket jeg også selv gjorde, men noget i mig tilskyndede mig. Min mors sorg over min afrejse var næsten mere, end jeg kunne bære, og havde det ikke været for ånden i mig, ville jeg til sidst have bukket under. Min mor sagde til mig, at hun hellere så mig begravet end at drage således alene ud i den hjerteløse verden.

›[Phebe]‹, sagde hun indtrængende, ›kommer du tilbage til mig, hvis du finder ud af, at mormonismen ikke er sand?‹

Jeg svarede: ›Ja, moder, det gør jeg‹ … Mit svar lindrede hendes bekymringer, men det kostede os alle megen sorg at skilles. Da det blev tid til afrejse, kunne jeg ikke få mig selv til at sige farvel, så jeg skrev et afskedsbrev til dem hver især og lagde dem på mit bord, løb ned ad trappen og sprang op i vognen. På denne måde forlod jeg mit elskede barndomshjem for at tilslutte mig Guds hellige.«

I et af disse afskedsbreve skrev Phebe:

»Elskede forældre – Jeg er nu ved at forlade mit fædrene hjem for en tid … Jeg ved ikke i hvor lang tid – men det er ikke uden taknemmelige følelser for den venlighed, som jeg har modtaget, fra jeg var lille indtil nu – men forsynet synes at beordre det anderledes nu, end det har været. Lad os lægge alle disse ting i forsynets hænder og være taknemmelige for, at vi har fået lov til at bo sammen i så lang tid under så gode forhold, som vi har, og tro på, at alt vil være til vores bedste, hvis vi elsker Gud helt og aldeles. Lad os indse, at vi kan bede til en Gud, der vil høre de oprigtige bønner fra alle sine skabninger og give os det, der er bedst for os …

Mor, jeg tror, at det er Guds vilje for mig at drage mod vest, og jeg er overbevist om, at det har det været i lang tid. Nu, hvor vejen er blevet åbnet … tror jeg, at det er Herrens Ånd, der har gjort det, hvilket er tilstrækkeligt for alt. O, vær ikke ængstelige for jeres barn, Herren vil trøste mig. Jeg tror på, at Herren vil tage sig af mig og give mig det, der er til mit bedste … Jeg går, fordi min Mester kalder – han har gjort min pligt tydelig.«

Noter

1. Edward W. Tullidge, The Women of Mormondom, 1877, s. 412.

2. Brev fra Phebe Carter til sine forældre, ingen dato, Kirkens historiske bibliotek i Salt Lake City. Phebe sluttede sig til Kirken i 1834, flyttede til Ohio omkring 1835 og giftede sig med Wilford Woodruff i 1837.