Lære og Pagter 2021
22.-28. marts. Lære og Pagter 29: »Jesus Kristus vil samle sit folk«


»22.-28. marts. Lære og Pagter 29: ›Jesus Kristus vil samle sit folk‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Lære og Pagter 2021, 2020

»22.-28. marts. Lære og Pagter 29«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2021

Jesus står foran folk, der knæler

Hvert knæ skal bøje sig, af J. Kirk Richards

22.-28. marts

Lære og Pagter 29

Jesus Kristus vil samle sit folk

Et af formålene med at studere skrifterne er at lære doktriner, eller evangeliske sandheder, der er essentielle for vores frelse. Når du studerer Lære og Pagter 29 denne uge, så se efter doktrinær indsigt, der betyder noget for dig.

Nedskriv dine indtryk

Selvom Jesu Kristi Kirke var blevet organiseret i 1830, var der stadig mange evangeliske sandheder, der skulle åbenbares, og mange af de første kirkemedlemmer havde spørgsmål. De havde læst profetier i Mormons Bog om indsamlingen af Israel og opbygningen af Zion (se 3 Ne 21). Hvordan skulle det ske? Åbenbaringerne, Hiram Page hævdede at modtage, omhandlede dette emne, hvilket kun yderligere øgede medlemmernes nysgerrighed (se L&P 28). Andre folk spekulerede over Adam og Evas fald og åndelig død. Herren bød disse spørgsmål velkomne i 1830: »Hvad som helst I beder om i tro,« fortalte han de hellige, »forenet i bøn i overensstemmelse med min befaling, det skal I få« (L&P 29:6). Og han byder vores spørgsmål velkomne i dag; han venter bare på, at vi spørger ham i bøn. Faktisk, som åbenbaringen i Lære og Pagter 29, der er så rig på doktriner, viser, så svarer han nogle gange ved at bibringe sandhed og kundskab udover de spørgsmål, vi stillede til at begynde med.

personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Lære og Pagter 29

Vor himmelske Fader forberedte en fuldkommen plan til vores ophøjelse.

Lære og Pagter 29 underviser om mange sandheder om Guds plan for hans børn. Når du læser, så se efter sandheder, du lærer om hver af følgende dele af planen:

Hvilken ny indsigt fik du? Hvordan ville dit liv være anderledes, hvis du ikke kendte til disse sandheder?

Du kan studere mere om vor himmelske Faders plan i »Frelsesplanen« (Forkynd mit evangelium: Vejledning til missionering, 2007, ChurchofJesusChrist.org/manual/missionary).

Lære og Pagter 29:1-8

Jesus Kristus vil samle sit folk inden sit andet komme.

Jesus Kristus taler om at samle sit folk, »ligesom en høne samler sine kyllinger under sine vinger« (L&P 29:2). Hvad lærer dette billede os om Frelserens iver efter at hjælpe os? Når du læser Lære og Pagter 29:1-8, så se efter indsigt om, hvorfor vi samler, hvem der vil samle, og hvordan vi kan hjælpe med til at samle de »udvalgte« (v. 7).

I vore dage betyder indsamlingen af Zion at forene stavene i Zion over hele verden. Hvordan hjælper indsamlingen som hellige os til at være »beredt i alt« til de prøvelser, der vil komme før Frelserens andet komme? (V. 8; se også v. 14-28).

Se også Trosartiklerne 1:10; Russell M. Nelson og Wendy W. Nelson, »Zions ungdom« (verdensomspændende foredrag for unge, 3. juni 2018, ChurchofJesusChrist.org).

en høne og nogle kyllinger

Hvor mange gange, af Liz Lemon Swindle

Lære og Pagter 29:31-35

»For mig er alle ting åndelige.«

I hvilken forstand er alle befalinger åndelige? Hvad lærer du om formålet med befalingerne, når du ved, at alle befalinger er åndelige? Du kan skrive et par befalinger ned og overveje det åndelige princip, der hører til hver af dem.

Hvad ville ændre sig, hvis du så efter åndelig mening eller åndeligt formål i dine daglige gøremål, selv dem der synes verdslige eller dagligdags?

Se også Romerne 8:6; 1 Nefi 15:30-32.

Lære og Pagter 29:36-50

Jesus Kristus forløser os fra faldet.

Denne åbenbaring begynder med, at Herren præsenterer sig selv som vores Forløser, der har »sonet for [vores] synder« (v. 1). Åbenbaringen fortsætter med at forklare nogle af grundene til, at vi har brug for en Forløser. Tænk over, hvordan du kan bruge vers 36-50 til at forklare, hvorfor vi har brug for forløsning gennem Frelseren Jesus Kristus. I mange trosretninger ses faldet som en tragedie. Hvad finder du i disse vers, der forklarer de positive resultater af faldet? (Se også 1 Kor 15:22; 2 Ne 2:6-8, 15-29; Mosi 3:1-19; Moses 5:9-12).

familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Lære og Pagter 29.Du kan bruge billederne i slutningen af dette oplæg sammen med Lære og Pagter 29 til at undervise din familie om frelsesplanen. Din familie kan for eksempel lære om de forskellige dele af planen ved at læse og tale om de foreslåede vers. De kan finde yderligere sandheder i Topics (topics.ChurchofJesusChrist.org) eller Guide til skrifterne (scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Skriv det ned, du lærer. Hvorfor er vi taknemmelige for at kende til frelsesplanen? Hvordan påvirker det vores dagligdag, at vi kender til den?

Lære og Pagter 29:2, 7-8.Hvad vil det sige at blive indsamlet af Frelseren? Hvordan kan vi hjælpe ham med at indsamle de udvalgte?

Lære og Pagter 29:3-5.Hvad lærer vi om Frelseren i disse vers, der hjælper os til at »opløft[e vores] hjerte og vær[e] glade«? (V. 5). Videoen »We Can Find Happiness« (ChurchofJesusChrist.org) kan hjælpe dig til at tale om, hvordan kendskab til frelsesplanen har bragt jeres familie glæde.

6:23

Lære og Pagter 29:34-35.Når I læser disse vers, kan det give din familie en mulighed for at tale om de åndelige grunde, der ligger bag nogle af befalingerne eller de profetiske råd, som I prøver at følge. Hvorfor vil Herren for eksempel gerne have os til at læse i skrifterne som familie? Hvilken åndelig gavn har vi set komme af at holde befalingerne?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Israel, Israel, Gud nu kalder«, Salmer og sange, nr. 9.

Gør undervisningen bedre

Se efter Jesus Kristus. Skrifterne underviser os om, at alle Guds skabninger bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus (se Moses 6:62-63), så se efter ham, når du læser i skrifterne. Du kan eventuelt notere eller markere de vers, der underviser om ham.