»22.-28. marts. Lære og Pagter 29: ›Jesus Kristus vil samle sit folk‹«, Kom og følg mig – Primary: Lære og Pagter 2021, 2020
»22.-28. marts. Lære og Pagter 29«, Kom og følg mig – Primary
22.-28. marts
Lære og Pagter 29
Jesus Kristus vil samle sit folk
Du kender de børn, du underviser, og der er mange sandheder i Lære og Pagter 29, der kan velsigne dem. Følg Åndens inspiration, når du studerer afsnit 29, og nedskriv indtryk om, hvordan du vil undervise børnene om disse sandheder.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Overvej at bede et par børn om at fortælle, hvordan de lærer om evangeliet derhjemme – personligt eller sammen med deres familie. Lad et eller flere børn dele deres vidnesbyrd om noget, de har lært derhjemme i denne uge.
Undervis i læren: yngre børn
Jesus Kristus vil samle sit folk, før han kommer tilbage.
Vi bliver indsamlet af Frelseren, når vi tager imod og følger hans lærdomme.
Mulige aktiviteter
-
Lad børnene farvelægge denne uges aktivitetsside.
NaN:NaN -
Lav et rollespil over analogien om Kristus, der samler sit folk, »ligesom en høne samler sine kyllinger«, når I har læst Lære og Pagter 29:1-2. Et barn kan forestille at være hønen og vælge sig et hjørne i lokalet at stå i. Når han eller hun »klukker«, får du alle børnene til at samle sig omkring ham eller hende. De kan skiftes til at være hønen. Vis et billede af Frelseren, og bed dem om at samle sig om ham. Fortæl dem, hvordan Jesus hjælper os, når vi samles og kommer til ham.
Jeg kan forberede mig til at møde Frelseren.
En dag vil vi alle befinde os i Jesu Kristi nærhed. Selv om den dag nok er langt ude i fremtiden, kan børnene stadig tænke over, hvordan det vil være, og hvordan de kan forberede sig til den.
Mulige aktiviteter
-
Vis et billede af det andet komme (se Evangelisk kunst, nr. 66), og hjælp børnene med at læse Lære og Pagter 29:11. Hjælp dem til at lægge mærke til udtryk i skriftstedet, der beskriver det, de ser på billedet. Fortæl dem, hvad du føler ved, at Jesus Kristus kommer til jorden igen.
-
Syng som klasse en sang sammen om det andet komme, fx »Når Jesus atter kommer her« (Børnenes sangbog, s. 46-47). Vis dem billeder af ting, de kan gøre for at forberede sig på at møde Frelseren og bo hos ham for evigt (find ideer i Evangelisk kunst). Hjælp dem til at finde andre måder at forberede sig på i Lære og Pagter 29:2-10.
Undervis i læren: ældre børn
Min himmelske Fader har udarbejdet en frelsesplan for mig.
Jo mere et barn ved om Guds frelsesplan, des mere kan han eller hun udøve tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus, så de kan følge den plan. Hvilke dele af planen føler du dig inspireret til at fokusere på?
Mulige aktiviteter
-
Bed flere af børnene om at komme med et eksempel på en gang, hvor de havde en plan, fx for en tur eller for at udføre en opgave. Du kan også komme med et eksempel på planer, fx en kalender med aktiviteter skrevet på eller instruktioner til at lave noget. Hvorfor er planer nyttige? Fortæl dem, at vor himmelske Fader har en plan, der gør det muligt for os at blive som ham.
-
Hjælp dem til at forstå Guds plan ved at lave skilte med disse begreber: forudtilværelsen, skabelsen, faldet, jordelivet og det andet komme. Når du har forklaret begreberne (se L&P 29:9-45), giver du skiltene til hvert sit barn og beder dem om at stå på række i den rigtige rækkefølge for at vise, hvornår hver begivenhed sker i vor himmelske Faders plan. Hvert barn kan fortælle, hvad han eller hun ved om det, der står på hans eller hendes skilt. Hjælp dem til at se, hvordan kendskab til vor himmelske Faders plan hjælper os til at blive mere som ham og Frelseren.
-
Brug en eller flere af nedenstående aktiviteter til at lære børnene om sandheder i planen, og hvordan de gælder os. Overvej at bede et par af dem om at komme forberedt på at hjælpe dig med at undervise.
-
Handlefrihed. Hjælp børnene til at forstå, at vor himmelske Fader har givet os handlefrihed, det vil sige frihed til at vælge, og stiller os til regnskab for vores valg (se L&P 29:39-40). Lav to skilte til hvert barn: et der repræsenterer at træffe et godt valg (fx et smilende ansigt), og et der repræsenterer at træffe et dårligt valg (fx et ansigt, der rynker på næsen). Kom med eksempler på gode og dårlige valg, og bed dem om at række det rigtige skilt i vejret. Lad dem fortælle om velsignelser, der kommer, når vi følger Jesus Kristus. Hvorfor lader vor himmelske Fader os træffe vores egne valg?
-
Befalingerne. Bed børnene om at lave en liste på tavlen over nogle af befalingerne. (De kan fx kigge i 2 Mosebog 20:3-17 og Evangelisk kunst, nr. 103-115). Hvorfor giver vor himmelske Fader os befalinger? Hvad lærer vi af Lære og Pagter 29:35 om vor himmelske Faders befalinger?
-
Jesu Kristi forsoning. Hjælp dem til at se, at vor himmelske Fader har beredt en vej, så vi kan blive tilgivet, når vi træffer forkerte valg. Bed hvert barn om at læse et af versene i Lære og Pagter 29:1, 42-43 og fortælle, hvad det lærer os om Frelserens forsoning. Find en kreativ måde at bede børnene om at fortælle, hvad de har fundet ud af, fx i rækkefølge efter fødselsdag, eller fra den laveste til den højeste.
-
Jesus Kristus vil samle sit folk, før han kommer tilbage.
Hvordan kan du hjælpe de børn, du underviser, til at være begejstrede over at hjælpe til med Israels indsamling?
Mulige aktiviteter
-
Bed børnene om at læse Lære og Pagter 29:1-2 og se efter, hvad Herren sammenligner sig selv med. Hvad forestiller de sig, når de læser denne sammenligning? Hvad sagde Herren, vi må gøre, for at han kan samle os?
-
En måde at gøre dem begejstrede for indsamlingen på er at fortælle historien om en, der har tilsluttet sig Kirken. Hvem præsenterede fx din familie for Kirken? Overvej på forhånd at bede nogle børn om at lære noget om det første medlem af Kirken i deres familie og fortælle klassen deres historie.
-
Lad dem lave en liste over, hvordan de kan hjælpe til med at indsamle mennesker til Frelseren. De kan for eksempel invitere venner eller familie til en primaryaktivitet eller til en hjemmeaften hos deres familie.
-
Den tiende trosartikel taler om Israels indsamling. Er der nogen af børnene, der kan denne trosartikel udenad? Hvis der er, beder du dem om at citere den for klassen. Hvis der ikke er, kan du hjælpe dem til at sætte et mål om at lære den udenad.
Tilskynd til at lære derhjemme
Bed børnene om at skrive en sandhed ned, de har lært i klassen. Bed om et par forslag til, hvad de vil gøre for at dele denne sandhed med deres familie.