Lære og Pagter 2021
15.-21. marts. Lære og Pagter 27-28. »Alting må gøres … i orden«


»15.-21. marts. Lære og Pagter 27-28: ›Alting må gøres … i orden‹«, Kom og følg mig – Primary: Lære og Pagter 2021, 2020

»15.-21. marts. Lære og Pagter 27-28«, Kom og følg mig – Primary: 2021

Joseph Smith

15.-21. marts

Lære og Pagter 27-28

»Alting må gøres … i orden«

De sandheder, der står i Lære og Pagter 27-28, kan styrke vidnesbyrdene hos de børn, du underviser. Når du overvejer deres behov, hvilke sandheder føler du dig da tilskyndet til at fokusere på i klassen?

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Vis et billede af profeten Joseph Smith og et billede af den nuværende profet. Bed børnene om at sætte navn på personerne på billederne og fortælle noget, profeter gør.

undervisningsikon

Undervis i læren: yngre børn

Lære og Pagter 27:1-2

Nadveren hjælper mig til at huske Jesus Kristus.

Små børn kan lære betydningen af nadveren og finde frem til, hvordan de kan huske Frelseren under denne hellige ordinance.

Mulige aktiviteter

  • Vis et billede af Jesus, der giver nadveren til sine apostle (se Evangelisk kunst, nr. 54). Hvordan ville det være at tage nadveren sammen med Frelseren? (Se L&P 27:5). Læs Lære og Pagter 27:2, og begynd med »idet I for Faderen erindrer«, og bed børnene om at lytte efter, hvad Frelseren ønsker, vi skal huske, når vi tager nadveren.

  • Vis dem noget brød og vand samt et billede af Frelseren. Lad dem holde billedet, mens du forklarer dem, at nadveren hjælper os til at huske Jesus Kristus.

  • Hjælp dem til at tænke på, hvad de kan gøre for at huske på Jesus under nadveren. Hvad gør deres familie for at hjælpe hinanden med at være ærbødige? Lad dem lave en tegning, de kan se på under nadveren, så de kan huske på Frelseren.

Lære og Pagter 27:15-18

Guds rustning beskytter mig.

Tænk over, hvordan du kan hjælpe de børn, du underviser, til at se, at når vi holder buddene, er det ligesom at tage Guds rustning på.

Mulige aktiviteter

  • Vis børnene et billede af en rustning (se denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier). Hjælp dem til, mens du læser Lære og Pagter 27:15-18, at finde delene på rustningen på billedet. Fortæl dem, hvordan Guds rustning har hjulpet dig til at »stå imod den onde dag« (v. 15).

  • Oplægget til Efeserne i Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2019 har en aktivitetsside om Guds rustning. Klip rustningsdelene ud, og lad børnene sætte dem på en af figurerne, mens du læser Lære og Pagter 27:15-18. Hjælp dem til at se, hvad de kan gøre for at tage Guds rustning på, fx at bede, vælge det rette, tjene andre osv.

    nogle børn leger

    Jeg kan tage Guds rustning på.

Lære og Pagter 28:2, 6-7

Profeten leder Kirken.

Ved de børn, du underviser, hvorfor vi har profeter? Brug Lære og Pagter 28 for at hjælpe dem til at forstå, at profeten er den eneste, der kan lede Kirken.

Mulige aktiviteter

  • Læs eller fortæl med dine egne ord beretningen om Hiram Page (se »Kapitel 14: Profeten og kirkens åbenbaringer«, Historier fra Lære og Pagter, s. 56-57). Bær dit vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus valgte Joseph Smith til at lede Kirken på sin tid (se L&P 28:2). Bær dit vidnesbyrd om, at den nuværende profet er kaldet til at hjælpe Herren med at lede sin kirke på vor tid.

  • Lad børnene lege »Kongens efterfølger«. Et barn står foran i lokalet, og resten af børnene efterligner det, han eller hun gør. Det kan føre til en samtale om, hvorfor vi følger profeten. Du kan vise et billede af Jesus Kristus og understrege, at vi følger profeten, fordi han følger Frelseren og taler Frelserens ord.

undervisningsikon

Undervis i læren: ældre børn

Lære og Pagter 27:1-2

Nadveren hjælper mig til at huske Jesus Kristus.

Hvordan kan de børn, du underviser, få en mere betydningsfuld oplevelse med at tage nadveren, når de lærer om principperne i Lære og Pagter 27:1-2?

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at skrive ting ned, de tror, Frelseren ville ønske, at de ved om nadveren. De kan om nødvendigt læse artiklen »Nadver« i Guide til skrifterne (scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Lad dem fortælle om nogle af de ting, de skrev, og bed dem om at supplere deres liste efter at have læst Lære og Pagter 27:1-2. Hvordan vil tingene på listen påvirke, hvordan de tager nadveren hver søndag?

  • Hjælp dem til at tænke over, hvad det vil sige at tage nadveren »alene med [Guds] ære for øje« (v. 2). Tal om spørgsmål som følgende: Hvilke forstyrrelser kan vores øjne eller sind komme til at fokusere på under nadveren? Hvad kan vi gøre for at fokusere på Frelseren, når vi tager del i nadveren? Hvordan vil det hjælpe os til at følge ham hver dag?

Lære og Pagter 27:15-18

Guds rustning kan hjælpe mig til at stå imod det onde.

De børn, du underviser, vil opleve meget ugudelig påvirkning gennem livet. Vor himmelske Fader ønsker at hjælpe dem til at stå imod det onde. Hvordan kan du inspirere dem til at tage Guds rustning på?

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at læse Lære og Pagter 27:15-18 og tegne de nævnte dele til rustningen (de kan om nødvendigt se på billedet i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier). Hvad lærer de ord, der beskriver hvert rustningsdel, os om, hvad vi har brug for, så vi kan bekæmpe det onde omkring os? (Fx retfærdighed, tro, frelse osv.).

  • Bed børnene om at tænke på, hvad de kan gøre for at modstå fristelserne omkring sig. Lad dem afslutte sætningen »Vi tager Guds rustning på hver dag ved at …« med deres forslag. Hjælp dem til at se, hvordan deres bestræbelser på at komme til Kristus hjælper dem med at tage Guds rustning på.

Lære og Pagter 28:1-7, 15

Min himmelske Fader leder mig ved Helligånden.

Lære og Pagter 28:1-7, 15 kan hjælpe de børn, du underviser, til bedre at forstå, at alle kan blive ledt af Helligånden, men åbenbaring for Kirken bliver altid givet ved profeten.

Mulige aktiviteter

læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Bed børnene om at spørge deres forældre, om de kan undervise til en hjemmeaften om noget, de har lært i klassen.

Gør undervisningen bedre

Anvend musik. Primarysange og salmer kan hjælpe børn i alle aldre til at forstå og tilegne sig evangeliets sandheder, så de huskes. De kan også holde børnene aktivt involverede i at lære.