Lære og Pagter 2021
12.-18. juli. Lære og Pagter 77-80: »Jeg vil lede jer frem«


»12.-18. juli. Lære og Pagter 77-80: ›Jeg vil lede jer frem‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Lære og Pagter 2021, 2020

»12.-18. juli. Lære og Pagter 77-80«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2021

får følger efter Jesus

På vej hjem, af Yongsung Kim

12.-18. juli

Lære og Pagter 77-80

»Jeg vil lede jer frem«

Herren sagde til Joseph Smith, at han ville »tale visdomsord i [hans] ører« (L&P 78:2). Hvilke visdomsord får du, når du læser Lære og Pagter 77-80?

Nedskriv dine indtryk

Mindre end to år efter Jesu Kristi Kirke blev genoprettet, var den vokset til over 2.000 medlemmer og spredte sig hurtigt. I marts 1832 mødtes Joseph Smith med andre kirkeledere for at tale om Kirkens anliggender: Behovet for at udgive åbenbaringer, opkøbe jord at samles på og tage sig af de fattige (se L&P 78, afsnitsindledning). For at imødekomme disse behov kaldte Herren et lille antal af Kirkens ledere til at danne Det forenede selskab, en gruppe, der ville yde en indsats for at »fremme [Herrens] sag« (v. 4) på disse punkter. Men selv i sådanne administrative sager fokuserede Herren på det, der er evigt. I sidste ende er formålet med en trykpresse eller et forrådshus – ligesom med alt andet i Guds rige – at forberede hans børn på at modtage »en plads i den celestiale verden« og »evighedens rigdomme« (v. 7, 18). Og hvis de velsignelser er svære at forstå lige nu, midt i hverdagens travlhed, forsikrer han os: »Vær … ved godt mod, for jeg vil lede jer frem« (v. 18).

personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Lære og Pagter 77

Gud åbenbarer sine hemmeligheder for dem, der søger efter at kende dem.

Tolv år efter det første syn blev invitationen i Jakobs Brev 1:5 om at »bede« til Gud ved med at lede Joseph Smith, når han manglede visdom. Da Joseph og Sidney Rigdon havde spørgsmål om Johannes’ Åbenbaring, da de arbejdede på den inspirerede oversættelse af Bibelen, søgte han naturligt visdom fra Gud. Når du læser Lære og Pagter 77, så overvej at nedskrive dine indblik i de relevante kapitler i Johannes’ Åbenbaring.

Tænk derudover på, hvordan du kan følge profeten Josephs eksempel, når du studerer skrifterne. Du kan spørge vor himmelske Fader: »Hvad skal jeg forstå?«

Joseph Smith og Sidney Rigdon læser

Oversættelse af Bibelen, af Liz Lemon Swindle

Lære og Pagter 78

Hvad var Det forenede selskab?

Det forenede selskab blev dannet for at styre Kirkens udgivelser og anliggender i Ohio og Missouri. Det bestod af Joseph Smith, Newel K. Whitney og andre kirkeledere, der slog deres ressourcer sammen for at imødekomme timelige behov for Kirkens vækst. Desværre endte det forenede selskab i gæld og blev opløst i 1834, da gælden blev for stor.

Lære og Pagter 78:1-7

Jeg kan være med til at »fremme [Kirkens] sag«.

Herren sagde til Joseph Smith og andre kirkeledere, at det ville »fremme den sag, som I har antaget« (L&P 78:4) at lede et forrådshus og en trykpresse. Hvad vil du sige, er Kirkens »sag«? Tænk over det, mens du læser Lære og Pagter 78:1-7. Ved at tænke over disse vers kan det påvirke den måde, hvorpå du udfører din kirkekaldelse eller tjener din familie. Hvordan kan tjeneste fremme Herrens sag? Hvordan bereder det dig på »en plads i den celestiale verden«? (V. 7).

Lære og Pagter 78:17-22

Herren vil lede mig frem.

Føler du dig nogensinde som et lille barn på grund af noget, du »endnu ikke [har] forstået« eller »ikke [kan] bære«? (L&P 78:17-18). Se efter råd i disse vers, der kan hjælpe dig til at være »ved godt mod« (v. 18) i sådanne tilfælde. Hvorfor tror du, at Herren til tider kalder sine tilhængere for »små børn«? (V. 17). Du kan også tænke over, hvordan Herren kan »lede [dig] frem« (v. 18).

Lære og Pagter 79-80

Kaldet om at tjene Gud betyder mere, end hvor jeg tjener.

Ældste David A. Bednar har vedrørende Lære og Pagter 80 sagt: »Måske er en af de ting, som Frelseren underviser os om i denne åbenbaring, at det er væsentligt og vigtigt at få til opgave at tjene et bestemt sted, men det er sekundært i forhold til et kald til værket« (»Kaldet til værket«, Liahona, maj 2017, s. 68). Tænk på din nuværende eller tidligere kirkekaldelser. Hvilke erfaringer har hjulpet dig til at lære, at ældste Bednars ord er sande? Hvad kan du ellers finde i Lære og Pagter 78-80, der kan hjælpe nogen, der lige har fået en ny kaldelse?

familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Lære og Pagter 77:2.Når familien har læst disse vers, kan I tegne jeres yndlingsdyr, krybende dyr eller luftens fugle skabt af Gud. Hvad lærer vi om Guds skaberværk af dette vers? (Se også L&P 59:16-20). I kan også synge en sang om Guds skaberværk, såsom »Hvad enten jeg hører fuglenes sang« (Børnenes sangbog, s. 16) og se på billedet, der hører til dette oplæg.

Lære og Pagter 77:14.Dette vers forklarer, at Johannes spiste en bog, der repræsenterer hans mission om at indsamle Israel. Hvad antyder symbolikken med at spise en bog om, hvordan vi bør tilgå vores rolle i Israels indsamling eller gøre andre ting, Herren ønsker, at vi gør? Her er nogle andre skriftsteder, hvor det at spise bruges til at undervise om en åndelig sandhed: Johannes 6:48-51; 2 Nefi 32:3; Moroni 4. Du kan for eksempel lave jeres families yndlingsret, som I kan spise, mens I taler om dette.

Lære og Pagter 78:17-19.Familiemedlemmerne kan tegne de velsignelser fra Gud, de er taknemmelige for. Hvad gør vi for at udtrykke vores taknemmelighed for disse velsignelser? I kan også tale om, hvordan jeres familie følger rådet om at modtage »alt med taknemlighed« (v. 19). Hvad lover Herren dem, der gør det?

Lære og Pagter 79:1.Del dit vidnesbyrd om »kraften«, du har modtaget, da du blev ordineret eller indsat i kaldelser i Kirken. Hvilke specifikke gaver og inspiration har Herren velsignet dig med, når du har tjent?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Kastes du på bølgen om«, Salmer og sange, nr. 161.

Gør undervisningen bedre

Tegn en tegning. I kan som familie eventuelt læse nogle få vers og derefter give familien tid til at tegne noget, der handler om det, de har læst. Udstil billederne i jeres hjem for at minde familien om de principper, I har lært.

en have med dyr

Guds have, af Sam Lawlor