Lære og Pagter 2021
6.-12. september. Lære og Pagter 98-101: »Vær rolig og vid, at jeg er Gud«


»6.-12. september. Lære og Pagter 98-101: ›Vær rolig og vid, at jeg er Gud‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Lære og Pagter 2021, 2020

»6.-12. september. Lære og Pagter 98-101«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2021

De hellige løber væk fra pøbelen

C.C.A. Christensen (1831-1912), De hellige fordrives fra Jackson County i Missouri, ca. 1878, temperamaleri på musselin, 196 × 287 centimeter. Brigham Young University Museum of Art, gave fra C.C.A Christensens børnebørn, 1970.

6.-12. september

Lære og Pagter 98-101

»Vær rolig og vid, at jeg er Gud«

Når du læser Lære og Pagter 98-101, så vær opmærksom på de tanker og indtryk, som kommer. Hvordan kan handling på disse hjælpe dig med at blive den person, Gud ønsker, du skal være?

Nedskriv dine indtryk

For de hellige i 1830’erne var Independence i Missouri bogstavelig talt det forjættede land. Det var Zions »midtpunkt« (se L&P 57:3) – Guds by på jorden – som de ydede store ofre for at opbygge. For dem var indsamlingen af de hellige en spændende og storslået optakt til det andet komme. Men deres naboer i området så tingene på en anden måde. De tog afstand fra påstanden om, at Gud havde givet landet til de hellige, og de var utilpasse ved de politiske, økonomiske og sociale konsekvenser af, at så mange mennesker fra en fremmed religion flyttede til området så hurtigt. Snart blev bekymring til trusler, og trusler blev til forfølgelse og vold. I juli 1833 blev kirkens trykkeri ødelagt, og i november blev de hellige tvunget til at forlade deres hjem i Jackson County i Missouri.

Joseph Smith var i Kirtland over 1.300 km væk, og det tog uger før nyheden nåede ham. Men Herren vidste, hvad der foregik, og han åbenbarede for sin profet principper om fred og opmuntring, som ville trøste de hellige – principper som også kan hjælpe os, når vi står over for forfølgelse, når vores retfærdige ønsker ikke bliver indfriet eller når vi har brug for en påmindelse om, at vores daglige trængsler med tiden, på en eller anden måde, vil »virke sammen til gavn for [os]« (L&P 98:3).

Se Saints, 1:171-93; »Waiting for the Word of the Lord«, Revelations in Context, s. 196-201.

personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Lære og Pagter 98:1-3, 11-14; 101:1-16.

Mine prøvelser kan virke sammen til gavn for mig.

Nogle af vores trængsler i livet er forårsaget af vores egne valg. Andre er forårsaget af andres valg. Nogle gange er det ingens skyld – dårlige ting sker bare. Uanset årsagen kan modgang hjælpe med at opfylde guddommelige formål. Når du læser det, Herren sagde om de helliges trængsler i Lære og Pagter 98:1-3, 11-14 og 101:1-16, hvad synes du så hjælper dig med at overvinde dine prøvelser? Hvilken betydning kan disse vers have for måden, hvorpå du opfatter de udfordringer, du får? Overvej, hvordan dine prøvelser har virket sammen til gavn for dig og opfylder Guds formål i dit liv.

Se også 2 Nefi 2:2; Lære og Pagter 90:24.

Lære og Pagter 98:23-48

Herren ønsker, at jeg skal finde fred på hans måde.

Selvom det ikke er alt i Lære og Pagter 98:23-48, der kan overføres til dine personlige interaktioner med andre, hvilke principper kan du så finde, der kan vejlede dig, når du er blevet forurettet af andre? Det vil måske hjælpe dig at markere ord eller vendinger, der beskriver, hvordan Herren ville have de hellige til at håndtere konflikten i Missouri.

Se også Jeffrey R. Holland, »Forligelsens tjeneste«, Liahona, nov. 2018. s. 77-79

Jesus Kristus

Udsnit af Kristus og den rige unge mand, af Heinrich Hofmann

Lære og Pagter 100

Herren vil tage sig af dem, der tjener ham.

Få uger efter at Joseph Smith havde fået besked om forfølgelsen i Missouri, bad et nyomvendt medlem ham om at rejse til Canada for at dele evangeliet med sine sønner. Det indvilligede Joseph i, selvom han var bekymret for at efterlade sin familie, især på grund af forfølgelse og trusler mod hans familie og Kirken. På vej til Canada bad Joseph Smith og hans kammerat, Sidney Rigdon, om trøst, og afsnit 100 var Herrens svar til dem. Hvad finder du i Herrens svar, der måske har forsikret og hjulpet dem?

Måske har du også haft oplevelser, der har krævet, at du skulle balancere dine ansvar i kirken og dit ansvar over for din familie. Hvordan kan Herrens ord i afsnit 100 hjælpe dig i sådanne situationer?

Se også »A Mission to Canada«, Revelations in Context, s. 202-207.

Lære og Pagter 101:43-65

At følge Guds råd holder mig i sikkerhed.

Lignelsen i Lære og Pagter 101:43-62 blev givet som en forklaring på, hvorfor Herren havde tilladt, at de hellige var blevet uddrevet af Zion. Når du læser disse vers, kan du så se nogle ligheder mellem dig selv og tjenerne i lignelsen? Du kunne spørge dig selv: Betvivler jeg nogensinde Guds befalinger? Hvordan kan mangel på tro eller forpligtelse tillade »fjenden« at have indflydelse i mit liv? Hvordan kan jeg vise Gud at jeg er »[villig] til at lade [mig] vejlede på en rigtig og korrekt vej til [min] frelse«? (Se v. 63-65).

familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Lære og Pagter 98:16, 39-40.Hvad kan hjælpe os i disse vers til at få mere fred i vores familie? I kan synge en sang om fred eller tilgivelse, såsom »Sandhed vil vort sind erkende« (Salmer og sange, nr. 179). Små børn vil måske synes om at øve sig i at tilgive hinanden.

Lære og Pagter 99.Da John Murdock blev kaldet til at forlade sit hjem »for at forkynde [det] evigtvarende evangelium« (v. 1), var han lige kommet hjem fra en svær etårig mission i Missouri (se »John Murdock’s Missions to Missouri«, Revelations in Context, s. 87-89). Hvad finder vi i afsnit 99, der kan have været hjælpsomt eller opmuntrende for bror Murdock? Hvilket budskab har Herren til os i denne åbenbaring?

Lære og Pagter 100:16; 101:3-5, 18.Når I har læst disse vers, kan I tale om, hvordan grovsmede intenst må opvarme metal for at fjerne urenheder og så forme det ved at hamre på det om og om igen (se video »The Refiner’s Fire« på ChurchofJesusChrist.org). I kan måske også lære sammen om, hvordan andre ting bliver renset, såsom vand eller salt. Måske kan I rense noget som familie? Hvorfor vil vi gerne blive rene? Hvad lærer disse eksempler os om, hvordan vores prøvelser hjælper os til a blive »et rent folk«?

Lære og Pagter 101:22-36.Hvordan kan disse vers have hjulpet de hellige, som oplevede forfølgelse? Hvordan kan de hjælpe mennesker, som føler sig usikre på verdens tilstande i dag?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Hjælp mig, oh Fader«, Børnenes sangbog, s. 52.

Gør dit personlige studium bedre

Se efter principper. Ældste Scott underviste: »Når I søger åndelig viden, så søg efter principper … Principper er koncentreret sandhed, pakket ind til anvendelse under mange forskellige forhold« (»Opnå åndelig viden«, Stjernen, jan. 1994, s. 86).

pøbel forfølger de hellige

Missouri brænder, af Glen S. Hopkinson