Kom og følg mig
4.-10. februar. Matthæus 4; Lukas 4-5: ›Herrens ånd er over mig‹


»4.-10. februar. Matthæus 4; Lukas 4-5: ›Herrens ånd er over mig‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente, 2019, 2019

»4.-10. februar. Matthæus 1; Lukas 4-5«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2019

Kristus besejrer Satan

Kristus besejrer Satan, af Robert T. Barrett

4.-10. februar

Matthæus 4; Lukas 4-5

»Herrens ånd er over mig«

Begynd med at læse Matthæus 4 og Lukas 4-5 og læg mærke til enhver indsigt, du modtager. Studieforslagene i dette oplæg kan hjælpe dig til at finde vigtige principper i disse kapitler.

Nedskriv dine indtryk

Jesus syntes fra sin ungdom at være klar over, at han havde en unik, hellig mission. Men da Jesus forberedte sig på at begynde sin jordiske tjenestegerning, søgte modstanderen at så tvivl i Frelserens sind. »Hvis du er Guds søn,« sagde Satan (Luk 4:3, fremhævelse tilføjet). Men Frelseren havde talt med sin Fader i himlen. Han kendte skrifterne, og han vidste, hvem han var. For ham var Satans tilbud – »dig vil jeg give al denne magt« (Luk 4:6) – hult, for Frelserens livslange forberedelse lod ham modtage »Åndens kraft« (Luk 4:14). Så på trods af fristelse, prøvelser og afvisning veg Jesus Kristus aldrig fra sit udpegede hverv: »Jeg skal … forkynde evangeliet om Guds rige … det er derfor, jeg er blevet udsendt« (Luk 4:43).

Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Matthæus 4:1-2

Når jeg taler med Gud, forbereder det mig til at tjene ham.

Som en forberedelse til sin mission blev Jesus ført ud i ørkenen for »at være sammen med Gud« (JSO, Matt 4:1, i Guide til skrifterne). Tænk på det, du gør for at føle dig tæt på Gud. Hvordan forbereder det dig til det arbejde, han gerne vil have dig til at udføre?

Matthæus 4:1-11; Lukas 4:1-13

Jesus Kristus viste et eksempel ved at modstå fristelse.

Nogle gange føler folk sig skyldige, når de bliver fristet til at synde. Men selv Frelseren, der levede »uden synd« (Hebr 4:15), blev fristet. Det kan være en trøst at vide, at fordi Kristus også mødte og overvandt fristelser, så kender han de fristelser, vi møder, og kan hjælpe os til at overvinde dem (se Hebr 2:18; Alma 7:11-12).

Når du læser Matthæus 4:1-11 og Lukas 4:1-13, hvad lærer du så, som kan hjælpe dig, når du møder fristelser? Du kan organisere dine tanker i et skema ligesom det her:

Jesus Kristus

Mig

Jesus Kristus

Hvad fristede Satan Kristus til at gøre?

Bruge sin magt til at stille sin sult.

Mig

Hvad frister Satan mig til at gøre?

Jesus Kristus

Hvorfor var Kristus parat til at modstå fristelse?

Han fastede, han gik ud for at være sammen med Gud, han kendte skrifterne.

Mig

Hvordan kan vi være forberedt på at modstå fristelse?

Jesus Kristus

Mig

Hvilken yderligere indsigt får du af Joseph Smiths oversættelse af Matthæus 4? (Se Guide til skrifterne). 

Se også 1 Korinther 10:13; Alma 13:28; Moses 1:10-22; »Temptation«, Gospel Topics, topics.lds.org.

Lukas 4:16-32

Jesus Kristus er den Messias, der er blevet profeteret om.

Hvis du blev bedt om at beskrive, hvad Jesus Kristus blev sendt til jorden for at gøre, hvad ville du så sige? I Lukas 4:18-19 beskrev Frelseren aspekter af sin mission ved at citere en af Esajas’ profetier om Messias (se Es 61:1-2). Hvad lærer du om hans mission, når du læser disse vers?

Jesus underviser i en synagoge

Jesus Kristus bar vidnesbyrd om, at han er Messias.

Selvom jøderne havde ventet i århundreder på, at Esajas’ profeti blev opfyldt, var der mange, der ikke accepterede, at Jesus var Messias, da han erklærede: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse« (Luk 4:21). Når du læser Lukas 4:20-30 (se også Mark 6:1-6), så prøv at sætte dig selv i folket i Nazarets sted. Er der noget, som kunne forhindre dig i at tage helt imod Kristus som din personlige Frelser?

Se også Mosija 3:5-12.

Matthæus 4:18-22; Lukas 5:1-11

Når jeg stoler på Herren, kan han hjælpe mig til at nå mit guddommelige potentiale.

Præsident Ezra Taft Benson sagde: »Mænd og kvinder, som lægger deres liv i Guds hænder, vil opdage, at han kan få meget mere ud af deres liv, end de selv kan« (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 43-44). Det er det, der skete for Peter og de andre fiskere. Jesus hjalp dem til at se, at de kunne mere end at fange fisk – de kunne blive »menneskefiskere« (Matt 4:19, se også Luk 5:10). For at hjælpe dem til at se det brugte Jesus oplevelser, der var velkendte for dem.

Hvornår har du følt, at Frelseren har kaldt dig til at følge ham? Hvordan kan du vise Herren, at du er villig til at »[forlade] alt« (Luk 5:11) for at følge ham? Tænk over disse spørgsmål, når du læser Matthæus 4:18-22 og Lukas 5:1-11.

Se også »Frelseren bød«, Salmer og sange, nr. 62.

Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde din families behov. Her er nogle forslag:

Matthæus 4:1-2; Lukas 4:1-2

Jesus havde fastet, før han blev fristet af modstanderen. Hvilken indsigt kan vi få af denne beretning om kraften ved at faste? Du kan opfordre din familie til at fortælle om oplevelser, de har haft med faste. Måske kan din familie bønsomt lægge planer om at faste sammen med et bestemt formål.

Matthæus 4:3-4; Lukas 4:3-4

Da Satan fristede Kristus til at forvandle sten til brød, udfordrede han Kristi guddommelige identitet ved at sige: »Hvis du er Guds søn« (Matt 4:3, fremhævelse tilføjet). Hvorfor prøver Satan at få os til at tvivle på vores guddommelige identitet? Hvordan prøver han at gøre det? (Se også Moses 1:10-23).

Joseph Smiths Oversættelse, Matthæus 4:11

Da Jesus var blevet fysisk og åndeligt prøvet, vendte hans tanker sig til de behov, Johannes Døber, der var i fængsel, havde: »Og nu vidste Jesus, at Johannes var blevet kastet i fængsel, og han sendte engle, og se, de kom og betjente [Johannes]« (JSO, Matt 4:11, i Guide til skrifterne). Hvordan bliver vi velsignet, når vi følger Kristi eksempel med at tænke på andre før os selv? Hvordan kan vi følge hans eksempel?

Lukas 4:16-21

Hvordan kan vi hjælpe andre til at modtage Frelserens helbredelse og udfrielse? Du kan tale om, hvordan udførelse af tempelordinancer kan være med til at bringe »frigivelse for fanger« (Luk 4:18).

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør undervisningen bedre

Efterlev Jesu Kristi evangelium. »Måske [er] det vigtigste, I [som forælder eller lærer] kan gøre … [at] efterleve evangeliet af hele jeres hjerte … Det er den primære måde at kvalificere sig til Helligåndens ledsagelse. I behøver ikke at være fuldkomne, blot I forsøger med iver og søger tilgivelse gennem Frelserens forsoning, hver gang I snubler« (Undervisning på Frelserens måde, s. 13).

Jesus kalder apostle til at være menneskefiskere

Kaldet, af Jorge Cocco