»18.-24. marts. Matthæus 13; Lukas 8; 13: ›Den, der har ører, skal høre‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente, 2019, 2019
»18.-24. marts. Matthæus 13; Lukas 8; 13«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2019
18.-24.marts
Matthæus 13; Lukas 8; 13
»Den, der har ører, skal høre«
Når du læser Matthæus 13 og Lukas 8; 13, så tænk på, hvordan du forbereder dig på at »høre« og påskønne Frelserens lærdomme i disse lignelser. Hvad vil du gøre for at anvende disse lærdomme i dit liv?
Nedskriv dine indtryk
Nogle af Frelserens mest mindeværdige lærdomme kom i form af enkle historier, der kaldes lignelser. De var mere end bare interessante anekdoter om almindelige ting eller begivenheder. For dem, der var åndeligt forberedt, indeholdt de store sandheder om Guds rige. En af de første lignelser, der står i Det Nye Testamente – lignelsen om sædemanden (se Matt 13:3-23) – opfordrer os til at kigge på, hvor parate vi er til at modtage Guds ord. »For den, der modtager,« sagde Jesus, »til ham skal der gives, og han skal have overflod« (JSO, Matt 13:10 (i den engelske SDH-udgave af Bibelen, Matt 13:12, fodnote a)). Så, når vi forbereder os på at studere Frelserens lignelser – eller nogen af hans lærdomme – er et godt sted at begynde at undersøge vores hjerte og beslutte os for, om vi giver Guds ord »god jord«, hvor frugt kan gro, blomstre og vokse og frembringes og velsigne os og vores familie i overflod (Matt 13:8).
Forslag til personligt skriftstudium
Hvad er »Himmeriget«, som Kristus henviste til i Matthæus 13?
I dette kapitel henviser »Himmeriget« til Kristi sande kirke, som er himmeriget på jorden. Se i Guide til skrifterne, »Guds rige eller Himmeriget«, for flere oplysninger.
Matthæus 13:3-23; Lukas 8:4-15
Mit hjerte må være forberedt til at modtage Guds ord.
Hvorfor er det, at nogle hjerter er modtagelige over for sandheden, mens andre synes at modsætte sig den? Når du læser lignelsen om sædemanden, får du en god mulighed for at tænke over, hvordan du modtager sandhed fra Herren. Det kan være en hjælp først at matche vers 3-8 i Matthæus 13 med fortolkningerne, der står i vers 18-23. Hvad kan du gøre for selv at være »god jord«? Hvad kan de »tidsler« være, der hindrer dig i virkelig at høre og følge Guds ord?
Se også Lukas 13:34; Mosija 2:9; 3:19; Alma 12:10-11; 32:28-43; Dallin H. Oaks, »Lignelsen om sædemanden«, Liahona, maj 2015, s. 32-35.
Jesu lignelser hjælper mig til at forstå hans kirkes vækst og formålet med den.
Profeten Joseph Smith sagde, at lignelserne i Matthæus 13 beskriver Kirkens vækst og formål i de sidste dage (se Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 289-302). Når du læser disse lignelser, så skriv ned, hvad de lærer dig om Herrens kirke (du kan eventuelt henvise til det, som profeten Joseph Smith sagde om nogle af disse lignelser):
-
Hveden og ukrudtet (13:24-30, 36-43): De ugudelige og de retfærdige skal vokse side om side indtil verdens ende.
-
Sennepsfrøet (13:31-32):
-
Surdejen (13:33):
-
Den skjulte skat og den kostbare perle (13:44-46):
-
Voddet (13:47-50):
-
Husbonden (13:52):
Efter du har tænkt over disse lignelser, hvad føler du dig så inspireret til at gøre for mere fuldt ud at tage del i Kristi kirke i de sidste dage? Hvilke spørgsmål kommer du i tanke om, som kan hjælpe dig med at anvende disse lignelser? For eksempel: »Hvad er jeg villig til at ofre for Kirken?«
Se også Guide til skrifterne, »Lignelse«.
De retfærdige skal vokse blandt de ugudelige indtil verdens ende.
En måde at analysere denne lignelse på er ved at tegne et billede af den og ved siden af skrive den fortolkning af den, der står i Matthæus 13:36-43 og Lære og Pagter 86:1-7. Hvilke sandheder i denne lignelse inspirerer dig til at forblive trofast på trods af verdens ugudelighed?
Hvordan betjente »nogle kvinder« Frelseren?
»Kvindelige disciple rejste sammen med Jesus og De Tolv og lærte af [Jesus] åndeligt og tjente ham timeligt … Udover at tage mod Jesu tjenestegerning – hans evangeliums gode tidender og velsignelserne ved hans helbredende kraft – betjente disse kvinder ham og gav af deres midler og hengivenhed« (Døtre i mit rige, 2011, s. 4). Kvinder, der fulgte Frelseren, bar også et stærkt vidnesbyrd om ham (se Linda K. Burton, »Sikre kvinder«, Liahona, maj 2017, s. 12-15).
Forslag til familieskriftstudium og familieaften
Når du studerer Frelserens lærdomme sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte for at imødekomme din families behov. Her er nogle forslag:
Når din familie læser Frelserens lignelser, kan det være, at det kunne være sjovt at komme på deres egne lignelser, der underviser om de samme sandheder om himmeriget (Kirken), ved at bruge ting eller situationer, som de kender til.
Hvad kan vi som familie gøre for at gøde »god jord« i vores hjerte og i vores hjem (Matt 13:23)? Hvis du har yngre børn i din familie, kan det være sjovt at bede nogle i familien om at rollespille forskellige måder, hvorpå vi kan forberede vores hjerte til at høre Guds ord, mens de andre i familien skal gætte, hvad de laver.
Hvordan kan du hjælpe din familie til at forstå vigtigheden af villigt at modtage Kristi ord? Du kan for eksempel holde hænderne for ørerne af en i familien, mens du stille læser Matthæus 13:13-16. Hvad forstod den person af dette vers? Hvilken rolle spiller vores øjne, ører og hjerte for at modtage Guds ord? Hvordan lukker vi nogle gange vores øjne, ører og hjerte for Guds ord?
Hvad har de to mænd i lignelsen til fælles? Er der flere ting, som vi bør gøre som enkeltpersoner og som familie for at sætte himmeriget først i vores liv?
Hvordan kan vi følge Frelserens eksempel og udfri folk fra trældom?
Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.