Kom og følg mig
17.-23. juni. Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19: ›Det er fuldbragt‹


»17.-23. juni. Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19: ›Det er fuldbragt‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente, 2019, 2019

»17.-23. juni. Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2019

Kristus foran Pilatus

Ecce Homo, af Antonio Ciseri

17.-23. juni

Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19

»Det er fuldbragt«

Matthæus 27, Markus 15, Lukas 23 og Johannes 19 indeholder beskrivelsen af de sidste timer af Frelserens jordiske liv. Stræb efter at føle hans kærlighed til dig, når du studerer hans offer og død.

Nedskriv dine indtryk

I ethvert ord og enhver gerning var Jesus Kristus et eksempel på ren kærlighed.   På intet tidspunkt var dette mere tydeligt end de sidste timer i Frelserens jordiske liv. Hans ophøjede ro, da han stod over for falske beskyldninger, viste, at han »[ikke] hidser sig … op« (1 Kor 13:5). Hans villighed til at underkaste sig pisk, hån og korsfæstelse – mens hans holdt sin kraft til at gøre en ende på sine lidelser tilbage – viste, at han var »tålmodig« og »udhold[t] alt« (1 Kor 13:4, 7). Hans medfølelse for hans mor og hans barmhjertighed mod dem, der korsfæstede ham, viste, at han »[ikke] søger … sit eget« – selv under ufattelig lidelse (1 Kor 13:5). Jesus gjorde i sine sidste øjeblikke på jorden det, som han havde gjort gennem hele sin jordiske tjenestegerning – underviste os ved at sit eksempel. Næstekærlighed er i sandhed »Kristi rene kærlighed« (Moro 7:47).

Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Matthæus 27; Markus 15; Lukas 23; Johannes 19

Jesu Kristi villighed til at lide viser hans kærlighed til Faderen og til os alle.

Selvom Frelseren havde kraft til at nedkalde »legioner [af] engle« (Matt 26:53), valgte han frivilligt at udholde uretfærdigt forhør, ubarmhjertig latterliggørelse og ufattelig fysisk smerte. Hvorfor gjorde han det? »På grund af [hans] kærlige godhed«, sagde Nefi, »og [hans] langmodighed med menneskenes børn« (1 Ne 19:9).

Du kan begynde dit studium af Frelserens sidste timer ved at læse 1 Nefi 19:9. Hvor i Matthæus 27, Markus 15, Lukas 23 og Johannes 19 finder du eksempler på de ting, som Nefi sagde, at Jesus skulle lide?

»[De] vil … regne ham for noget, der er uden værdi«

»[De] pisker … ham«

»De slår ham«

»De spytter på ham«

Hvilke passager hjælper dig til at føle vor himmelske Faders og Jesu »kærlige godhed« mod dig? Hvilke af egenskaberne, som Frelseren viste, bliver du inspireret til at udvikle i højere grad?

Matthæus 27:27-49, 54; Markus 15:16-32; Lukas 23:11, 35-39; Johannes 19:1-5

Latterliggørelse af Guds sandhed bør ikke svække min tro.

Skønt Jesus havde været udsat for hån gennem sin tjenestegerning, blev den mere intens under hans piskning og korsfæstelse. Men denne hån kunne ikke ændre sandheden: Jesus er Guds Søn. Når du læser om den ydmygelse, som Jesus udholdt, så tænk på den modstand og hån, som hans værk møder i vore dage. Hvilken indsigt får du om at udholde modgang? Hvilket indtryk gør officerens ord i Matthæus 27:54 på dig?

Matthæus 27:46; Markus 15:34

Forlod vor himmelske Fader Jesus på korset?

Ældste Jeffrey R. Holland kom med følgende indsigt: »[Jeg] bærer … vidnesbyrd om … at en fuldkommen Fader ikke forlod sin Søn i den time … For at hans Søns største offer kunne blive lige så fuldkomment, som det var frivilligt og hans alene, trak Faderen ikke desto mindre kortvarigt sin Ånds trøst og støtten fra sin personlige tilstedeværelse væk fra Jesus … For at [Frelserens] forsoning kunne være uendelig og evig, måtte han føle, hvordan det er at dø, ikke blot fysisk, men åndeligt, for at mærke, hvordan det er at få den guddommelige Ånd trukket væk, hvilket får en til at føle sig fuldstændig og håbløst alene«, (»Der var ingen med ham«, Liahona, maj 2009, s. 87-88).

Lukas 23:34

Frelseren er vores eksempel på tilgivelse.

Hvad føler du, når du læser Frelserens ord i Lukas 23:34 (se Guide til skrifterne, JSO, Luk 23:35, for yderligere indsigt)?  Præsident Henry B. Eyring har sagt, idet han henviste til Frelserens ord: »Vi må tilgive og ikke bære nag over for dem, der har krænket os. Frelseren var et eksempel på dette, da han hang på korset … Vi ved ikke, hvad der findes i hjertet på dem, der krænker os« (»At vi må være ét«, Stjernen, juli 1998, s. 72). Hvordan kan dette vers hjælpe dig, hvis du har svært ved at tilgive nogen?

Lukas 23:39-43

Hvad betyder »Paradis« i Frelserens udtalelse til tyven?

I skrifterne betyder ordet paradis sædvanligvis »et sted med fred og lykke i åndeverden herefter« – et sted, der er reserveret til de retfærdige. Profeten Joseph Smith sagde, at ordet Paradis i Lukas 23:43 »er en fejloversættelse; Herren sagde i virkeligheden, at tyven ville være sammen med ham i åndeverden« (Tro mod sandheden, s. 118; se også Joseph Smith, dagbog, 11. juni 1843, josephsmithpapers.org). I åndeverden vil evangeliet blive forkyndt for tyven.

Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde din families behov. Her er nogle forslag:

Matthæus 27:3-10

Selvom Judas kendte Jesus personligt, »vendte [han] sig væk fra [Jesus] og blev fornærmet på grund af hans ord« (se den engelske SDH-udgave af Bibelen, Mark 14:31).  Hvad kan få folk, der synes at have et stærkt vidnesbyrd, til at vende sig væk fra Frelseren? Hvordan kan vi forblive tro mod Jesus Kristus?

Matthæus 27:11-26; Markus 15:1-15; Lukas 23:12-24; Johannes 19:1-16

Hvorfor overgav Pilatus Jesus til at blive korsfæstet, selvom han vidste, at Jesus var uskyldig? Hvad lærer vi af Pilatus’ handling om at stå ved det, som vi ved er rigtigt? Det kan være en hjælp for din familie at rollespille scenarier, hvor de kan øve sig i at stå ved det, der er rigtigt.

Kristus bærer kors

»Han bar selv korset og gik ud til … Golgata (Joh 19:17).

Matthæus 27:46; Lukas 23:34, 43, 46; Johannes 19:26-28 30

Du kan eventuelt give en eller flere af de udtalelser, som Frelseren kom med på korset, og som findes i disse vers, til hver person i familien og bede dem om at fortælle om det, de lærer om Frelseren og hans mission.

Markus 15:39

Hvordan har det at læse om korsfæstelsen styrket jeres vidnesbyrd om, at Jesus er »Guds søn«?

Johannes 19:25-27

Hvad lærer vi af disse vers om, hvordan vi bør elske og støtte vores familie?

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør undervisningen bedre

Efterlign Frelseren. »Det er godt at studere, hvordan Frelseren underviste; de metoder, han brugte, og de ting, han sagde. Men Frelserens kraft til at undervise og løfte andre var resultatet af … den person, som han var. Jo mere I med iver stræber efter at leve som Jesus Kristus, jo mere vil I være i stand til at undervise ligesom ham« (Undervisning på Frelserens måde, s. 13).

Kristus på korset

Kristus på korset, af Carl Bloch