Kom og følg mig
24.-30. juni. Matthæus 28; Markus 16; Lukas 24; Johannes 20-21: ›Han er opstået‹


»24.-30. juni. Matthæus 28; Markus 16; Lukas 24; Johannes 20-21: ›Han er opstået‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente, 2019, 2019

»24.-30. juni. Matthæus 28; Markus 16; Lukas 24; Johannes 20-21«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2019

Jesus taler til Peter

Vogt mine får, af Kamille Corry

24.-30. juni

Matthæus 28; Markus 16; Lukas 24; Johannes 20-21

»Han er opstået«

Læs bønsomt Matthæus 28, Markus 16, Lukas 24 og Johannes 20-21 og reflekter over den glæde, du har på grund af Kristi opstandelse. Overvej, hvordan du kan bære dit vidnesbyrd om denne begivenhed for andre.

Nedskriv dine indtryk

For mange iagttagere kan Jesu fra Nazarets død have virket som en ironisk afslutning på et bemærkelsesværdigt liv. Var det ikke denne mand, der oprejste Lazarus fra de døde? Havde han ikke modstået de morderiske trusler fra farisæerne gang efter gang? Han havde vist sin magt til at helbrede blinde, spedalske og lamme. Vindene og havene adlød ham. Og dog var han her, hang på et kors og sagde: »Det er fuldbragt« (Joh 19:30). Der kan have været oprigtig overraskelse i de hånende ord: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse« (Matt 27:42). Men vi ved, at Jesu død ikke var slutningen på historien. Vi ved, at gravens stilhed var midlertidig, og at Kristi frelsende værk kun lige var begyndt. Han findes i dag, ikke »blandt de døde«, men blandt de levende (Luk 24:5). Hans lærdomme vil ikke blive bragt til tavshed, for hans loyale disciple vil forkynde evangeliet for »alle folkeslagene«, idet de stoler på, at han vil være »med [dem] alle dage indtil verdens ende« (Matt 28:19-20).

Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Matthæus 28; Markus 16; Lukas 24; Johannes 20

Fordi Jesus Kristus opstod, vil jeg også opstå.

I disse passager kommer du til at læse om en af de vigtigste begivenheder i menneskehedens historie: Jesu Kristi opstandelse. Når du læser, så forestil dig, at du er en af de personer, der var vidne til begivenhederne i forbindelse med opstandelsen. Hvad kan disse vidner have følt? Hvad føler du, når du læser om Frelserens opstandelse? Tænk over, hvordan den har påvirket dig – dit syn på livet, dit forhold til andre, din tro på Kristus og din tro på andre evangeliske sandheder.

Se også Guide til skrifterne, »Opstandelse«; »Resurrection«, Gospel Topics, topics.lds.org.

Lukas 24:13-35

Vi kan indbyde Ånden til at »bliv[e] hos os«.

Beretningen om de to rejsende disciple, der mødte den opstandne Frelser, kan have paralleller til din rejse som discipel. Hvilke sammenhænge ser du mellem denne beretning og dine oplevelser som en af Kristi disciple? Hvordan kan du vandre sammen med ham i dag og indbyde ham til at »blive« lidt længere (Luk 24:29)? Hvordan kan du se hans tilstedeværelse i dit liv? Hvordan har Helligånden vidnet for dig om Jesu Kristi guddommelighed?

Lukas 24:36-43; Johannes 20

Har Jesus Kristus et legeme?

Gennem beretningerne om den opstandne Herre, der viser sig for Maria Magdalene og hans senere interaktion med hans disciple, erfarer vi, at Jesu opstandelse var bogstavelig og fysisk. Med sit opstandne, herliggjorte legeme gik, talte og spiste han sammen med sine tilhængere. Andre skriftsteder vidner også om, at Jesus Kristus har et legeme af kød og knogler: Filipperne 3:20-21; 3 Nefi 11:13-15; Lære og Pagter 110:2-3; 130:1, 22.

Johannes 20:19-29

»Salige er de, som ikke har set og dog tror«

Det kan være svært at tro, at noget er sandt, uden at se et fysisk bevis. Du kan til tider føle som Thomas, der sagde: »Hvis jeg ikke ser … tror jeg det ikke« (Joh 20:25). Som svar sagde Frelseren til Thomas: »Salige er de, som ikke har set og dog tror« (Joh 20:29). Hvordan er du blevet velsignet, fordi du har troet på åndelige ting, du ikke kunne se? Hvad hjælper dig til at have tro på Frelseren, selvom når du ikke kan se ham? Hvilke andre sandheder tror du på, selv uden fysisk bevis? Hvordan kan du fortsætte med at styrke din tro på »det, som ikke ses, men som er sandt« (Alma 32:21; se også Eter 12:6)? Overvej at skrive oplevelser, der har hjulpet dig til at tro på Jesus Kristus, i din dagbog, eller fortælle om dem til en, du kender.

Johannes 21:1-17

Frelseren opfordrer mig til at vogte sine får.

Det kunne være interessant at sammenligne Frelserens interaktion med hans apostle i Johannes 21 med den første gang, han befalede dem at lægge deres fiskegarn, som det står i Lukas 5:1-11). Hvilke ligheder og forskelle kan du finde? Hvilken indsigt om det at være discipel kan du finde?

Tænk over, hvordan du kan anvende Frelserens ord til Peter i Johannes 21:15-17. Er der noget, der holder dig tilbage fra at betjene Herrens får? Hvad ville du svare, hvis Herren spurgte dig: »Elsker du mig?« Tænk over, hvordan du kan vise Herren din kærlighed.

Se også Jeffrey R. Holland, »Det første store bud«, Liahona, nov. 2012. s. 83-85

Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du bliver færdig med at læse evangelierne med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte for at imødekomme din families behov. Her er nogle forslag:

Matthæus 28:6

Hvorfor er ordene: »Han er ikke her; han er opstået«, nogle af de mest håbefulde og vigtige ord, der nogensinde er blevet sagt?

Matthæus 28; Markus 16; Lukas 24; Johannes 20-21

Når din familie læser disse kapitler, så læg mærke til de folk, der interagerede med Jesus i hver beretning. Du kan for eksempel på et tidspunkt fokusere på de folk, der besøgte Frelserens grav. På et andet tidspunkt kan du for eksempel omhyggeligt studere, hvad apostlene eller disciplene gjorde på vejen til Emmaus.

Kristus med to disciple

Vejen til Emmaus, af Jon McNaughton

Matthæus 28:16-20; Markus 16:14-20; Lukas 24:44-53

Drøft sammen som familie det værk, som Kristus bad sine apostle om at udføre. Hvordan kan vi hjælpe med til at opnå dette værk? Kan du fortælle om et tidspunkt, hvor du følte, at »Herren virkede med [dig]« for at hjælpe dig til at udføre sine formål Mark 16:20)?

Johannes 21:15-17

Ud fra det, som Jesus fortæller om får i Det Nye Testamente (se for eksempel Matt 9:35-36; 10:5-6; 25:31-46; Luk 15:4-7; Joh 10:1-16), hvorfor er det at vogte får en god metafor for at tage sig af Guds børn? Hvad lærer denne metafor os om, hvad vor himmelske Fader og Jesus føler for os?

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør dit personlige studium bedre

Benyt musik til at invitere Ånden og undervise i læren. At lytte til eller synge salmer såsom »Jesus Kristus er opstanden« eller »Kristus dødens lænker brød«, Salmer og sange, nr. 121, 122, kan være med til at undervise om Frelserens opstandelse.

Kristus viser sig for Maria ved graven i haven

Kvinde, hvorfor græder du? af Simon Dewey