»10.-16. juli. Apostlenes Gerninger 6-9: ›Så vil du få at vide, hvad du skal gøre‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2023 (2022)
»10.-16. juli. Apostlenes Gerninger 6-9«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2023
10.-16. juli
Apostlenes Gerninger 6-9
»Så vil du få at vide, hvad du skal gøre«
Begynd med at læse Apostlenes Gerninger 6-9. Forslagene i dette oplæg kan hjælpe dig til at finde nogle af de vigtige principper i disse kapitler, selvom du måske finder andre i dit eget studium.
Nedskriv dine indtryk
Hvis nogen syntes som en usandsynlig kandidat til at blive omvendt, så var det nok Saulus – en farisæer, der havde ry for at forfølge kristne. Så da Herren sagde til en discipel, der hed Ananias, at han skulle opsøge Saulus og tilbyde ham en velsignelse, var Ananias forståeligt nok tøvende. »Herre,« sagde han, »jeg har hørt af mange, hvor meget ondt denne mand har gjort mod dine hellige« (ApG 9:13). Men Herren kendte Saulus’ hjerte og hans potentiale, og han havde en mission i tankerne til Saulus: »Han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn« (ApG 9:15). Så Ananias adlød, og da han fandt sin tidligere forfølger, kaldte han ham: »Broder Saul« (ApG 9:17). Hvis Saulus kunne ændre sig så meget, og Ananias kunne tage imod ham så åbent, burde vi da anse nogen som en usandsynlig person for forandring – deriblandt os selv?
Forslag til personligt skriftstudium
Mit hjerte skal være »oprigtigt over for Gud«.
En voksende kirke betød et voksende behov for disciple til at tjene i riget. Hvilke kvaliteter så de tolv apostle ifølge Apostlenes Gerninger 6:1-5 efter hos dem, der skulle tjene sammen med dem? Når du læser Apostlenes Gerninger 6-8, læg da mærke til, hvordan man så disse kvaliteter og andre i folk som Stefanus og Filip. Hvad manglede Simon, og hvad kan vi lære af ham om at være villig til at ændre sig?
Er der noget, som du føler dig inspireret til at ændre for at sikre, at dit hjerte er »oprigtigt over for Gud«? (ApG 8:21-22). Hvordan vil den forandring kunne velsigne dig, når du tjener Gud?
At sætte sig op imod Helligånden kan føre til afvisning af Frelseren og hans tjenere.
De jødiske ledere var ansvarlige for at forberede folket på Messias’ komme. Og alligevel genkende de ikke Messias og afviste ham. Hvordan kunne det lade sig gøre? En del af svaret kan findes i Stefanus ord: »I sætter jer altid op imod Helligånden« (ApG 7:51). Hvad tror du, det betyder at sætte sig op imod Helligånden? Hvorfor fører modstand mod Helligånden til afvisning af Frelseren og hans tjenere?
Når du læser Apostlenes Gerninger 6-7, se så efter andre budskaber, som Stefanus fortalte jøderne. Hvilke holdninger advarede han imod? Kan du se lignende holdninger hos dig selv? Hvad lærer Stefanus’ ord dig om konsekvenserne af at sætte sig op imod Helligånden? Hvordan kan du være mere opmærksom og lydhør over for Helligåndens tilskyndelser i dit liv?
Helligånden vil hjælpe med at lede andre til Jesus Kristus.
Hvad lærer du om at fortælle andre om evangeliet fra beretningen i Apostlenes Gerninger 8:26-39? Hvordan hjalp Helligånden Filip? Hvordan er det at fortælle andre om evangeliet ligesom det at være en vejleder? (se ApG 8:31).
Ældste Ulisses Soares sagde, at denne beretning, »er en påmindelse om det guddommelige hverv, vi alle har til at søge at lære om og undervise hinanden i Jesu Kristi evangelium … Vi er faktisk sommetider lidt som etiopieren – vi har brug for hjælp fra en trofast og inspireret lærer, og vi er sommetider som Filip – vi har brug for at undervise og styrke andre i deres omvendelse« (»Hvordan kan jeg forstå?«, Liahona, maj 2019, s. 6). Overvej at læse resten af ældste Soares budskab og overveje, hvordan Helligånden kan hjælpe dig med at blive en bedre elev og lærer i evangeliet.
Når jeg underkaster mig Herrens vilje, kan jeg blive et redskab i hans hænder.
Saulus’ omvendelse synes meget pludselig; han gik hurtigt fra at fængsle kristne til at prædike om Kristus i synagogerne. Når du læser hans historie, tænk da over, hvorfor han var så villig til at ændre sig (se ApG 22:1-16 og 26:9-18 for at læse Saulus’ egen beskrivelse af hans omvendelse. Bemærk, at Saul i disse beretninger går under navnet Paulus (se ApG 13:9)).
Selvom det er sandt, at Saulus’ oplevelser er usædvanlige – for de fleste folk er omvendelse en meget længere proces – er der så noget, som du kan lære af Saulus om omvendelse? Hvad lærer du af den måde, som Ananias og de andre disciple reagerede på i forhold til Saulus’ omvendelse? Hvad vil du gøre for at anvende det, du har lært, på dig selv? Du kan begynde med at spørge i bøn, som Saul gjorde for at »få at vide, hvad du skal gøre.«
Når du læser Apostlenes Gerninger 9:36-42, så tænk over, hvordan Tabitha var et redskab i Guds hænder. Hvad inspirerer dig ved hendes eksempel?
Se også Dieter F. Uchtdorf, »Venter på vejen til Damaskus«, Liahona, maj 2011, s. 70-77.
Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften
-
Apostlenes Gerninger 6:8; 7:51-60.Sammenlign beretningerne om Stefanus i Apostlenes Gerninger 6:8 og Apostlenes Gerninger 7:51-60 med beretningerne om Frelseren i Lukas 23:1-46. Hvordan fulgte Stefanus Frelserens eksempel?
-
Apostlenes Gerninger 7:51-60.Hvordan velsignede Helligånden Stefanus, da han blev forfulgt? Hvornår har vi modtaget styrke fra Helligånden i svære tider?
-
Apostlenes Gerninger 9:5. Hvad kan vi gøre for bedre at acceptere, at Herren retter på os?
-
Apostlenes Gerninger 9:32-43.I kan overveje at bede jeres familie om at tegne billeder af historierne i Apostlenes Gerninger 9:32-43. Hvad kan vi lære om at være sande disciple fra disse historier? Hvordan kan en, der gør »mange gode gerninger«, som Tabitha gjorde, hjælpe andre med at tro på Herren? (se ApG 9:36; »Kapitel 60: Peter oprejser Tabitha fra de døde« (i Historier fra Det Nye Testamente, s. 156-157).
Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.
Forslag til sang: »Jeg går, hvor du sender mig hen«, Salmer og sange, nr. 178.