»24.-30. juli. Apostlenes Gerninger 16-21: ›Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2023 (2022)
»24.-30. juli. Apostlenes Gerninger 16-21«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2023
24.-30. juli
Apostlenes Gerninger 16-21
»Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet«
Når du læser om Paulus’ bestræbelser på at forkynde evangeliet, kan Ånden tilskynde dig med tanker eller indtryk. Nedskriv disse tilskyndelser og planlæg at følge dem.
Nedskriv dine indtryk
Blandt Herrens sidste ord til hans disciple var buddet: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer« (Matt 28:19-20). Selvom apostlene ikke helt nåede ud til alle folkeslag, så viser Apostlenes Gerninger 16-21, at Paulus og hans ledsagere havde forbløffende fremgang i forhold til at grundlægge kirken. De underviste, døbte og overdrog Helligåndsgaven. De udførte mirakler, oprejste endda en mand fra de døde og forudsagde det store frafald (ApG 20:7-12; 20:28-31). Og det arbejde, som de begyndte, fortsætter med de levende apostle i vores dage sammen med hengivne disciple som dig, der er med til at opfylde Frelserens bud på måder, som Paulus aldrig nogensinde kunne have forestillet sig. Måske kender du nogen, som ikke kender deres himmelske Fader eller hans evangelium. Måske har du følt, at din ånd blev »meget oprørt«, eller du blev tilskyndet til at dele det, du ved om ham (ApG 17:16). Hvis du følger Paulus’ eksempel på ydmyghed og frimodighed i forhold til at dele evangeliet, kan det være, at du finder nogen, hvis hjerte Herren har åbnet (se ApG 16:14).
Forslag til personligt skriftstudium
Ånden vil vejlede mig i mine bestræbelser på at fortælle andre om evangeliet.
Profeten Joseph Smith erklærede: »Intet menneske kan forkynde evangeliet uden Helligånden« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 329). Når du læser Apostlenes Gerninger 16-21, så tænk over, hvorfor profetens udsagn er sandt. Bemærk tilfælde, hvor Ånden hjalp Paulus og hans ledsagere. Hvordan blev de velsignet, fordi de fulgte Ånden? Hvornår har du følt Ånden i dine bestræbelser på at fortælle andre om evangeliet?
Jeg kan forkynde evangeliet i alle situationer.
At blive smidt i fængsel for at forkynde evangeliet kan synes som en forståelig grund til at holde op med at forkynde. Men for Paulus og Silas blev det en mulighed for at omvende en fangevogter (se ApG 16:16-34). Se i Apostlenes Gerninger 16-21 efter eksempler på Paulus’ villighed til at bære sit vidnesbyrd for alle folk. Hvorfor tror du, at han var så frimodig og frygtløs? Hvad lærer du af Paulus’ eksempel?
Der er mange flere budskaber om at fortælle andre om evangeliet i ApG 16-21. Når du studerer disse kapitler, så kig efter nogle, der er særligt relevante for dig.
Se Dieter F. Uchtdorf, »Missionering: Del, hvad I har på hjerte«, Liahona, maj 2019, s. 15-18.
»Vi … er af Guds slægt.«
I Athen fandt Paulus mennesker med forskellige meninger og religiøse synspunkter. De søgte altid efter at »høre nyt« og det, som Paulus kunne tilbyde, var virkelig noget nyt for dem (se ApG 17:19-21). De tilbad mange guder, deriblandt en de kaldte »en ukendt gud« (ApG 17:23), men de troede, at guder var en kraft, ikke virkelige levende væsener og bestemt ikke vor Fader. Overvej, hvad Paulus sagde for at hjælpe dem med at lære Gud at kende. Hvad betyder det for dig at være »af Guds slægt«? (ApG 17:29). Hvordan er det at være Guds barn ifølge din mening anderledes end blot at være en af hans skabninger? Hvordan påvirker forståelsen af denne sandhed, hvordan du ser på dig selv og andre?
Hvis du havde stået ved siden af Paulus, da han bar sit vidnesbyrd, hvad ville du have sagt til de fordums grækere om vor himmelske Fader? Kender du nogen, det ville gavne at høre dit vidnesbyrd?
Se også Romerne 8:16; 1 Johannes 5:2.
Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften
-
Apostlenes Gerninger 16-21.For at uddybe jeres families forståelse af Apostlenes Gerninger 16-21 kan I studere kortet i slutningen af dette oplæg og i disse kapitler lede efter de byer, hvor Paulus forkyndte evangeliet. Hvilke ressourcer har vi i dag til at hjælpe med at udbrede evangeliet til alle nationer?
For at inspirere jeres familie til at fortælle andre om evangeliet, kunne I vise en video fra afsnittet »Fortæl om evangeliet« i Evangelisk bibliotek.
-
Apostlenes Gerninger 17:10-12; 18:24-28.Hvordan kan vi være mere ligesom de hellige i disse vers? Hvad kan det betyde at »[modtage] ordet med megen velvilje«? (ApG 17:11). Hvad kan vi gøre for at være »stærk i Skrifterne«? (ApG 18:24).
-
Apostlenes Gerninger 19:1-7.Disse vers kan hjælpe jeres familie med at drøfte vigtigheden af at blive døbt og bekræftet. For bedre at forstå sandheden i Apostlenes Gerninger 19:1-7 kan I tale om, hvad der er ubrugeligt uden noget andet såsom en mobiltelefon uden batteri. Eller I kan dele denne lære fra profeten Joseph Smith: »Dåb med vand er blot en halv dåb og duer ikke uden den anden halvdel – dvs. dåben med Helligånden« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, s. 96). Hvorfor dur dåben »ikke til noget« uden at modtage Helligåndsgaven (se 3 Ne 27:19-20; Moses 6:59-61)?
-
Apostlenes Gerninger 19:18-20.Når du læser Apostlenes Gerninger 19:18-20, så bemærk værdien af de ejendele, som folket var villige til at opgive for at kunne tage evangeliet til sig (se vers 19). Er der verdslige ejendele eller aktiviteter, som vi skal opgive for at modtage himlens velsignelser?
-
Apostlenes Gerninger 20:32-35.Hvornår har jeres familie oplevet Kristi lærdomme om, at »det er saligere at give end at få«? (ApG 20:35). Er der nogen, der kunne få gavn af jeres families tjeneste, tid eller gaver? Drøft som familie nogle forslag, og planlæg at tjene nogen. Hvordan har vi det, når vi tjener andre? Hvorfor er det saligere at give end at modtage?
Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.
Forslag til sang: »Jeg er Guds kære barn«, Børnenes sangbog, s. 2-3.