»14.-20. august. Romerne 7-16: ›Overvind det onde med det gode‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2023 (2022)
»14.-20. august. Romerne 7-16«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2023
14.-20. august
Romerne 7-16
»Overvind det onde med det gode«
Kun nogle få af de evangeliske principper i Romerne 7-16 kan være med i dette oplæg, så begræns ikke dig selv til det, der bliver omtalt her. Læg mærke til den inspiration, du modtager, når du studerer.
Nedskriv dine indtryk
Da Paulus indledte sit brev til romerne, hilste han på Kirkens medlemmer i Rom ved at kalde dem »Guds elskede … som er kaldet til at være hellige«. Han skrev, at »der i hele verden [blev forkyndt] om [d]eres tro« (Rom 1:7-8). Selvom Paulus brugte meget af sit brev på at rette falske overbevisninger og fejlagtig opførsel, så synes det som om, at han også ønskede at forsikre disse nye kristne omvendte om, at de virkelig var hellige, som Gud elskede. Hans kærlige råd velsigner alle os, der kæmper med at mærke Guds kærlighed, og for hvem, det at blive en hellig, kan føles uopnåeligt. Paulus viste ydmygt, at han nogle gange havde følt sig som et »elendig[t] menneske« (Rom 7:24), men at Jesu Kristi evangelium havde givet ham kraft til at overvinde synd (se JSO, Rom 7:22-27 (i Guide til skrifterne)). Med denne kraft, Frelserens forløsende kraft, kan vi »overvinde det onde« – både det onde i verden og det onde i os selv – »med det gode« (Rom 12:21).
Forslag til personligt skriftstudium
De, der følger Ånden, kan blive »Kristi medarvinger«.
Selv efter du begyndte »et nyt liv« gennem dåbsordinancen (Rom 6:4), har du måske følt noget til den indre konflikt, som Paulus beskrev i Romerne 7 – striden mellem det naturlige menneske og dine retskafne ønsker (se Rom 7:23). Paulus talte også om håb i Romerne 8:23-25. Hvilke grunde til dette håb finder du i kapitel 8? Du kan også se efter velsignelser, der kommer ved, at »Guds ånd bor i [dig]« (Rom 8:9). Hvordan kan du søge Helligåndens ledsagelse mere fuldt ud i dit liv?
Den evige herligheds gave vejer langt tungere end mine prøvelser på jorden.
Blot nogle få år efter Paulus skrev dette brev, led de hellige i Rom frygtelige forfølgelser. Hvad finder du i Romerne 8:16-39, som kunne have hjulpet disse hellige, da forfølgelserne begyndte? Hvordan kan disse ord finde anvendelse på dig og de prøvelser, som du nu står over for?
Se efter forbindelser mellem disse vers og dette råd fra søster Linda S. Reeves: »Jeg ved ikke, hvorfor vi har de mange prøvelser, vi har, men det er min personlige opfattelse, at belønningen er så stor, så evig og evigtvarende, så glædelig og udenfor vores fatteevne, at vi på belønningens dag vil sige til vor barmhjertige, kærlige Fader: ›Var det alt, der blev krævet?‹ Jeg tror, at hvis vi dagligt ville huske på og anerkende dybden af den kærlighed, som vor himmelske Fader og vor Frelser nærer for os, ville vi være villige til at gøre alt for at være tilbage i deres nærhed igen omgivet af deres kærlighed for evigt. Hvad betyder det … hvad vi led her, hvis disse prøvelser i enden er de selv samme ting, der kvalificerer os til evigt liv og ophøjelse i Guds rige med vor Fader og Frelser?« (»Værdig til vores lovede velsignelser«, Liahona, nov. 2015, s. 11). Beslut, hvad du vil gøre for »dagligt [at] huske på og anerkende« Guds kærlighed til dig.
Hvad mente Paulus med »forud bestemt«, »udvælgelse« og »forud har kendt«?
Paulus brugte udtrykkene »forudbestemt«, »udvælgelse« og »forud har kendt« til at lære os, at før dette liv, valgte Gud nogle af sine børn til at være en del af Israel, hans pagtsfolk. Det betød, at de ville modtage særlige velsignelser og ansvar, så de kunne velsigne alle mennesker i verden (se Guide til skrifterne, »Udvælgelse«, JesuKristiKirke.org). Men Paulus understregede i Romerne 9-11, at alle Guds børn kan blive hans pagtsfolk, og vi modtager alle evigt liv på samme måde – gennem tro på Jesus Kristus og lydighed mod hans befalinger.
Se også Efeserne 1:3-4; 1 Peter 1:2; Alma 13:1-5; Guide til skrifterne, »Forudordination«, JesuKristiKirke.org.
Paulus indbyder mig til at blive en sand hellig og en af Jesu Kristi disciple.
De sidste fem kapitler af Romerne indeholder adskillige specifikke instruktioner om at leve som hellige. En måde at studere disse instruktioner på er ved at lede efter emner, der gentages. Hvordan ville du sammenfatte Paulus’ råd?
Du er måske ikke i stand til at anvende alle disse råd på én gang, men Ånden kan hjælpe dig med at finde et eller to principper, som du kan begynde at arbejde på i dag. Fortæl din himmelske Fader i bøn om dine ønsker, og bed om hans hjælp.
Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften
-
Romerne 8:31-39.Hvad kan vi finde i Romerne 8:31-39, der lærer os, hvordan vor himmelske Fader og Jesus føler for os? Hvornår har vi følt Guds kærlighed?
For at illustrere vers 38-39 kan medlemmer af familien finde eksempler på noget, der ligesom os og Guds kærlighed ikke kan adskilles.
-
Romerne 9:31-32.Ældste Wilford W. Andersens budskab »Evangeliets musik« (Liahona, maj 2015, s. 54-56) kan hjælpe med at illustrere, hvad Paulus lærer os angående loven, gerninger og tro. Efter at have drøftet hans tale, kan jeres familie prøve at danse med og uden musik. Hvordan kan tro hjælpe os med at opleve evangeliets glæde?
-
Romerne 10:17.Sæt mærkater på flere glas vand med kilder til Guds ord (f.eks. skrifterne, personlig åbenbaring og generalkonferencer). Tal om, hvordan Kristi ord øger vores tro, mens I hælder hvert glas vand i en beholder med mærkatet »Tro«.
-
Romerne 12.Hvad betyder det at gøre os selv til »et levende og helligt offer, der er Gud til behag«? (vers 1).
-
Romerne 14:13-21.Jeres familie kan have gavn af at studere Paulus råd om at dømme og skændes om personlige præferencer. Måske kan I drøfte passende måder at reagere på, når andre mennesker, herunder familiemedlemmer, træffer valg, der adskiller sig fra jeres. Hvordan kan vi »stræbe efter det, der tjener freden«? (vers 19).
Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.
Forslag til sang: »Min Frelser elsker mig«, Børnenes sangbog, s. 42.