Det Gamle Testamente 2022
14.-20. februar. 1 Mosebog 18-23: »Intet er umuligt for Herren!«


»14.-20. februar. 1 Mosebog 18-23: ›Intet er umuligt for Herren!‹« Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022, (2021)

»14.-20. februar. 1 Mosebog 18-23«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

Sara holder den lille Isak

Sara og Isak, af Scott Snow

14.-20. februar

1 Mosebog 18-23

»Intet er umuligt for Herren!«

Læs og tænk over 1 Mosebog 18-23, og nedskriv dine indtryk. Du kan bruge idéerne i dette oplæg som hjælp til at studere disse kapitler. Og du bliver måske også inspireret til at søge efter andre budskaber i de hellige skrifter, som Herren har særligt til dig.

Nedskriv dine indtryk

Abrahams liv, der blev fyldt med både hjerteskærende og hjertevarmende begivenheder, er bevis på den sandhed, som Abraham fik kendskab til i et syn – at vi er på jorden for at blive prøvet, »for at se, om [vi] vil gøre alt, hvad Herren [vores] Gud vil befale« (Abr 3:25). Kunne Abraham være trofast? Kunne han fortsat have tro på Guds løfte om en stor skare af efterkommere, selv da han og Sara stadig var barnløse i en høj alder? Og da Isak var blevet født, kunne Abrahams tro så holde til det utænkelige – en befaling om at ofre den selvsamme søn, igennem hvem Gud havde lovet at indfri pagten? Abraham viste sig at være trofast. Abraham stolede på Gud, og Gud stolede på Abraham. I 1 Mosebog 18-23 finder vi historier fra Abrahams og andres liv, som kan få os til at tænke over vores egen evne til at tro på Guds løfter, til at flygte fra ugudelighed og aldrig se os tilbage og til at stole på Gud, ligegyldigt hvilket offer det kræver.

personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

1 Mosebog 18:9-14; 21:1-7

Herren opfylder sine løfter til sin egen tid.

Herren har givet storslåede løfter til de trofaste, men nogle gange kan omstændighederne i vores liv få os til at spekulere på, hvordan disse løfter overhovedet kan blive opfyldt. Abraham og Sara kan nogle gange have følt sådan. Hvad lærer du af deres oplevelser? Det kan være en hjælp at starte studiet med at gennemgå det, som Herren lovede Abraham i 1 Mosebog 17:4, 15-22. Hvordan reagerede Abraham og Sara (se også JSO 1 Mos 17:23, 1 Mos 17:17, 1 Mos 18:9-12). Hvordan svarede Herren for at hjælpe dem med at få større tro på det, han lovede dem? (se 1 Mos 18:14).

Hvad finder du i disse vers, der hjælper dig med at opbygge din tro? Hvilke andre oplevelser – i dit eget eller andres liv – har styrket din tro på, at Herren vil opfylde sine løfter til dig til sin tid og på sin måde?

Se også Lære og Pagter 88:68.

1 Mosebog 19:12-29

Herren befaler os at flygte fra ugudelighed.

Hvad lærer du om at flygte fra ugudelighed, når du læser om Lot og hans familie? Hvad gør eksempelvis indtryk på dig ved det, som englene siger og gør for at hjælpe Lot og hans familie med at undslippe ødelæggelsen? (se 1 Mos 19:12-17). Hvad gør Herren for at hjælpe dig og din familie med at flygte eller finde beskyttelse fra ugudelig påvirkning i verden?

Læs mere om synden i Sodoma og Gomorra i Ezekiel 16:49-50 og Judas 1:7-8.

Se også Joseph Smiths oversættelse af 1 Mosebog 19:9-15 (i Guide til skrifterne).

illustration af Lot og hans familie, der flygter fra Sodoma og Gomorra

Flugt fra Sodoma og Gomorra, af Julius Schnorr von Carolsfeld

1 Mosebog 19:26

Hvad gjorde Lots kone, der var forkert?

Ældste Jeffrey R. Holland har sagt:

»Det, der tilsyneladende var galt med Lots hustru, var, at hun ikke bare sig tilbage; men i hjertet ønskede hun at vende tilbage. Det kunne se ud som om, at hun, inden hun var nået ud over bygrænsen, allerede savnede det, som Sodoma og Gomorra kunne tilbyde hende. … Hun havde ikke tro. Hun tvivlede på Herrens evne til at give hende noget bedre end det, hun allerede havde …

Til alle folk i enhver tidsalder, siger jeg ›Husk på Lots hustru!‹ (Lukas 17:32). Tro hører fremtiden til. Tro bygger på fortiden, men den længes aldrig efter at blive der. Tro stoler på, at Gud har store ting i vente for enhver af os, og at Kristus i sandhed er »ypperstepræst for de goder, som skal komme« (Hebr 9:11)« (»Det bedste venter forude«, Liahona, jan. 2010, s. 24, 27).

1 Mosebog 22:1-19

Abrahams villighed til at ofre Isak er et sindbillede på Gud og hans søn.

Vi kender ikke alle grundene til, at Gud befalede Abraham at bringe Isak som offer; vi ved dog, at det var en test på hans tro (se 1 Mos 22:12-19). Mens du læser 1 Mosebog 22:1-19, så tænk over, hvad du lærer af Abrahams oplevelse.

Abrahams villighed til at ofre sin søn var »et sindbillede på Gud og hans enbårne Søn« (Jakob 4:5). Når du overvejer lighederne mellem Abrahams prøve og Gud, den evige Fader, der bringer sin søn som offer for os, hvad føler du så for vor himmelske Fader?

Der er også ligheder mellem Isak og Frelseren. Overvej at læse 1 Mosebog 22:1-19 igen for at se efter ligheder.

12:55
family study icon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

1 Mosebog 18:14.Er der historier fra de hellige skrifter, fra din families historie eller fra dit eget liv, som du kan dele, der har lært dig, at intet er for svært for Herren.

1 Mosebog 18:16-33.Hvad lærer vi om Abrahams karakter af disse vers? Hvordan kan vi følge hans eksempel? (Se også Alma 10:22-23).

1 Mosebog 19:15-17.Disse vers kan hjælpe jeres familie med at forberede sig på tider, hvor I har brug for at flygte fra ondsindede situationer. Hvad kan sådanne situationer være? I kan for eksempel snakke om upassende medier eller fristelsen til at videregive sladder. Hvordan flygter vi fra den slags situationer?

1 Mosebog 21:9-20.Hvad gør indtryk på din familie ved den måde, Gud behandlede Hagar og Ismael på, efter Sara og Abraham havde bortvist dem?

1 Mosebog 22:1-14.Hvordan kan du hjælpe din familie med at se forbindelsen mellem historien om Gud, der befaler Abraham at ofre Isak, og Frelserens sonoffer? Du kan vise billeder af Abraham og Isak og af korsfæstelsen (se »Abraham og Isak«, i Historier fra Det Gamle Testamente), mens familien diskuterer ligheder mellem disse begivenheder. I kan også synge en salme eller sang om Frelserens offer, såsom »Han sendte sin Søn« (Børnenes sangbog, s. 20-21), for at finde andre udtryk, der beskriver frelserens offer.

Hvad er vi blevet bedt om at ofre som familie? Hvordan har disse ofre bragt os tættere på Gud?

Få flere ideer til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Han elsked’ os, vor Fader stor«, Salmer og sange, nr. 111.

Gør dit personlige studium bedre

Lyt til Ånden. Under dit studium, så vær opmærksom på dine tanker og følelser, selvom de ikke synes at have forbindelse til det, du læser. Disse indtryk kan være det, som Gud gerne vil have, at du skal vide.

Abraham og Isak går

Illustration af Abraham og Isak, af Jeff Ward