Noget at være opmærksom på

Israels hus

Et sted i vildnisset øst for Kana’an, ventede Jakob nervøst på et møde med sin bror Esau. Jakob havde ikke set Esau i omkring 20 år, og da havde Esau truet med at dræbe ham. Jakob havde brugt hele natten i vildnisset i kamp med Gud i sin søgen efter en velsignelse fra Gud. Som et resultat af Jakobs tro, vedholdenhed og beslutsomhed, havde Gud besvaret hans bønner. Den nat blev Jakobs navn ændret til Israel, et navn der betyder, »han viser udholdenhed med Gud« (1 Mos 32:28, se også 1 Mos 32:24-32).¹

I nærheden af floden Jabbok modtog Jakob navnet Israel.

Dette er første gang, at navnet Israel dukker op i Bibelen, og det er et navn, som bliver ved med at dukke op igennem bogen og igennem historien. Navnet kom snart til at referere til mere end blot en mand. Israel fik 12 sønner, og deres efterkommere blev under én samlet betegnelse kendt som »Israels hus«, »Israels stammer«, »Israels børn« eller »israelitterne«.

Igennem historien har Israels børn tillagt deres herkomst fra en af Israels tolv stammer stor betydning. Deres afstamning blev en vigtig del af deres identifikation med pagten. Apostlen Paulus erklærede, at han var »af Benjamins stamme« (Rom 11:1). Da Lehi sendte sine sønner tilbage til Jerusalem for at hente bronzepladerne, var en af årsagerne til det, at pladerne indeholdt »en optegnelse over [hans] fædres slægt« (1 Ne 5:14; se også 1 Ne 3:3). Lehi opdagede, at han var af Josefs slægt, og hans efterkommeres forståelse af deres forbindelse til Israels hus viste sig at blive vigtigt for dem i årene fremover (se Alma 26:36; 3 Ne 20:25).

I Kirken kan du i dag måske høre om Israel i udtryk som »Israels indsamling«. Vi synger »Nu Israels Genløser«, »Zions ungdom« og »Kom, Israels ældster«.² I de tilfælde taler eller synger vi ikke om oldtidens kongerige Israel eller den moderne nation, der hedder Israel. Vi refererer snarere til dem, som har samlet sig fra verdens lande i Jesu Kristi Kirke. Vi refererer til folk, der viser udholdenhed med Gud, som helhjertet søger hans velsignelse, og som i dåben er blevet hans pagtsfolk.

Din patriarkalske velsignelse erklærer din forbindelse til en af stammerne i Israels hus. Det er mere end en interessant slægtshistorisk oplysning. At være en del af Israels hus betyder, at man har et pagtsforhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Det betyder, at man ligesom Abraham er kaldet til »at være en velsignelse« for Guds børn (1 Mosebog 12:2; Abraham 2:9-11). Det betyder med Peters ord, at »I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys« (1 Pet 2:9). Det betyder, at du er en, som »er udholdende med Gud«, mens du ærer dine pagter med ham.

Noter

1. Der er andre mulige betydninger af navnet Israel, blandt andet »Gud hersker« eller »Gud kæmper eller bliver ved«.

2. Salmer og sange, nr. 5, 172 og 201.

Illustration af Jakobs slægtstræ, af Keith L. Beavers