Det Gamle Testamente 2022
14.-20. marts. 1 Mosebog 42-50: »Gud vendte det til det gode«


»14.-20. marts. 1 Mosebog 42-50: ›Gud vendte det til det gode‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»14.-20. marts. 1 Mosebog 42-50«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

Josef af Egypten

Illustration af Josef af Egypten, af Robert T. Barrett

14.-20. marts

1 Mosebog 42-50

»Gud vendte det til det gode«

At læse skrifterne er en indbydelse til Ånden. Lyt efter hans tilskyndelser, mens du læser, selv om de ikke virker til at have nogen forbindelse til det, du læser.

Nedskriv dine indtryk

Der var gået omkring 22 år siden, Josef var blevet solgt til Egypten af sine brødre. Han led under mange prøvelser, blandt andet at stå under falsk anklage og blive fængslet. Da han endelig så sine brødre igen, var Josef blevet guvernør i hele Egypten, kun under Farao i rang. Han kunne nemt have hævnet sig på dem. Og hvis man tænker på, hvad de havde gjort ved Josef, så ville det måske være forståeligt. Og alligevel tilgav Josef sine brødre. Og ikke kun det, han hjalp dem endda med at se et guddommeligt formål med sine lidelser. »Gud vendte det til det gode« (1 Mosebog 50:20), sagde han til dem, fordi det gjorde ham i stand til at redde »hele sin fars slægt« (1 Mosebog 47:12) fra hungersnød.

Josefs liv kan på mange måder sammenlignes med Jesu Kristi liv. Selv om vores synder var anledning til, at han led meget, tilbyder Frelseren tilgivelse og udfrier os fra en skæbne, der er meget værre end hungersnød. Hvad end vi har brug for at modtage tilgivelse eller give det – har vi alle sammen på et eller andet tidspunkt brug for begge dele – så peger Josefs eksempel hen mod Frelseren, den sande kilde til helbredelse og forsoning.

personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

1 Mosebog 45:1-8; 50:20

»Gud sendte mig i forvejen for at holde jer i live«.

Under din læsning om Josef har du så lagt mærke til nogen ligheder mellem hans fortælling og Jesu Kristi forsonende mission? Du kan tænke over, hvordan Josefs rolle i hans familie ligner Frelserens rolle i Guds familie. Hvilke paralleller ser du mellem Josefs oplevelser og den opgave, der blev givet Frelseren, som blev sendt for at »lade [os] overleve i stort antal«1 Mos 45:7.

1 Mosebog 45; 50:15-21

Tilgivelse bringer helbredelse.

Når du læser om Josef, der tilgiver sine brødre for de forfærdelige ting, de gjorde mod ham, tilskynder det dig måske til at tænke på én, du i øjeblikket har svært ved at tilgive. Eller måske venter der en svær prøvelse med at tilgive i fremtiden. Hvad end det er, kan det være en hjælp at overveje, hvorfor Josef var i stand til at tilgive. Hvilke antydninger om Josefs karakter og indstilling finder du i 1 Mosebog 45; 50:15-21? Hvordan kan hans erfaringer have påvirket ham til at være mere tilgivende? Hvad antyder Josefs fortælling om, hvordan man kan blive mere tilgivende med Frelserens hjælp?

Læg mærke til de velsignelser, som Josefs familie oplevede på grund af hans tilgivelse. Hvilke velsignelser har du oplevet på grund af tilgivelse? Føler du dig inspireret til at række hånden ud mod én, der har gjort dig uret?

Se også 1 Mosebog 33:1-4; Lære og Pagter 64:9-11; Larry J. Echo Hawk, »Som Kristus tilgiver jer, skal I også gøre«, Liahona, maj 2018, s. 15-16.

1 Mosebog 49

Hvad betyder symbolikken i Jakobs velsignelser?

Jakobs velsignelser til hans efterkommere indeholder levende billeder, men nogle læsere kan have svært ved at forstå dem. Heldigvis giver det gengivne evangelium os yderligere forståelse. Læs Josefs velsignelserne i 1 Mosebog 49:22-26, læs også følgende vers, og se, hvilken indsigt de giver: 1 Nefi 15:12; 2 Nefi 3:4-5; Jakob 2:25; Lære og Pagter 50:44.

Når du læser om Judas velsignelse i 1 Mosebog 49:8-12, skal du huske på, at både David og Jesus Kristus er efterkommere fra Juda. Hvilke ord og udtryk i disse vers minder dig om Frelseren? Når du studerer Judas velsignelse, kan det hjælpe at læse Johannes’ Åbenbaring 5:5-6, 9; 1 Nefi 15:14–15; Lære og Pagter 45:59; 133:46-50.

Hvis du gerne vil vide mere om Jakobs sønner og Israels stammer, der nedstammede fra dem, så er der et afsnit om hver af dem i Guide til skrifterne (scriptures.ChurchofJesusChrist.org).

1 Mosebog 50:24-25; Joseph Smiths oversættelse af 1 Mosebog 50:24-38 (i Guide til Skrifterne).

»En seer skal Herren min Gud oprejse«.

Herren gav Josef åbenbaringer gennem drømme (se 1 Mos 37:5-11) og udlægningen af andres drømme (se 1 Mos 40-41) om ting, som ville ske flere dage eller år ude i fremtiden. Men Herren åbenbarede også for Josef, hvad der ville ske i de kommende århundreder. I særdeleshed lærte han også om de profetiske missioner, som Moses og Joseph Smith skulle udføre. Når du læser Josephs ord i 1 Mosebog 50:24-25 og i Joseph Smiths oversættelse af 1 Mosebog 50:24-38 (i Guide til Skrifterne), så spørg dig selv, hvordan det har velsignet Josef og Israels børn at vide disse ting. Hvorfor tror du, at det var vigtigt for Herren at gengive denne profeti gennem Joseph Smith? (se også 2 Ne 3).

Hvordan har Joseph Smith opfyldt de profetier, der omtales i Joseph Smiths oversættelse af 1 Mosebog 50:27-28, 30-33? (se L&P 1:17-23; 20:7-12; 39:11; 135:3).

Josef af Egypten ser Joseph Smith, der modtager guldplader i et syn

Illustration af Josef af Egypten, af Paul Mann

Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

1 Mosebog 42-46.Måske synes din familie, at det ville være sjovt at lave et rollespil over historien om Josef, der genforenes med sine brødre. (»Josefs brødre i Ægypten«, i Historier fra Det Gamle Testamente kan være en hjælp). Hav det sjovt med det – brug kostumer og rekvisitter, hvis I har lyst. Tilskynd din familie til at forsøge at forstå karakterernes følelser og perspektiv. I vil måske fokusere på Josefs følelser over for sine brødre, og hvad de måske har følt, da han tilgav dem. Det kan føre til en diskussion om, hvordan tilgivelse velsigner jeres familie.

Da Josef mødte sine brødre igen efter mange år, hvordan viste de så, at de havde ændret sig, siden han sidst så dem? Hvad kan vi lære om omvendelse af deres oplevelser?

1 Mosebog 45:3-11; 50:19-21.Josef var klar over, at selvom hans oplevelse i Egypten havde været hård, så »[vendte] Gud det til det gode« (1 Mos 50:20). Har din familie oplevet nogen prøvelser, som Gud vendte til velsignelser?

En salme om Guds godhed i tider med prøvelser (såsom »Så sikker en grundvold« (Salmer og sange, nr. 38) kan fremme denne diskussion. Hvilke detaljer fra Josefs oplevelse eksemplificerer det, som salmen lærer os?

1 Mosebog 49:9-11, 24-25.Hvad finder vi i disse vers, som lærer os om Jesu Kristi rolle og mission? (Få hjælp til at forstå udtryk i disse vers i materialet om 1 Mosebog 49 i »Forslag til personligt skriftstudium«).

Få flere ideer til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Så sikker en grundvold«, Salmer og sange, nr. 38.

Gør undervisningen bedre

Anvend musik. Hjælp hinanden i familien med at finde evangeliske sandheder i salmer og primarysanges tekster. Find ud af at gøre hellig musik til en del af dit studium af evangeliet.

Jakob velsigner sine sønner

Jakob velsigner sine sønner, af Harry Anderson