»14. - 20. marts. 1 Mosebog 42-50: ›Gud vendte det til det gode‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Gamle Testamente 2022 (2021)
»14. - 20. marts. 1 Mosebog 42-50«, Kom og følg mig – Primary: 2022
14. - 20. marts
1 Mosebog 42-50
»Gud vendte det til det gode«
Det er vigtigt at kende de skrifter, du underviser i, men det er også vigtigt at kende de børn, som du underviser. Tag dig tid til at tænke over og bede for begge dele.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Fordi historien i 1 Mosebog 42-50 er en fortsættelse af historien i sidste uges lektion fra 1 Mosebog 37-41, kan du indlede lektionen med at give børnene tid til at fortælle, hvad de husker om Josef, herunder hvad de lærte i Primary og derhjemme.
Undervis i læren: Yngre børn
Jeg kan vise kærlighed til min familie.
For små børn kan du måske påpege de dele af denne historie, hvor Josef viste sin familie kærlighed.
Forslag til aktiviteter
-
Brug billeder i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier til at fortælle børnene om Josefs genforening med sine brødre. Fremhæv, hvordan Josef viste sine brødre kærlighed.
-
Læs sætninger fra 1 Mosebog 45:4-15, som beskriver, hvad Josef gjorde for at vise sin familie kærlighed. Bed børnene om at foregive, at de gør, som versene beskriver. For eksempel kan de foregive at bede et familiemedlem om at »komme nær« (v. 4) eller give et medlem af familien mad (se v. 11).
-
Syng en sang om kærlighed som f.eks. »Jesus siger: Elsk enhver« (Børnenes sangbog, s. 39). Hjælp børnene med at tegne omridset af deres hænder og skrive noget i omridset, som de kan gøre for at vise kærlighed til deres familie.
Præstedømmevelsignelser hjælper mig.
Jakob velsignede sine sønner og sønnesønner (se 1 Mos 48-49). I dag kan vi modtage præstedømmevelsignelser, der giver os trøst, helbredelse, vejledning og åndelig styrke.
Forslag til aktiviteter
-
Vis børnene et billede af Jakob, der velsigner sine sønner eller andre billeder af præstedømmevelsignelser (se billederne i denne oversigt, se også Evangelisk kunst, nr. 12). Lad børnene beskrive, hvad der sker på billederne.
-
Læs 1 Mosebog 48:8-9 for børnene. Forklar, at Israel, der også blev kaldt Jakob, var Josefs far, og at han ønskede at give Josefs børn en præstedømmevelsignelse. Hvis nogen af børnene har modtaget en præstedømmevelsignelse, kan du bede dem om at fortælle om deres oplevelse. Eller du kan fortælle om en af dine egne oplevelser.
-
Hjælp børnene med at tænke over grunde til, at de kan bede om en præstedømmevelsignelse. Hjælp dem også med at navngive præstedømmebærere, som de kan spørge, såsom deres far, bedstefar eller omsorgsbror.
Jeg kan tilgive andre.
Hvad kan børnene lære om tilgivelse af Josephs eksempel på at tilgive sine brødre?
Forslag til aktiviteter
-
Brug denne uges aktivitetsside til at hjælpe børnene med at komme i tanker om, hvordan Josefs brødre havde været uvenlige over for ham. Læs 1 Mosebog 50:17 for børnene og påpeg, at Josefs brødre var kede af det, de havde gjort, og ønskede, at Josef skulle tilgive dem. Læs vers 21 for at vise, at Josef tilgav sine brødre – han var ikke vred på dem længere.
-
Syng »Hjælp mig, oh Fader« sammen (Børnenes sangbog, s. 52). Når I synger om tilgivelse, kan du bede børnene om at pege på Josef på aktivitetssiden. Når I synger om anger eller omvendelse, kan du bede børnene om at pege på hans brødre.
-
Hjælp børnene med at tænke på situationer, hvor de muligvis har brug for at tilgive nogle. Bed børnene om at øve sig på, hvad de vil sige eller gøre for at tilgive denne person.
Undervis i læren: Ældre børn
Tilgivelse bringer fred.
Josefs brødre havde gjort forfærdelige ting mod ham. Alligevel tilgav Josef dem og bragte fred til sin familie.
Forslag til aktiviteter
-
Hjælp børnene med at fremføre scener fra 1 Mosebog 42-44. Spørg dem, hvordan de tror, at Josef måske havde det, da han så sine brødre igen, eller hvordan brødrene må have følt det, da de endelig genkendte Josef.
-
Spørg børnene, hvad det vil sige at tilgive nogle. Hjælp dem med at forstå, at tilgivelse af nogle inkluderer, at man behandler ham eller hende med Kristuslignende kærlighed. Spørg børnene, hvad de ved om historien om Josef, der tilgiver sine brødre, eller læs vers fra 1 Mosebog 45:1-15 sammen med børnene. Hvad gjorde eller sagde Josef for at lade sine brødre vide, at han tilgav dem? Hvad kan vi sige eller gøre, når andre beder os om at tilgive dem?
-
Bed børnene tænke på en gang, hvor de tilgav nogle, eller hvor nogle tilgav dem. For at give dem mulighed for at tænke kan du fortælle om en oplevelse, som du selv har haft og bære vidnesbyrd om de velsignelser, der kom fra tilgivelse. Bed børnene om at fortælle om deres oplevelser, hvis de har lyst. Hvad følte de? Hvad kan vi lære om tilgivelse af Frelserens eksempel? (se Luk 23:33-34).
Vor himmelske Fader sendte Jesus Kristus for at redde mig.
Historien om Josef, der redder sin familie fra hungersnød, kan lære os om Jesus Kristus, der redder os fra synd og død.
Forslag til aktiviteter
-
Skriv på tavlen Josef og Jesus Kristus. Hjælp børnene med at lede i følgende skriftsteder, og skriv det, som Josef og Jesus har til fælles, på tavlen: 1 Mosebog 37:3 og Matthæus 3:17, 1 Mosebog 37:26-28 og Matthæus 26:14-16, 1 Mosebog 45:5-7 og Lukas 4:18 og 1 Mosebog 47:12 og Johannes 6:35.
-
Spørg børnene, hvad det betyder at redde nogle eller at komme nogle til undsætning. Hvis nogen af dem har oplevet at blive reddet ud af en farlig situation, kan du bede dem fortælle om det. Hvordan reddede Josef sine brødre? 1 Mosebog 42:1-3, 45:5-7). Vis et billede af Frelseren. Hvordan reddede Jesus os?
Joseph Smiths oversættelse af 1 Mosebog 50:27-33 (i Guide til skrifterne)
Vor himmelske Fader forberedte Joseph Smith til at være profet i vor tid.
For tusinder af år siden så Josef af Egypten, at Herren ville kalde Joseph Smith til gøre et stort stykke arbejde i de sidste dage. Lær børnene, hvordan Herren har velsignet os gennem profeten Joseph Smith.
Forslag til aktiviteter
-
Giv børnene beskrivende ledetråde om Joseph Smith, og bed dem om at gætte, hvem du beskriver. Medtag ledetråde fra Joseph Smiths oversættelse af 1 Mosebog 50:27-33 (i Guide til skrifterne) som f.eks. »han lærte os om pagterne« (se v. 28), »han gav os Herrens ord« (se v. 30) og »han blev opkaldt efter sin far« (se v. 33). Når børnene har gættet det, kan du bede dem om at finde disse ledetråde i versene. Hvad kan vi ellers lære om Joseph Smith af Josefs profeti?
-
Vis børnene billeder, som repræsenterer vigtige ting, som Joseph Smith gjorde eller lærte (se for eksempel Evangelisk kunst, nr. 89-95, 97, 98, 117, 118). Hjælp børnene med at tænke på velsignelser, vi har på grund af Joseph Smith. Hvordan har hans arbejde for eksempel hjulpet os med at komme tættere på Jesus Kristus?
Tilskynd til at lære i hjemmet
Bed børnene om at fortælle deres familie derhjemme om denne uges aktivitetsside. De kan bruge den til at gennemgå historien om Josef og hans brødre og til at drøfte vigtigheden af kærlighed og tilgivelse i vores familier.