»Noget at være opmærksom på: Profeter og profeti«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022 (2021)
»Noget at være opmærksom på: Profeter og profeti«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022
Noget at være opmærksom på
Profeter og profeti
I den traditionelle kristne opdeling af Det Gamle Testamente kaldes den sidste del (fra Esajas til Malakias) for «Profeterne«.1 Dette afsnit, omkring en fjerdedel af Det Gamle Testamente, indeholder ord fra Guds bemyndigede tjenere, som talte med Herren og derefter talte på hans vegne og formidlede hans budskab til folket mellem år 900 og 500 f.Kr.2
Profeter og profetier spiller en vigtig rolle i hele Det Gamle Testamente. Patriarkerne Abraham, Isak og Jakob fik syn og talte med himmelske budbringere. Moses talte med Gud ansigt til ansigt og meddelte hans vilje til Israels børn. Første og Anden Kongebog genfortæller profeterne Elias’ og Elisas mindeværdige gerninger og budskaber. Det Gamle Testamente taler også om profetinder som Mirjam (se 2 Mos 15:20) og Debora (se Dom 4), tillige med andre kvinder, der var velsignet med profetiens ånd, såsom Rebekka (se 1 Mos 25:21-23) og Hanna (se 1 Sam 1:20-2:10). Og selvom Salmerne ikke er skrevet af formelle profeter, er den også fyldt med profetiens ånd, især når den ser frem til Messias’ komme.
Intet af dette kommer som en overraskelse for sidste dages hellige. Faktisk lærer Jesu Kristi gengivne evangelium os, at profeter ikke kun er en interessant del af historien, men en væsentlig del af Guds plan. Mens nogle måske ser profeter som unikke for Det Gamle Testamente, ser vi dem som noget, vi har tilfælles med Det Gamle Testamente.
At læse et kapitel fra Esajas eller Ezekiel kan måske føles anderledes end at læse en generalkonferencetale af Kirkens nuværende præsident. Nogle gange kan det være svært at se, at de gamle profeter skulle have noget at sige os. Den verden, vi lever i i dag, er jo meget forskellig fra dengang, hvor de prædikede og profeterede. Og det faktum, at vi har en levende profet, kan rejse et spørgsmål: Hvorfor er det anstrengelserne værd – for det kræver en indsats – at læse de gamle profeters ord?
De har faktisk noget at sige os
For det meste er mennesker i dag ikke den primære målgruppe for profeterne i Det Gamle Testamente. Disse profeter havde umiddelbare bekymringer, som de adresserede på deres tid og sted – ligesom vores sidste dages profeter adresserer vores umiddelbare bekymringer i dag.
Samtidig kan profeter også se ud over de umiddelbare bekymringer. For det første underviser de i evige sandheder, der er relevante for enhver tidsalder. Og velsignet med åbenbaring ser de det store billede, det bredere perspektiv af Guds værk. For eksempel kunne Esajas ikke blot advare folk på sin tid om deres synder – han kunne også skrive om udfrielse for israelitter, der levede 200 år ud i fremtiden, og samtidig undervise om den udfrielse, som alle Guds folk søger. Derudover kunne han skrive profetier, der selv i dag afventer deres fuldstændige opfyldelse – såsom løfter om »en ny jord« (Es 65:17), der »er fyldt med kundskab om Herren« (Es 11:9), hvor Israels tabte stammer er blevet indsamlet, og hvor »folkeslagene« ikke »mere oplæres til krig« (Es 2:4). En del af den glæde og inspiration, vi får ved at læse ordene fra profeter som Esajas i Det Gamle Testamente, ligger i at indse, at vi spiller en rolle på den herlige dag, de forestillede sig.3
Så når I læser gamle profetier, er det nyttigt at lære om den sammenhæng, hvori de blev skrevet. Men I bør også se jer selv i dem, eller »anvende alle skrifter på [jer selv],« som Nefi formulerede det (se 1 Ne 19:23-24). Undertiden betyder det at anerkende Babylon som et symbol på verdslighed og stolthed, ikke kun som en gammel by. Det kan betyde at forstå Israel som Guds folk i enhver æra og at forstå Zion som den sidste dages sag, som Guds folk har taget til sig, i stedet for blot et ord for Jerusalem.
Vi kan sammenligne skrifterne, fordi vi forstår, at en profeti kan opfyldes på flere måder.4 Et godt eksempel på dette er profetien i Esajas 40:3: »Der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej!« For de jøder, der var i fangenskab i Babylon, kan dette udsagn have henvist til Herren, der formidlede en vej ud af fangenskab og tilbage til Jerusalem. For Matthæus, Markus og Lukas blev denne profeti opfyldt gennem Johannes Døber, som banede vejen for Frelserens jordiske tjeneste.5 Og Joseph Smith modtog åbenbaring om, at denne profeti stadig opfyldes i de sidste dage som forberedelse til Kristi tjeneste i tusindårsriget.6 På måder, vi endnu har til gode at forstå, talte de gamle profeter til os. Og de underviste i mange dyrebare, evige sandheder, der er lige så relevante for os som for det gamle Israel.
Tidernes fylde, af Greg K. Olsen
De vidner om Jesus Kristus
Måske endnu vigtigere end at se jer selv i profetier fra Det Gamle Testamente er det at se Jesus Kristus i dem. Hvis I leder efter ham, vil I finde ham, selvom han ikke er nævnt ved navn. Det kan hjælpe at huske på, at Gud i Det Gamle Testamente, Herren Jahve, er Jesus Kristus. Hver gang profeterne beskriver, hvad Herren gør, eller hvad han vil gøre, taler de om Frelseren.
I finder også henvisninger til en salvet (se Es 61:1), en Forløser (se Hos 13:14) og en fremtidig konge af Davids slægt (se Es 9:5-6; Zak 9:9). Alle er de profetier om Jesus Kristus. Mere generelt handler det om udfrielse, tilgivelse, forløsning og genoprettelse. Med Frelseren i jeres sind og hjerte vil disse profetier naturligvis pege jer hen til Guds Søn. Når alt kommer til alt er den bedste måde at forstå profeti på at have »profetiens ånd«, som Johannes fortæller os er »Jesu vidnesbyrd« (Åb 19:10).