Det Gamle Testamente 2022
Omvendelse er vores mål


»Omvendelse er vores mål«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

»Omvendelse er vores mål«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

en kvinde studerer skriften hjemme

Omvendelse er vores mål

Målet med al evangelisk læring og undervisning er at øge vores omvendelse til vor himmelske Fader og Jesus Kristus og hjælpe os til at blive mere ligesom ham. Derfor ser vi ikke blot efter nye oplysninger, når vi studerer evangeliet, vi ønsker at blive en »ny skabning« (2 Kor 5:17). Det vil sige at stole på, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus vil hjælpe os til at forandre vores hjerte, vores syn, vores handlinger og selve vores væsen.

Men den slags evangelisk læring, der styrker vores tro og medfører omvendelsens mirakel, sker ikke bare på en gang. Den rækker ud over klasselokalet og ind i vores hjerte og hjem. [Den] kræver konstante daglige bestræbelser på at forstå og efterleve evangeliet. Evangelisk læring, der fører til sand omvendelse, kræver Helligåndens indflydelse.

Helligånden vejleder os til sandheden og bærer vidnesbyrd om den sandhed (se Joh 16:13). Han oplyser vores sind, letter vores forståelse og rører vores hjerte med åbenbaring fra Gud, kilden til al sandhed. Helligånden renser vores hjerte. Han indgyder et ønske i os om at efterleve sandheden, og han hvisker til os, hvordan vi kan gøre det. »Helligånden …skal lære [os] alt« (Joh 14:26).

Af disse grunde bør vi først og fremmest i vores bestræbelser på at efterleve, lære og undervise om evangeliet søge Helligåndens følgeskab. Dette mål bør styre vores valg og lede vores tanker og handlinger. Vi bør søge efter det, der indbyder til Åndens indflydelse, og forkaste det, der driver dens indflydelse væk – for vi ved, at hvis vi kan være værdige til Helligåndens tilstedeværelse, kan vi også blive værdige til at bo i vor himmelske Faders og hans Søns Jesu Kristi nærhed.