Det Gamle Testamente 2022
Inkluder hellig musik i jeres evangeliske undervisning


»Inkluder hellig musik i jeres evangeliske undervisning«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

«Inkluder hellig musik i jeres evangeliske undervisning«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

Inkluder hellig musik i jeres evangeliske undervisning

At synge primarysange og salmer kan velsigne jer og jeres familie på mange måder. Disse forslag kan hjælpe jer med at bruge hellig musik i jeres stræben efter at lære og efterleve evangeliet.

  • Opdag læresætninger Se efter sandheder i de sange, I synger eller lytter til. Dette kan føre til snakke om disse evangeliske sandheder i løbet af dagen. Syng eller lyt til primarysange eller salmer, der lærer os om Jesus Kristus og hans evangelium. Vær opmærksom på måder, hvorpå Helligånden vidner om Frelseren og hans lære.

  • Anerkend musikkens kraft. At synge eller lytte til primarysange og salmer kan være en velsignelse i hårde tider. For eksempel kan det at synge en sang berolige et barn ved sengetid, skabe glæde, når jeres familie arbejder sammen, opmuntre en nabo, der er syg, eller trøste en, der føler sig ængstelig.

  • Fortæl om oplevelser. Del oplevelser, som I og jeres familie har haft, der vedrører budskaberne i sangene. I kan også dele relaterede beretninger fra skriften.

  • Involver jeres familie. Familien lærer mere af sange, hvis de deltager aktivt. For at involvere jeres familie kan I bede et ældre barn om at lære de yngre søskende en sang eller tilskynde børn til at undervise familien i en sang, de lærte i Primary. I kan også lade dine familiemedlemmer skiftevis lede en sang.

  • Vær kreative. Lad familien lære hellig musik på forskellige måder. I kan f.eks. lave bevægelser, der følger ord og sætninger i en sang. Eller I kan skiftes til at udføre dele af en sang, mens andre familiemedlemmer prøver at gætte på sangen. Jeres familie kan måske lide at synge sange i forskellig hastighed eller lydstyrke. Appen Evangelisk bibliotek og appen Gospel for Kids har lydoptagelser og videoer, der kan hjælpe jer med at lære sangene. I kan også lave afspilningslister med hellig musik, I kan lytte til.

I kan finde flere forslag i afsnittene »Brug musik til at undervise i læren« og »Hjælp børnene til at lære og huske primarysange«, der findes i »Vejledning til sangperiode og til børnenes nadvermødeprogram« i Kom og følg mig – Primary.