Kom og følg mig
24.-30. august. Helaman 7-12: »At erindre Herren«


»24.-30. august. Helaman 7-12: ›At erindre Herren‹«, Kom og følg mig – Primary: Mormons Bog, 2020, 2020

»24.-30. august. Helaman 7-12«, Kom og følg mig – Primary: 2020

Nefi beder i et tårn i haven

Illustration af Nefi i et tårn i haven, af Jerry Thompson

24.-30. august

Helaman 7-12

»At erindre Herren«

Tænk over, hvordan historierne og principperne i Helaman 7-12 kan velsigne de børn, du underviser, når du læser disse kapitler. Forslagene i dette oplæg kan supplere den inspiration, du får.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Spørg børnene, hvad de ved om profeten Nefi, Helamans søn (se Hel 7-12). Forklar om nødvendigt forskellen på denne profet ved navn Nefi og profeten Nefi i begyndelsen af Mormons Bog.

undervisningsikon

Undervis i læren: yngre børn

Helaman 7:20

Herren ønsker, at jeg husker ham.

Nefi undrede sig over, hvordan hans folk havde vendt sig væk fra Gud og havde glemt ham. Hvordan kan du hjælpe børnene til at lære, hvordan de kan huske vor himmelske Fader og Jesus?

Mulige aktiviteter

  • Fortæl børnene om en oplevelse, hvor du glemte noget vigtigt. Spørg dem, om de nogensinde har glemt noget. Læs Helaman 7:20 for dem og forklar, at nefitterne havde valgt at glemme Gud. Profeten Nefi ønskede, at de skulle huske Gud. Tag billeder, der repræsenterer, hvordan de kan huske vor himmelske Fader og Jesus, med i en pose. Få børnene til at skiftes til at vælge et billede og fortælle, hvordan de kan huske Gud hver dag.

  • Hjælp børnene med at lave denne uges aktivitetsside.

Helaman 8:13-23

Profeter vidner om Jesus Kristus.

Nefi vidnede om, at Jesus Kristus skulle komme, og han opfordrede sit folk til at omvende sig og følge ham. Brug disse kapitler til at lære børnene, at profeter vidner om Jesus Kristus.

Mulige aktiviteter

  • Vis et billede af Jesus Kristus, og fortæl børnene, at profeter som Nefi opfordrer os til at følge Jesus. Læs følgende ord om profeter i Helaman 8:22: »De har vidnet om Kristi komme og har set frem til og har frydet sig ved hans dag.« Fortæl børnene noget, vores levende profet har sagt om Frelseren.

  • Syng en sang sammen om profeter, fx »Følg Guds profeter« (Børnenes sangbog, s. 58-59). Vælg en nøglesætning fra sangen, og skriv et ord fra den på hvert sit fodspor af papir. Læg fodsporene på gulvet, så de fører hen til et billede af Frelseren. Bed børnene om at følge vejen med fodsporene, og hjælp dem med at læse ordene.

Helaman 10:11-12

Jeg vil adlyde min himmelske Fader.

Nefis eksempel på lydighed kan inspirere de børn, du underviser, til at adlyde Herren.

Mulige aktiviteter

  • Læs Helaman 10:2, 11-12, og hjælp børnene til at forstå, at Nefi adlød Gud. Lad dem lave et rollespil over det, Nefi gjorde. Bed dem fx om at gå over til den anden side af lokalet (som om de er på vej hjem), stoppe, vende om og gå hen mod den anden side af lokalet (som om de går tilbage for at undervise folket). Hjælp dem til at se, at Nefi ønskede at adlyde Herren, selv om han skulle gøre noget svært.

  • Hjælp dem til at forstå, at vor himmelske Fader sommetider ønsker, at vi gør noget andet end det, vi gerne vil gøre, men vi kan adlyde ham, ligesom Nefi gjorde. Kom med udtalelser som »Nogle gange vil jeg gerne blive vred, men vor himmelske Fader ønsker, at jeg skal være …«, og lad børnene afslutte udtalelserne. Opmuntr dem til at huske at stoppe op og tænke over, hvad vor himmelske Fader ønsker, de skal gøre, og så gøre det.

undervisningsikon

Undervis i læren: ældre børn

Helaman 7-11

Jeg vil være åndeligt i sikkerhed, når jeg følger profeten.

Præsident James E. Faust sagde: »Vores sikkerhed ligger i, at vi lytter til det, [Kirkens præsident] siger, og følger hans råd« (»Fortsat åbenbaring«, Stjernen, jan. 1990, s. 9).

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at lave en liste på tavlen over ting, en profet gør (se »Profet«, Guide til skrifterne, scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Hjælp dem til at lede i Helaman 7:1-2, 27-29, 8:22-23 og 10:3-4, 6-7 for at se, at Nefi gjorde nogle af tingene på listen. Hvornår har vi set vores profet i dag gøre disse ting? Bær dit vidnesbyrd om den levende profet. Illustrer vigtigheden af profeter ved at vise det første minut af videoen »Vægtere i tårnet« (ChurchofJesusChrist.org).

  • Læs Helaman 11:3-7 sammen (eller gennemgå »Kapitel 39: Nefi modtager stor kraft«, Historier fra Mormons Bog, s. 108-110). Lad børnene lytte efter, hvad der skete med de mennesker, der ikke lyttede til profeten. Hvad kan der ske, når vi ikke lytter til profeten? Hvordan bliver vi velsignet, når vi følger ham? Fortæl om noget, vores profet har sagt, og opmuntr børnene til at følge hans lærdomme.

Helaman 7:20-21

Herren ønsker, at jeg husker ham.

De børn, du underviser, vil komme ud for ting, der vil aflede dem, så de kunne glemme vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Hvordan kan du inspirere dem til at afsætte mere tid til åndelige ting?

Mulige aktiviteter

  • Læs Helaman 7:20-21 sammen, og spørg børnene, hvad de tror, det betyder at glemme Gud. Forklar, at ordet glemme også kan betyde »at forsømme« eller »at tilsidesætte«. Vis et billede af Frelseren, og bed dem om at tegne noget, de måske bruger for meget tid på, som kan gøre, at de glemmer Herren. Anbring deres tegninger foran billedet af Jesus. Bed børnene om at tænke over ting, de kan gøre hver dag for at huske vor himmelske Fader og Jesus. Fjern tegningerne en efter en, mens de fortæller om deres tanker, indtil man kan se billedet af Frelseren.

  • Lad dem lave denne uges aktivitetsside.

Helaman 10

Når jeg grunder over Guds ord, kan jeg få åbenbaring.

Ved de børn, du underviser, hvad det vil sige at grunde? Hjælp dem til at forstå, at Nefi blev velsignet med åbenbaring, da han grundede over de ting, Herren havde vist ham.

Mulige aktiviteter

  • Hjælp børnene til at forstå, hvad det vil sige at grunde (se »Grunde«, Guide til skrifterne, scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Bed dem om at tænke på andre ord, der beskriver, hvad grunde betyder. Lad dem derefter læse Helaman 10:1-3 og erstatte ordet grunde med de ord, de tænkte på. Hvad skete der, da Nefi grundede over skrifterne? (Se Hel 10:3-7). Fortæl om engang, hvor du fik en åbenbaring efter at have grundet over et skriftsted, en nutidig åbenbaring eller en åndelig oplevelse.

  • Giv børnene tid til at læse Helaman 10, eller læs det sammen, og opmuntr dem til at finde et vers, de gerne vil grunde over i den kommende uge. Bed dem om at skrive det vers, de valgte, på en seddel eller et kort og lægge det et sted for at minde dem om at grunde over verset i den kommende uge. Giv dem i en kommende klasse tid til at fortælle, hvad de lærte, da de grundede over verset.

læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Tilskynd børnene til at dele med deres familie, hvad de planlægger at gøre for at huske vor himmelske Fader og Jesus Kristus hver dag. De kan også opfordre deres familie til at være sammen med dem om deres mål.

Gør undervisningen bedre

Kom med opfordringer, der respekterer handlefriheden. Tænk på, hvordan du i forbindelse med at opfordre børnene til at gøre det, du har lært dem, kan ære deres handlefrihed, når de anvender det, de har lært. Efter en lektion om Frelseren kan du fx spørge: »Hvad vil I gøre for huske Frelseren i den kommende uge?«