Kom og følg mig
2.-8. november. Mormon 7-9: »Jeg taler til jer, som om I var til stede«


»2.-8. november. Mormon 7-9: ›Jeg taler til jer, som om I var til stede‹«, Kom og følg mig – Primary: Mormons Bog, 2020, 2020

»2.-8. november. Mormon 7-9«, Kom og følg mig – Primary: 2020

Moroni skriver på guldplader

Moroni skriver på guldplader, af Dale Kilborn

2.-8. november

Mormon 7-9

»Jeg taler til jer, som om I var til stede«

Tænk over, hvad du mest ønsker, at de børn, du underviser, skal vide, når du læser Mormon 7-9. Planlæg at undervise dem i sandheder, du føler vil velsigne dem.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Lad en Mormons Bog gå rundt. Bed børnene om at fortælle én ting, de har lært af den, når det er deres tur til at holde bogen. Hvis de har brug for hjælp, kan du minde dem om ting, de har lært i klassen for nylig.

undervisningsikon

Undervis i læren: yngre børn

Mormon 7:8-10

Mormons Bog og Bibelen vidner begge om Jesus Kristus.

Mormon sagde, at Mormons Bog var skrevet for at hjælpe os til at tro på Bibelen, og at de, der tror på Bibelen, også vil tro på Mormons Bog.

Mulige aktiviteter

  • Vis børnene titelbladet i Mormons Bog, og peg på ordene i titlen, mens du læser den, og læg vægt på ordet endnu. Hjælp dem til at tænke på andre hellige skrifter, der lærer os om Jesus. Vis dem, at Bibelen har Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Hjælp dem til at sige »Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente«, når du peger på Bibelen, og »endnu et vidnesbyrd« når du peger på Mormons Bog.

  • Vis et verdenskort eller aktivitetssiden til dette oplæg sammen med Bibelen og Mormons Bog. Brug disse ting til at lære børnene, at Bibelen er en optegnelse af Jesu lærdomme i og omkring Jerusalem, og at Mormons Bog er en optegnelse af hans lærdomme på det amerikanske kontinent.

  • Vælg flere begivenheder og sandheder, som både Bibelen og Mormons Bog vidner om, fx Jesu fødsel, død og opstandelse. Vis billeder fra Evangelisk kunst, der skildrer disse begivenheder og sandheder. Lad dem beskrive, hvad de ser på billederne, og fortæl dem, at både Bibelen og Mormons Bog fortæller om disse ting.

Mormon 8:3

Jeg kan vælge det rette, selv når jeg føler mig alene.

Moroni var den sidste retfærdige nefit, men han blev ved med at være tro mod sit vidnesbyrd. Hjælp børnene til at bruge hans eksempel.

Mulige aktiviteter

  • Læs Mormon 8:3 og fremhæv, at Moroni var helt alene, men han holdt stadig befalingerne, også befalingen om at gøre Mormons Bog færdig. Fortæl om engang, hvor du var trofast, selv om du følte dig helt alene.

  • Efter at have talt om Moronis eksempel kan du komme med nogle scenarier, hvor et barn skal beslutte, om det skal vælge det rette eller ej, selv om ingen kigger. Hvad ville Moroni have gjort?

  • Syng en sang sammen om at vælge det rette, fx »Sand og tro« (Børnenes sangbog, s. 81). Hvorfor er det vigtigt altid at vælge det rette, selv når man er helt alene?

Mormon 9:7-21

Gud er en »gud, der gør mirakler«.

Hjælp børnene til at forstå, at mirakler er vigtige i Guds værk, og at Gud vil udvirke mirakler, når hans folk har tro.

Mulige aktiviteter

  • Forklar, at et mirakel er noget, Gud gør for at vise sin magt og for at velsigne os (se Guide til skrifterne, »Mirakel«). Læs ord og vendinger fra Mormon 9:11-13, 17, der beskriver nogle af Guds mirakler. Hjælp børnene til at tænke på andre mirakler fra skrifterne (billeder fra Evangelisk kunst, fx nr. 26, 40, 41 og 83 kan være en hjælp). Bær vidnesbyrd om, at Gud udvirkede mirakler i gammel tid, og han udvirker stadig mirakler i dag.

  • Fortæl om en oplevelse, hvor du har set mirakler i Kirken i dag eller i dit eget liv. Bær dit vidnesbyrd om, at Gud er »en gud, der gør mirakler« (Morm 9:11).

undervisningsikon

Undervis i læren: ældre børn

Mormon 7:8-10

Mormons Bog og Bibelen vidner begge om Jesus Kristus.

Mormon forklarede, at »Kristi evangelium … vil blive fremlagt for [os]« i både Bibelen og Mormons Bog. Overvej, hvordan du kan lære børnene, at begge hellige skrifter er vigtige for os.

Mulige aktiviteter

  • Skriv Mormon 7:9 på tavlen, og lav nogle tomme felter til ordene den og denne. Skriv også den = Mormons Bog og denne = Bibelen på tavlen. Lad børnene læse Mormon 7:9 højt og bruge ordene på tavlen til at udfylde de tomme felter. Hvad lærer vi om Bibelen og Mormons Bog af disse vers?

  • Vis en Mormons Bog og en bibel. Fortæl et par historier fra hver bog, og vis om muligt billeder (se Evangelisk kunst). Bed børnene om at pege på den bog, historien kommer fra. Hvorfor har vi brug for begge bøger?

  • Skriv hvert ord i den ottende trosartikel på hver sin seddel. Giv et eller to ord til hvert barn, og lad dem arbejde sammen om at sætte ordene i den rigtige rækkefølge. Bed dem derefter om at gentage trosartiklen flere gange. Hvad lærer den os?

    Mormons Bog på forskellige sprog

    Mormons Bog vidner om Jesus Kristus.

Mormon 8:1-7

Jeg kan vælge det rette, selv når jeg føler mig alene.

Moronis beslutning om at »[opfylde sin] fars befaling«, selv om hans far var død, kan inspirere børnene til at adlyde Guds befalinger.

Mulige aktiviteter

  • Læs Mormon 8:1-7 sammen med børnene, og lad dem fortælle, hvordan de ville have haft det, hvis de havde været Moroni. Bed dem om igen at se på vers 1, 3 og 4 for at finde ud af, hvad Moroni fik befaling om at gøre. Hvordan opfyldte Moroni »[sin] fars befaling«? Hvordan kan vi være mere ligesom Moroni?

  • Bed børnene om hver især at skrive en situation ned, hvor de skal træffe et valg mellem rigtigt og forkert, og hvor ingen ser dem. Læg forslagene i en beholder, og lad børnene skiftes til at vælge en situation og fortælle, hvad de ville gøre for at være ligesom Moroni.

Mormon 8:24-26; 9:7-26

Gud er en »gud, der gør mirakler«.

Der er mange mennesker i dag, der ikke tror, at mirakler stadig sker. Brug Moronis lærdomme i disse vers til at undervise børnene om, at når vi har tro, kan vi se Gud udvirke mirakler i vores tilværelse.

Mulige aktiviteter

  • Vis børnene en opskrift. Hvad ville der ske, hvis I udelod en vigtig ingrediens? Lad dem granske Mormon 8:24 og 9:20-21 for at finde den nødvendige »ingrediens«, vi skal have, før Gud kan udvirke mirakler. Fortæl om nogle eksempler, store som små, som du har set i Kirken eller i dit liv. Bed børnene om at komme med deres egne eksempler.

  • Del børnene op i to hold. Lad hvert hold finde eksempler på mirakler i nogle af disse skriftsteder eller i dem alle: Mormon 8:24; 9:11-13, 16-18, 21-25. Hvad kan vi sige til en, der tror, at mirakler ikke sker mere? (Se Morm 9:9, 15-21).

læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Opmuntr børnene til at bede en i familien om at beskrive et mirakel, der styrkede hans eller hendes vidnesbyrd.

Gør undervisningen bedre

Børn kan genkende Åndens indflydelse. Lær børnene, at fred, kærlighed og varme, som de føler, når de taler eller synger om Jesus Kristus og hans evangelium, kommer fra Helligånden (se Undervisning på Frelserens måde, s. 11).