»6.-12. marts. Matthæus 9-10; Markus 5; Lukas 9: ›Disse tolv sendte Jesus ud‹« Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2023, 2022
»6.-12. marts. Matthæus 9-10; Markus 5; Lukas 9«, Kom og følg mig – Primary: 2023
6.-12. marts
Matthæus 9-10; Markus 5; Lukas 9
»Disse tolv sendte Jesus ud«
Når du læser Matthæus 9-10, Markus 5 samt Lukas 9, vil du få tilskyndelser fra Helligånden. Disse tilskyndelser kan tillige med Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier og dette oplæg være en hjælp for dig til at forberede undervisningen.
Del med hinanden
Bed børnene om at fortælle om noget, de har gjort denne uge for at hjælpe nogen. Hvad gjorde Frelseren for at hjælpe andre?
Undervis i læren: Yngre børn
Matthæus 9:18-30; Markus 5:22-43
Jesus har kraften til at helbrede mig.
Frelseren viste gentagne gange sin evne til at helbrede dem, som havde tro på ham. Du kan hjælpe de børn, du underviser, med at opbygge deres tro på hans helbredende kraft.
Mulige aktiviteter
-
Fortæl børnene historien om Jairus’ datter (se Mark 5:22-23, 35-43). Læs på det passende tidspunkt i historien Jesu ord »Jeg siger dig, rejs dig op« (v. 41), og lad børnene rejse sig. Hjælp børnene til at forstå, at Jesus har evnen til at helbrede folk og give os uendeligt liv.
-
Vis et billede af beretningen fra Markus 9:20-22, mens I læser disse vers. Hjælp børnene med at lære vendingen »Din tro har frelst dig« (v. 22) udenad. For at gøre det kan du tildele et ord til hvert barn og så få børnene til at sige deres ord i rækkefølge flere gange. Hvordan viste kvinden, at hun havde tro på Jesus Kristus? Hvad kan vi gøre for at vise, at vi tror på Kristus?
-
Lad børnene lukke øjnene og lytte, mens du læser i Matthæus 9:27-30. Når du læser om Jesus, der helbreder de blinde mænd, beder du børnene åbne øjnene. Lad børnene tale om, hvordan de ville have det, hvis Jesus helbredte dem.
-
Brug denne uges aktivitetsside til at hjælpe børnene med at lære historien om Frelseren, der oprejser Jairus’ datter fra de døde.
Jesus kaldte tolv apostle og gav dem magt til at lede sit værk.
Ved de børn, du underviser, at vi har tolv apostle i dag? Hvordan kan du anvende disse vers til at lære dem om vigtigheden af nutidige apostle og det, de er kaldet til at gøre?
Mulige aktiviteter
-
Sammenfat Matthæus 10:1-10 i enkle vendinger. Forklar, at Jesus kalder apostle til at hjælpe sig med at opbygge sin kirke. Lad børnene tælle apostlene på billedet Kristus ordinerer apostlene (Evangelisk kunst, nr. 38) og på et billede af det nuværende Tolv Apostles Kvorum (se ChurchofJesusChrist.org eller konferenceudgaven af Liahona). Forklar, at vi har tolv apostle i dag, ligesom på Jesu tid. Del dit vidnesbyrd om Herrens apostle og noget de har lært os for nyligt.
-
Gem billeder af de nutidige apostle rundt om i lokalet (find billeder i en nylig konferenceudgave af Liahona). Bed børnene om at finde billederne, og fortæl dem lidt om hver apostel.
-
Lad et barn vise et billede af Det Første Præsidentskab og et billede af De Tolv Apostles Kvorum. Bed barnet om at lede de andre børn rundt i lokalet hen til et billede af Jesus. Bær vidnesbyrd om, at profeter og apostle leder os til Jesus Kristus.
Undervis i læren: Ældre børn
Matthæus 9:18-30; Markus 5:22-43
Jesus har kraften til at helbrede mig.
Når I læser beretningen om Frelseren, der heler folk, kan det hjælpe de børn, du underviser, med at opbygge deres tro på ham. Disse beretninger kan også hjælpe dem til at føle hans medfølelse og kærlighed.
Mulige aktiviteter
-
Læs i fællesskab beretningerne om Jesus, der helbreder folk, i Matthæus 9:20-22, 27-30 og Markus 5:22-23, 35-43 (eller vis videoen »Træk Jesu Kristi kraft ind i jeres liv« på ChurchofJesusChrist.org). Hvordan viste folk i disse historier, deres tro på Jesus Kristus? Hvad lærer vi om Frelseren fra disse historier?
1:393:26 -
Bed børnene om at fortælle om oplevelser, hvor de eller nogen, de kender, har fået en præstedømmevelsignelse til helbredelse af syge. Hvordan blev personen helbredt eller velsignet? Forklar, at en mirakuløs helbredelse nogle gange ikke er Herrens vilje, men at vi stadig kan blive velsignet af hans kærlighed og trøst.
De Tolv Apostle kan lære mig om Jesus.
Hvordan kan det hjælpe børnene til bedre at forstå, hvad De Tolv Apostle gør i dag, at de lærer om de tolv apostle på Kristi tid?
Mulige aktiviteter
-
Vis billeder af apostlene på Jesu tid og i vor tid (se Kristus ordinerer apostlene (Evangelisk kunst, nr. 38), og en nylig konferenceudgave af Liahona). Bed børnene om at læse Matthæus 10:7 for at finde ud af, hvad apostle gør (se også Luk 9:1-2, 6; L&P 107:23).
-
Bed børnene om at skrive navnene på så mange af de oprindelige apostle på tavlen, som de kan huske. Giv dem derefter opmuntring til at skrive så mange levende apostle ned, som de kan huske. Lad den tjekke deres lister i forhold til Matthæus 10:2-4 og en nylig konferenceudgave af Liahona. I kan også spille et huskespil, hvor børnene skal få hver levende apostels navn til at passe med hans billede. Der kan findes billeder på ChurchofJesusChrist.org.
-
Giv nogle dage før lektionen et par børn en opfordring til at komme forberedt på at fortælle en historie, som en af de levende apostle har fortalt (få ideer i forskellige udgaver af Liahona). Hvordan brugte den apostel historien til at inspirere os til at blive mere ligesom Frelseren?
-
Del flere eksempler på nutidige apostles vidnesbyrd om Kristus med børnene (se de seneste budskaber fra generalkonferencer eller »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd« (ChurchofJesusChrist.org)).
-
Hjælp børnene til at lære og forstå Trosartiklerne 1:6 udenad.
Der kræver ofre at følge Jesus Kristus.
Hvordan kan du hjælpe børnene til at forstå, hvad det vil sige at »miste« deres liv, når de følger Frelseren?
Mulige aktiviteter
-
Fortæl børnene om en gang, hvor du gav afkald på noget for at nå til noget bedre. Lad børnene komme med deres egne eksempler. Læs derefter Lukas 9:23-25 sammen. Forklar, at Jesus ønsker, at vi er villige til at opgive alt for at følge ham. Selv om han ikke bogstaveligt talt beder os om at give afkald på vores liv, hvad beder hans os så om at give? (Se JSO, Matt 16:26 (i JSO, tillæg)).
-
Skriv forskellige kristuslignende egenskaber ned på et stykke papir og modsætningerne til de egenskaber på et andet (eksempelvis kærlighed og selviskhed, ydmyghed og hovmod og så videre). Skriv ordene red og mist som overskrifter på tavlen, og bed børnene om at placere egenskaberne under de rigtige overskrifter. Giv børnene tid til at tænke over de kristuslignende egenskaber på tavlen og vælge en at udvikle videre på.
Tilskynd til at lære i hjemmet
Bed børnene om at bruge denne uges aktivitetsside til at lære deres familie om Jesus, der helbreder Jairus’ datter.