Det Gamle Testamente 2022
31. januar - 6. februar. 1 Mosebog 6-11, Moses 8: »Noa fandt nåde for Herrens øjne«


»31. januar - 6. februar. 1 Mosebog 6-11, Moses 8: ›Noa fandt nåde for Herrens øjne‹«, Kom og følg mig – Til Primary: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

»31. januar - 6. februar. 1 Mosebog 6-11, Moses 8« Kom og følg mig – Primary: 2022

Noa, hans familie, dyr, arken og en regnbue

Illustration af Noa, der forlader arken af Sam Lawlor

31. januar - 6. februar

1 Mosebog 6-11, Moses 8

»Noa fandt nåde for Herrens øjne«

At lære om dyrene i Noas ark og det høje Babelstårn kan være sjovt for børn. Men husk, at disse historier er beregnet til at undervise om evige sandheder. Overvej i bøn de sandheder, som Gud ønsker, at børnene lærer.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Før du begynder at undervise i historierne i 1 Mosebog 6-11 og Moses 8 for børnene, kan du give dem mulighed for at undervise hinanden om, hvad de ved om Noa og arken eller Babelstårnet.

undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

1 Mosebog 6:14-22, 7-8, Moses 8:16-30

At følge profeten vil velsigne mig og min familie.

Når børn lærer at følge profeten, vil de blive velsignet og holdes åndeligt trygge, ligesom Noas familie blev beskyttet mod oversvømmelsen.

Forslag til aktiviteter

  • Fortæl historien om Noa og arken med dine egne ord (se »Noa og hans familie« i Historier fra Det Gamle Testamente; se også »Følg Guds profeter« i Børnenes sangbog, s. 110-111, v. 3). Hjælp børnene med at fremføre dele af historien – for eksempel ved at foregive at bruge et værktøj til at bygge arken eller gå som dyr, der kommer ind i arken.

  • Læs for børnene Moses 8:19-20, og læg vægt på, hvad Herren befalede Noa at gøre. Hjælp børnene med at forstå, at Noa var en profet, og at hans familie blev frelst fra oversvømmelsen, fordi den fulgte ham. Spørg børnene, om de ved, hvem vores profet er i dag. Vis et billede af ham, og hjælp børnene med at gentage hans navn.

  • Tag billeder eller genstande med til klassen, der repræsenterer læren om den nuværende profet, såsom skrifterne eller et billede af et tempel. Lad børnene skiftes til at vælge en genstand og fortælle, hvad de ved om den. Forklar dem, hvad genstanden repræsenterer. Tilskynd dem til at tegne et billede af sig selv, hvor de adlyder, hvad profeten har lært os. Bær vidnesbyrd om velsignelserne ved at følge profeten.

1 Mosebog 9:15-16

Gud vil holde sine løfter til os.

Det er vigtigt for børn at vide, at Gud holder sine løfter, især når de forbereder sig på at indgå pagter med ham, når de bliver døbt.

Forslag til aktiviteter

  • Bed børnene om at tegne billeder af regnbuer. Læs 1 Mosebog 9:15-16 for dem, og bed dem om at lytte efter ordet huske. Bed dem om at holde deres regnbuer op, når de hører ordet. Forklar, at regnbuer er en påmindelse om de løfter, Gud har givet os.

  • Tal med børnene om nogle af Guds løfter – for eksempel at vi kan vende tilbage til vor himmelske Fader, hvis vi følger Jesus Kristus, eller at Gud vil sende Helligånden for at trøste os. Bær vidnesbyrd om, at Gud altid holder sine løfter.

  • Brug billeder til at fortælle børnene om pagter, som vi indgår med Gud, såsom billeder af et barn, der bliver døbt, nadveren og et tempel (se Evangelisk kunst, nr. 104, 108, 120).

1 Mosebog 11:1-9

Den eneste måde at nå himmelen på er ved at følge Jesus Kristus.

Babels folk troede, at de kunne nå himlen ved at bygge et tårn i stedet for at efterleve Jesu Kristi evangelium. Hvordan kan du hjælpe børnene med at forstå, at det at følge Frelseren er den eneste vej tilbage til vores vor himmelske Fader?

Forslag til aktiviteter

  • Fortæl historien om Babelstårnet med dine egne ord, eller læs historien i »Babelstårnet« (i Historier fra Det Gamle Testamente). Tilskynd børnene til at hjælpe dig ved at fortælle det, som de kender til historien.

    illustration af Babelstårnet

    Illustration af Babelstårnet af David Green

  • Lad børnene bygge et tårn ud af klodser eller andre genstande. Vis derefter børnene et billede af Frelseren, og spørg dem, hvad vejen er tilbage til vor himmelske Fader – at bygge et tårn eller at følge Jesus Kristus? Tilskynd børnene til at fortælle, hvad de kan gøre for at følge Frelseren.

undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

1 Mosebog 6:14-22, 7-8, Moses 8:16-30

At følge profeten vil velsigne mig og min familie.

Børn vokser op i en ugudelig verden, der på nogle måder ligner verden på Noas tid. Noas oplevelse kan give dem tillid til, at de kan finde åndelig tryghed, når de følger profeten.

Forslag til aktiviteter

  • Hjælp børnene med at vælge vers fra 1 Mosebog 6:14-22, 7-8, som de kan afbilde i en tegning. Brug deres tegninger til at lære dem historien om Noa. Bed børnene om at fortælle, hvad de lærer af historien.

  • Vis et billede af Noa (se Evangelisk kunst, nr. 7-8) og den nuværende profet. Hjælp børnene med at søge i Moses 8:16, 19-20, 23-24 for at finde ud af, hvad Noa lærte os, som vores kirkeledere stadig lærer os i dag. Hvordan bliver vi velsignet, når vi adlyder disse lærdomme?

  • Fortæl om noget, som den nuværende profet har lært os for nylig. Bed børnene om at skrive på papirstrimler, hvad profeten har lært os, og hjælp dem med at lægge strimlerne, så de former en ark. Hvordan er disse lærdomme som den ark Noa byggede?

1 Mosebog 9:15-17

Vi er nødt til at huske vores pagter.

Når vi bliver døbt, indgår vi pagter med Gud om at adlyde hans befalinger. I 1 Mosebog 9:15-17 fungerer regnbuen som en påmindelse om Guds pagt. Disse vers kan inspirere børnene til at søge måder at huske deres pagter med Gud på.

Forslag til aktiviteter

  • Vis børnene noget, du har, der minder dig om noget vigtigt i dit liv, såsom en vielsesring, et billede eller en dagbog. Bed børnene om at komme med deres egne eksempler. Læs sammen 1 Mosebog 9:15-17 (se også JSO 1 Mos 9:21-25 i Guide til skrifterne). Hvad ønsker vor himmelske Fader, at vi skal tænke på, når vi ser en regnbue?

  • Mind børnene om de pagter, de indgik, da de blev døbt, og at de fornys, hver gang de tager nadveren (se Mosi 18:8-10, L&P 20:77, 79). Lad børnene tegne eller skabe noget for at minde dem om deres pagter.

1 Mosebog 11:1-9

Den eneste måde at nå himmelen på er ved at følge Jesus Kristus.

Mens folk i dag måske ikke prøver at bygge tårne for at nå himlen, prøver mange at finde fred og lykke ved at følge andre veje end den, som Jesus Kristus har vist. Hvordan kan du bruge historien om Babelstårnet til at undervise i dette princip?

Forslag til aktiviteter

  • Bed børnene om at fortælle, hvad de ved om historien om Babelstårnet (se 1 Mos 11:1-9). Hvorfor byggede Babels folk tårnet ifølge Helaman 6:28? Hvorfor kunne det ikke lade sig gøre at nå himlen ved at bygge dette tårn? Hvilket råd ville vi give til Babels folk?

  • Bed børnene lede i 2 Nefi 31:20-21 og Helaman 3:28 for at finde den rette måde at nå himlen på. Bær vidnesbyrd om Frelseren Jesus Kristus.

læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Bed børnene om at tænke over, hvordan de lærer deres familie om de historier, som de lærer om i Primary. For eksempel kan de bruge billeder, som de har tegnet eller denne uges aktivitetsside.

Gør undervisningen bedre

Prøv at forstå de børn, som du underviser. Når du underviser børnene, skal du være særlig opmærksom på deres spørgsmål, deres kommentarer og historierne eller principperne, der synes særligt betydningsfulde for dem. At kende til disse ting vil hjælpe dig med at fokusere på deres behov.