»10.-16. februar. 2 Nefi 6-10: ›O, hvor stor er ikke vor Guds plan!‹« Kom og følg mig – Søndagsskolen: Mormons Bog, 2020, 2020
»10.-16. februar. 2 Nefi 6-10«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2020
10.-16. februar
2 Nefi 6-10
»O, hvor stor er ikke vor Guds plan!«
En god måde at forberede dig på at undervise er først at læse 2 Nefi 6-10 for dig selv. Nedskriv ethvert indtryk, du modtager, og brug dette oplæg til at finde yderligere indsigt og undervisningsforslag.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Jakob sagde til sit folk om Esajas’ lærdomme: De »kan anvendes på jer« (2 Ne 6:5). Du kan begynde ved at bede klassemedlemmerne om at dele nogle af Jakobs lærdomme i 2 Nefi 6-10, som de føler, de kan anvende i deres liv. De kan forklare, hvorfor de finder den lærdom meningsfuld.
Undervis i læren
Herren er barmhjertig mod sit folk, og han vil opfylde sine løfter.
-
For at give sammenhæng til budskabet i 2 Nefi 6-8 kan det være nyttigt for din klasse at lave en enkel tidslinje over de begivenheder, der er beskrevet i 2 Nefi 6:8-15. Hvad antyder disse vers om Herren og hans følelser for sit folk? (Se også 2 Ne 7:1; 8:3). Du kan eventuelt forklare, at vi som medlemmer af Kirken er Guds pagtsfolk i dag, og vi bliver ført ud af verden og ind i evangeliets sikkerhed. Hvilket budskab har disse kapitler til os?
Jesus Kristus udfrier gennem sin forsoning alle folk fra den fysiske og åndelige død.
-
En måde at fordybe vores værdsættelse af Jesu Kristi forsoning er at tænke over, hvad der ville ske med os, hvis det ikke havde været for forsoningen. Klassemedlemmerne kan tænke over disse ting, mens de studerer 2 Nefi 9. Du kan bede dem om at begynde med at studere vers 4-9 og så skrive på tavlen, hvad der ville være sket uden Jesu Kristi forsoning. Hvordan reddede Frelseren os ifølge vers 10-14 fra denne skæbne? Ældste Jeffrey R. Hollands budskab i »Yderligere ressourcer« kan hjælpe din klasse til at forstå vores behov for Jesu Kristi forsoning. De kan dele enhver tanke eller følelse, som ældste Hollands budskab inspirerer til om Frelseren.
-
Bed dem om at overveje, hvordan de ville forklare Jesu Kristi forsoning for en person, der ikke ved, hvad det er, eller hvorfor det er en nødvendighed. Sandhederne, vi finder i 2 Nefi 9, kan hjælpe til at forberede dem på sådan en samtale. De kan måske søge i vers 4-12 og se efter, hvordan Frelserens forsoning overtrumfer fysisk og åndelig død. Hvorfor kaldes Frelserens offer »en altomfattende forsoning« ud fra det, vi har lært af disse vers? (2 Ne 9:7).
-
Jakob var så benovet over Guds forløsningsplan, at han udbrød »O, hvor stor er ikke«, da han beskrev denne plan. For at hjælpe klassen til bedre at forstå disse følelser for Frelseren og hans forsoning kan du overveje at bede dem om at se i 2 Nefi 9 efter Jakobs lovprisning (de fleste af dem findes i v. 8-20). Hvad lærer disse vers os om Gud og hans plan? Hvilke oplevelser har hjulpet os til at føle det, som Jakob følte omkring Guds plan for sine børn? I kan også synge en sang om Guds storhed, såsom »O store Gud« (Salmer og sange, nr. 39).
Vi kan komme til Kristus og modtage hans forsonings vidunderlige velsignelser.
-
Du kan indlede en samtale om Jakobs lærdomme i disse vers ved at bede klassen om at forestille sig, hvordan de ville indbyde nogle til at omvende sig og komme til Kristus. Hvordan gjorde Jakob dette i 2 Nefi 9:50-53? Hvilke velsignelser sagde han, der ville komme i vores liv, når vi accepterer disse invitationer?
-
I 2 Nefi 9 brugte Jakob to kraftfulde og modsætningsfyldte vendinger: »Den store skabers barmhjertige plan« og »hvor snedig er ikke den Ondes plan« (2 Ne 9:6, 28). For at hjælpe dem til at lære af denne modsætning kan du tegne en sti på tavlen og kalde den Vor himmelske Faders plan. Bed dem om at søge i 2 Nefi 9:27-52 og se efter det råd, Jakob gav for at hjælpe os til at følge vor himmelske Faders plan. Lad dem skrive det, de finder, ved siden af stien. Hvad lærte Jakob os om, hvordan Satan lokker os væk fra vor himmelske Faders plan? Hvad lærer vi i disse vers om, hvor det vil føre os hen at følge vor himmelske Faders plan, og hvor det fører hen at følge Satan? (Se 2 Ne 9:9, 18). Hvad kan vi ifølge disse vers gøre for at følge vor himmelske Faders plan mere fuldt ud?
-
I 2 Nefi 9:28-38 advarede Jakob mod forskellige former for holdninger og adfærd, der kan afholde os fra at følge Guds plan for os. Overvej at bede klassens medlemmer om at finde dem. Virker nogle af disse holdninger og denne adfærd særlig udbredt i dag? Hvad gør dem så farlige? Hvad lærer vi af 2 Nefi 9:50-53 om, hvordan vi undgår disse farer?
Tilskynd til at lære derhjemme
For at hjælpe klassemedlemmerne til at føle sig trygge ved at læse Esajas’ skrivelser, der er citeret af Nefi i 2 Nefi 11-24, kan du forklare, at Nefi medtog disse skrivelser for at styrke sit folks tro på Jesus Kristus. Bed klassen om at se på næste uges læsning som en mulighed for at opbygge deres tro på ham.
Yderligere ressourcer
Vores behov for en frelser
Ældste Jeffrey R. Holland fortalte en historie om en ung klatrer, der hang usikkert fra en stejl afsats ved en kløft uden noget til at stoppe ham fra at falde i den visse død. Lige da hans greb begyndte at glide på afsatsens sandede overflade, følte han sin yngre brors hænder gribe hans håndled og trække ham i sikkerhed. Ældste Holland sammenlignede klatrerens oplevelse med vores tilstand i denne faldne verden:
»Adam og Eva [fandtes] virkelig, … [de] blev fordrevet fra Edens have med alle de konsekvenser, som det fald medførte … Fordi vi derefter blev født ind i denne faldne verden, og fordi også vi kommer til at overtræde Guds love, blev vi også dømt til at få de samme straffe, som Adam og Eva fik.
Sikke en sorg! Hele menneskeheden i frit fald – hver eneste mand, kvinde og barn tumler fysisk tættere på den permanente død og falder åndeligt mod evig smerte. Er det meningen med livet? Er det den store afslutning på et menneskes liv? Hænger vi blot allesammen i en kold kløft i et ligegyldigt univers, hvor vi hver især søger efter fodfæste eller noget at gribe fast i – uden andet end følelsen af sand, der glider under vores fingre, intet til at redde os, intet at holde fast i og endnu mindre, der holder fast i os? …
Svaret på disse spørgsmål er et utvetydigt og eviggyldigt nej! … Forsoning[en] sejrede fuldstændigt over den fysiske død, skænkede ubetinget opstandelse til alle personer, der er blevet født eller bliver født ind i denne verden. Den sørger også barmhjertigt for, at alle mennesker bliver tilgivet for deres egne synder, lige fra Adam til denne verdens ende, på betingelse af omvendelse og lydighed mod Guds befalinger« (»Retfærdighed får evigt spil«, Liahona, maj 2015, s. 105-106).