»27. april-3. maj. Mosija 7-10: ›I Herrens styrke‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Mormons Bog, 2020, 2020
»27. april-3. maj. Mosija 7-10«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2020
27. april-3. maj
Mosija 7-10
»I Herrens styrke«
Dette oplæg kan være en værdifuld ressource, men det bør være et supplement og ikke erstatte den inspiration, du modtager, mens du studerer Mosija 7-10.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Det kan være nyttigt jævnligt som klasse at tale om de velsignelser, de får ved at stræbe efter at gøre deres hjem til centret for deres evangeliske læring. Hvilke vers fra Mosija 7-10 har de tænkt over eller talt om i deres hjem i løbet af ugen? Hvordan påvirkede det dem?
Undervis i læren
Hvis vi vender os mod Herren, stoler på ham og tjener ham, så vil han udfri os.
-
Når de studerer Mosija 7:14-33, kan historien om Limhis folks oplevelser have inspireret dem til at omvende sig og vende sig mod Herren for at blive udfriet. For at inspirere til en drøftelse kan du bede en om at komme forberedt på at sammenfatte, hvordan Limhis folk endte i fangenskab. Nogle få andre kan fortælle, hvad de lærte af Limhi om at have tro på og håb i Frelseren. Hvad kan vi lære af Limhis påmindelser om, hvordan Gud har udfriet sit folk? (Se v. 19-20). Du kan bede dem om at dele beretninger fra skrifterne eller personlige oplevelser, der har inspireret dem til at stole på Gud.
-
De har mulighed for at inspirere andre til at vende sig mod Gud, når de er i syndens trældom eller lider af andre trængsler. Det kan være en hjælp at studere, hvordan Limhi inspirerede sit folk. De kan starte med at læse beskrivelsen i Mosija 7:20-25 af Limhis folks fangenskab og tænke på en, de kender, der lider under syndens trældom. De kan så finde de sandheder, som Limhi underviste om i Mosija 7:18-20, 33 for at hjælpe sit folk. Hvordan kan vi følge Limhis eksempel, når vi opmuntrer vores kære til at stole på Gud?
-
For at hjælpe klassen til bedre at forstå den hjælp, Gud giver os i modgang, kan I sammen synge og tale om salmen »Nu Israels Genløser« (Salmer og sange, nr. 5) eller en anden salme, der kan beskrive, hvordan Frelseren udfrier os. Hvad føjer Mosija 7:17-20, Eter 12:27 og 2 Korinther 12:7-10 til vores forståelse? De kan muligvis fortælle om en oplevelse, hvor de blev udfriet af Herren, selv på små måder, fordi de viste tro på ham.
Mennesket er skabt i Guds billede.
-
I disse vers forklarede Limhi nogle af de sandheder, som Abinadi havde undervist om, der var svære for folket at acceptere. Hvilke sandheder fandt de i disse vers? Hvordan påvirker de sandheder den måde, hvorpå vi ser Gud og os selv?
Herren sørger for profeter, seere og åbenbarere til gavn for menneskeheden.
-
Ammon havde mulighed for at forklare Limhi, hvad en seers rolle er, og for at bære vidnesbyrd om vigtigheden af profeter, seere og åbenbarere. Du kan eventuelt tydeliggøre, at i vore dage bliver Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum opretholdt som profeter, seere og åbenbarere. Hvordan kan vi, på samme måde som Ammon, tale frimodigt om behovet for profeter, seere og åbenbarere? (Se Mosi 8:13-18). De kan planlægge et indlæg til de sociale medier, der vil hjælpe andre til at forstå betydningen af en profet, seer og åbenbarer i vore dage. Hvad hørte vi ved den seneste generalkonference, der kan deles med vores venner, familiemedlemmer og naboer for at lære dem om behovet for profeter?
-
Som følge af at have læst Mosija 8:12-19 kan det være, at du eller nogle i klassen gerne vil bære jeres vidnesbyrd om profeter, ligesom Ammon gjorde, eller udtrykke jeres taknemmelighed for åbenbaring gennem profeter, som Limhi gjorde (se Mosi 8:19).
-
Profeten Joseph Smith er den seer, der står som overhoved for vores uddeling (se L&P 21:1). Du kan spørge klassen om, hvad de lærte af Ammons beskrivelse af en seer (se Mosi 8:13-18). De kan så tale om, hvordan Joseph Smith var en seer. (L&P 135:3C 135:3 and Moses 6:36 kan hjælpe i denne samtale).
Vi kan møde vores udfordringer »i Herrens styrke«.
-
Vendingen »i Herrens styrke« fremtræder to gange i Zenifs optegnelse om hans folk og deres kampe mod lamanitterne – i Mosija 9:14-19 og 10:6-10. Klassen kan måske søge i disse vers og fortælle, hvad de føler denne vending betyder. Hvordan kan vi få adgang til »Herrens styrke«? Tilskynd dem til at fortælle om oplevelser, hvor de kunne klare deres udfordringer med Herrens styrke?
Vores valg kan påvirke generationer.
-
Du kan bede dem om for sig selv at læse Mosija 10:11-17 og se efter, hvordan lamanitterne blev påvirket af deres forfædres valg og overbevisninger. Hvad siger dette om de påvirkninger, vores valg kan have på andre? Hvordan vil vi gerne have, at vi og vores familie bliver beskrevet om en eller to generationer? De kan skrive noget ned, som de gerne vil have medtaget i sådan en beskrivelse.
-
En enkel illustration – såsom en række af dominobrikker – kan hjælpe til at illustrere den indvirkning, som folks valg kan have på deres efterkommere. Du kan så bede en om at læse Mosija 10:11-17 og tale om, hvordan lamanitternes overbevisninger og holdninger i stor grad blev påvirket af de valg, deres forfædre traf årtier tidligere. Ældste Donald L. Hallstroms tale i »Yderligere ressourcer« er endnu et eksempel, du kan dele. Klassen kan tænke på historier fra deres liv eller deres familiehistorie om en retfærdig person, der påvirkede slægten til det gode.
Tilskynd til at lære derhjemme
I denne uge lærte klassemedlemmerne om den negative påvirkning, som lamanitternes valg havde på deres børn. Lad dem vide, at i Mosija 11-17 vil de læse om en person, hvis retfærdighed ændrede livet for mange.
Yderligere ressourcer
Vores beslutninger kan påvirke generationer.
Ældste Donald L. Hallstrom fortalte, hvordan hans bedsteforældres trofasthed velsignede fremtidige generationer:
»Min farmor og farfar havde to børn, en søn (min far) og en datter … [Deres datter] blev gift i 1946, og fire år senere blev hun gravid. Det er noget ganske særligt for forældre, når deres datter (i dette tilfælde deres eneste datter) skal føde for første gang. Ingen vidste, at hun ventede tvillinger. Sørgeligt nok, så døde både hun og tvillingerne under fødslen.
Min farmor og farfar var sønderknuste. Deres sorg fik dem dog øjeblikkeligt til at vende sig mod Herren og hans forsoning. Uden at dvæle ved hvorfor dette var sket, og hvem man kunne bebrejde, fokuserede de på at leve et retskaffent liv. Min farmor og farfar var ikke rige, de var ikke blandt den sociale elite, de havde ikke fremtrædende stillinger i Kirken – de var blot hengivne sidste dages hellige …
Farfar Arts og farmor Lous trofasthed, især når de mødte udfordringer, har nu påvirket fire generationer. Det havde en direkte påvirkning på deres søn (min far) og min mor, da mine forældres egen datter, deres yngste barn, døde på grund af fødselskomplikationer. Som 34-årig døde hun 10 dage efter en fødsel og efterlod fire børn, fra 10 dage til 8 år gamle. På grund af det eksempel, som de havde set hos den tidligere generation, vendte min forældre sig – uden tøven – mod Herren for at finde trøst« (»Vend jer mod Herren«, Liahona, maj 2010, s. 78-79).