»25.-31. maj. Mosija 29-Alma 4: ›De var standhaftige og urokkelige‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen Mormons Bog, 2020, 2020
»25.-31. maj. Mosija 29-Alma 4«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2020
25.-31. maj
Mosija 29-Alma 4
»De var standhaftige og urokkelige«
På Almas tid blev en lærer i evangeliet ikke betragtet som »bedre end eleven; og således var de alle lige« (Alma 1:26). Når du forbereder dig på at undervise, så tænk over, hvordan dette princip gælder for dig og din klasse.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Klassens medlemmer kan have bemærket paralleller mellem de begivenheder, der er beskrevet i Mosija 29-Alma 4, og ting, der sker i verden i dag eller i vores eget liv. Giv dem lidt tid til at gennemgå disse kapitler for at finde et eksempel. Bed dem om at fortælle det, de finder, til en sidemand.
Undervis i læren
Vi kan have en positiv indflydelse i vores samfund.
-
Hvis klassens medlemmer vil have gavn af at tale om, hvordan de kan påvirke samfundet i god retning, kan du bede dem om at tænke på nogle samfundsproblemer og skrive nogle få af dem på tavlen (undgå detaljerede drøftelser af disse problemer). De kan gennemgå Alma 2:1-7 og se, hvilke problemer nefitterne havde, og hvad de gjorde ved det. Hvad ville der muligvis være sket, hvis »kirkens folk« ikke havde ladet deres røster blive hørt? Hvad lærer vi ellers om at være gode borgere i denne beretning i Mosija 29:26-27 og af beretningen i »Yderligere ressourcer«. De kan tænke på noget, de vil gøre for at påvirke deres samfund i en god retning med hensyn til et af problemerne på tavlen.
Vi kan genkende og afvise falske lærdomme.
-
Eksemplet med Gideon, der modstår Nehor, kan være en inspiration for klassen. Du kan måske på forhånd bede en om at gennemgå Gideons historie og dele den med klassen (se Mosi 119:1-8, 20:15-22, 22:1-9 og Alma 1:2-9). De kan ud fra denne gennemgang nævne nogle af Gideons inspirerende egenskaber. Da for eksempel Gideon hørte Nehors falske lærdomme, modstod han ham »med Guds ord« (v. 9). De kan have fundet skriftsteder i deres personlige studium, der modbeviser Nehors lærdomme i Alma 1:3-6. Bed dem om at dele det skriftsted, de har fundet. Der er også foreslået flere skriftsteder i »Yderligere ressourcer«. Hvordan kan vi være mere som Gideon i vores forsvar af sandheden?
-
Nehors falske lærdomme, der er beskrevet i Alma 1:3-6, kan hjælpe os til at genkende de taktikker, Satan bruger for at bedrage os. Han skjuler for eksempel ofte sine løgne i sandheden. Overvej at bede klassemedlemmerne om at se i Alma 1:3-4 og finde de løgne, Satan fortalte, og de sandheder, han brugte for at gøre dem attraktive. Hvilke løgne findes der, der er blandet med sandhed for at bedrage folk i dag? Hvordan kan vi hjælpe vores familie og kære til at skelne sandhed fra løgn?
-
Klassen kan synge eller læse en salme om ydmyghed, såsom »Vær kun ydmyg« (Salmer og sange, nr. 67), og tale om, hvordan dens budskab adskiller sig fra Nehors budskab i Alma 1:2-9. De kan også sætte det, Nehor underviste i omkring lærere i evangeliet, i kontrast til det, Alma og andre kirkeledere underviste i og var eksempler på (se Alma 1:26; 4:15-20). Hvad var Nehors motivation? Hvordan var den anderledes end Almas? Tilskynd dem til at tænke over deres egen motivation for at tjene i Kirken. Hvad nævner Alma 1:26 om vores ansvar som elever?
Stolthed kan få os til at »stagnere i [vores] fremgang.«
-
En drøftelse af Alma 1 og Alma 4 kan hjælpe dem til at forstå, hvordan stolthed både påvirker personer og Kirken. Du kan dele klassen op i to grupper og bede den ene gruppe om at lære om Kirkens tilstand, som den er beskrevet i Alma 1:19-30, mens den anden gruppe lærer om kirkens tilstand nogle få år senere, som den er beskrevet i Alma 4:6-15. Bed hver gruppe om at fortælle, hvordan kirken og dens medlemmer var ifølge de vers, de læste. De kan finde en kreativ måde at gøre dette på – for eksempel ved at tegne et billede eller forberede en kort optræden. Når grupperne har udvekslet med hinanden, så bed dem om at tale om, hvad de lærte om den virkning, stolthed har på Kirken og dens medlemmer og velsignelserne ved ydmyghed. Hvilke lektier har disse beretninger for os i dag?
»Guds ord« og det »rene vidnesbyrd« kan ændre hjerter.
-
Mange kan sætte sig ind i det Alma følte, da han var »meget sorgfuld« (Alma) på grund af sit folks ugudelighed og trængsler. Måske kunne de tænke på en af deres nærmeste, som de er bekymret for, og have denne person i tankerne, mens de læser Alma 4:12-20. Når de har læst, kan du stille spørgsmål som disse for at tilskynde til en drøftelse af disse vers: Hvad gav folket glæde i deres svære situation? Hvad betyder vendingen »Herrens Ånd [svigtede] ham ikke« for jer? (Alma 4:15). Hvilket offer ydede Alma for at hjælpe sit folk, og hvilket offer bliver vi nogle gange bedt om at yde? Hvilke eksempler har vi set på kraften ved »det rene vidnesbyrd«? (Alma 4:19). Hvordan kan vi bære vores vidnesbyrd uden at være belærende eller dømmende? Du kan give klassens medlemmer tid til at skrive deres vidnesbyrd ned til en af deres kære.
-
De vil måske finde det nyttigt at tale om, hvad »det rene vidnesbyrd« er. Hvordan kan disse vidnesbyrd eller vidnesbyrd, vi har hørt, »vække [os] til erindring om [vores] pligt«? (Alma 4:19). Hvordan hjælper disse vidnesbyrd os med at overvinde stolthed og strid?
Tilskynd til at lære derhjemme
Du kan forklare klassemedlemmerne, at i Alma 5-7 vil de læse om Almas »rene vidnesbyrd« og se dets påvirkning på folket (se Alma 4:19).
Yderligere ressourcer
»Gør jeres indflydelse gældende«.
Kort tid efter søster Belle S. Spafford blev kaldet som Hjælpeforeningens hovedpræsident i 1945, blev ledere af Hjælpeforeningen inviteret til at deltage i et møde ved et fremtrædende nationalt kvinderåd. Hjælpeforeningens øverste ledere havde været medlemmer af dette råd i mange år, men de følte, at de på det seneste var blevet behandlet dårligt af rådet. Da søster Spafford havde talt om det med sine rådgivere, anbefalede hun præsident George Albert Smith, Kirkens præsident, at hjælpeforeningen skulle opsige sit medlemskab af rådet.
Mens de talte om anbefalingen, sagde søster Spafford: »Ser De, præsident Smith, vi får ikke noget ud af at være i det råd.«
Hun sagde senere:
»Præsidenten så overrasket på mig. Han sagde: ›Søster, Spafford, tænker De altid kun på, hvad De får ud af det? Tror De ikke, det ville være godt til tider at tænke på, hvad De har at give? Jeg tror,‹ fortsatte han, ›at mormonkvinder har noget at give til kvinder i verden, og at de også kan lære af dem. Frem for at I opsiger jeres medlemskab, foreslår jeg, at I tager flere af jeres dygtige bestyrelsesmedlemmer med og tager tilbage til det møde.‹
Derpå sagde han med eftertryk: ›Gør jeres indflydelse gældende‹« (Belle S. Spafford, A Woman’s Reach, 1974, s. 96-97).
Søster Spafford fulgte dette råd. Hun tjente mange år i det råd og blev i sidste ende valgt som en af dets ledere.