»3.-9. august. Alma 43-52: ›[Stå] fast i troen på Kristus‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Mormons Bog, 2020, 2020
»3.-9. august. Alma 43-52«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2020
3.-9. august
Alma 43-52
»[Stå] fast i troen på Kristus«
Udover at gennemgå de foreslåede aktiviteter heri kan du selv søge inspiration, når du bønsomt studerer Alma 43-52, og tænke over, hvordan du kan hjælpe klassen til at opdage den lære, der undervises i.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
For at få klassens medlemmer til at fortælle, hvad de har lært af Alma 43-52 kan du spørge dem, hvordan de ville svare en, der siger: »Jeg kan bare ikke se, hvordan de krige, der beskrives i Mormons Bog har nogen relevans i mit liv.«
Undervis i læren
Kampene i Mormons Bog lærer os om vores kamp mod det onde.
-
Klassemedlemmerne kan i deres personlige studie eller familiestudium denne uge have tænkt over eller nedskrevet deres tanker om, hvordan nefitterne forsvarede sig succesfuldt mod lamanitterne, og hvordan lamanitterne angreb nefitterne. Hvis klassemedlemmerne har gjort dette derhjemme, kan de fortælle, hvad de fandt frem til. Eller du kan give dem tid til at finde indsigt i løbet af klassen ved at bruge skriftsteder som dem, der findes i denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier. Når de fortæller, hvad de har fundet frem til, så tilskynd dem til at tale om, hvordan vi kan følge nefitternes eksempel på at forsvare os mod det onde, og hvordan vi kan genkende Satans åndelige angreb mod os.
Hvis vi modigt forsvarer vores tro, kan vi inspirere andre til at være trofaste.
-
Hvordan kan du hjælpe klassemedlemmerne til at følge Moronis eksempel på modigt at forsvare sin tro på Jesu Kristi gengivne evangelium? De kan læse Alma 46:11-22 og finde det, Moroni gjorde og underviste om, der inspirerede hans folk til at være mere trofaste. Du kan skrive disse ting på tavlen under titlen Moronis eksempel. Du kan derefter lade klassen tænke over Moronis handlinger og komme med forslag til, hvad vi i dag kan gøre for at forsvare vores tro. Du kan også anføre deres indlæg under overskriften Modigt forsvare evangeliet i dag. Hvilke sandheder og værdier har vores profet for nyligt lært os, at vi skal undervise om og forsvare?
-
Hvordan kan du hjælpe klassens medlemmer til at anvende det, Moroni gjorde med frihedserklæringen, i deres liv? Bed dem om at læse Alma 46:11-22 og finde de sandheder, som Moroni underviste og bad sit folk om at støtte. Hvilke sandheder og værdier har vores kirkeledere lagt vægt på i dag? (Du kan gennemgå nogle af dem i Til styrke for de unge, »Familien: En proklamation til verden« eller taler fra nylige generalkonferencer). Hvilke udfordringer har vi med at forsvare vores tro i verden i dag? Hvad kan vi lære af Moronis eksempel? Giv klassemedlemmerne mulighed for at lave deres egen lille frihedserklæring, der kan minde dem om at efterleve og forsvare deres tro med mod.
Satan frister og bedrager os lidt efter lidt.
-
Din klasse kan have gavn af at studere Alma 47, der viser, hvordan Amalikijas forræderi minder om det, Satan gør for at bedrage os. Du kan indlede med at bede en om at sammenfatte historien i Alma 47. For at øge interessen kan du få to klassemedlemmer til at forestille sig, at de er Amalikija og Lehonti og fortælle historien. Hvad gjorde Amalikija, der minder os om de ting, Satan gør for at friste og bedrage os? Tilskynd klassens medlemmer til at henvise til specifikke vers, når de taler om dette spørgsmål. Citatet i »Yderligere ressourcer« indeholder et andet godt eksempel på, hvordan Satan bedrager os. Hvilket råd kan vi give hinanden for, at vi kan være opmærksomme på, hvordan Satan frister os i dag? Hvad kan vi gøre for at beskytte os selv?
Når vi stræber efter at være trofaste som Moroni, vil vi blive mere som Frelseren.
-
At tale om Moronis egenskaber kan inspirere klassemedlemmerne til at stræbe efter at følge hans eksempel. Du kan begynde med at vise et billede af Moroni, som det i denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier. Bed derpå klassen om at studere Alma 44:3-4 og 48:7-13 og på tavlen skrive de ord og vendinger, der beskriver Moroni. I kan dernæst sammen læse Alma 48:17 og tale om, hvordan Moronis egenskaber, som de er beskrevet på tavlen, gjorde ham i stand til at overvinde Satans påvirkning og blive mere som Jesus Kristus. Hvordan kan vi være mere ligesom Moroni?
Vi kan styrke os og vores familie mod modstanderen.
-
Klassen kan have gavn af at tale sammen om, hvordan de beskytter sig selv og deres familie mod Satans bedragerier og fristelser. For at få inspiration til at tale om dette kan I læse Alma 48:7-9, 49:1-9 og 50:1-6. Med tanke på vores behov for åndeligt forsvar mod synd, hvad kan vi så lære af nefitternes indsats for at forsvare sig selv? Hvordan kan vi opbygge et åndeligt forsvar for at beskytte os og vores familie mod synd og dårlig indflydelse? Tilskynd klassens medlemmer til at fortælle, hvad der har virket for dem. Hvorfor er det vigtigt ikke at holde »op med at træffe forberedelser«? (Alma 50:1).
Tilskynd til at lære derhjemme
En måde at opfordre klassemedlemmerne til at læse Alma 53-63 kan være at fortælle dem, at historien i disse kapitler kan inspirere dem og deres familie til at være mere lydig og udvikle stærkere tro.
Yderligere ressourcer
Konsekvenserne af at give efter for små fristelser.
For at lære, at »alvorlig synd finder vej ind i vores tilværelse, når vi først har givet efter for små fristelser« fortalte præsident Spencer W. Kimball denne fabel:
» [En] kamel[] og dens herre … rejste over ørkenens sandklitter, da en storm rejste sig. Den rejsende fik hurtigt sit telt slået op og krøb derind, idet han lukkede teltdøren tæt efter sig for at beskytte sig mod det skærende, filende og slibende sand, som vinden blæste med sig. Kamelen blev naturligvis efterladt udenfor, og efterhånden som den voldsomme vind hvirvlede sandet mod dens krop og ind i dens øjne og næsebor, kunne den ikke længere holde det ud og tiggede om at få lov til at komme ind i teltet.
›Der er kun plads til mig selv‹, sagde manden.
›Men kan jeg ikke bare få lov til at holde næsen indenfor, så jeg kan trække vejret med luft, der ikke er fuldt af sand?‹, spurgte kamelen.
›Nåh ja, da – måske det kunne lade sig gøre‹, svarede den rejsende, og han åbnede teltdøren en lille smule, så kamelens lange næse kunne komme ind. Ih, hvor havde kamelen det godt nu! Men snart efter blev kamelen træt af det hårde sand i dets øjne og ører og den bad så igen …
›Sandet føles som en grovfil på mit hoved. Kan jeg ikke få lov til at få hele hovedet indenfor?‹
Og igen ræsonnerede den rejsende, at det ikke kunne gøre ham nogen skade at imødekomme dette ønske, for kamelens hoved kunne jo være i det øverste af teltet, en plads som han ikke selv brugte. Og så stak kamelen sit hoved indenfor, og dyret var glad og tilfreds – men kun i et kort stykke tid.
›Bare forkroppen,‹ tiggede den, og igen gav manden efter, og straks efter var kamelens bryst og forben inde i teltet. Og til sidst, efter den samme omgang tiggeri og given efter, var kamelens krop med bagdel og det hele inde i teltet. Men nu var der så snæver plads derinde for de to, så kamelen sparkede manden ud i stormvejret!« (Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, s. 110).