Lære og Pagter 2021
7.-13. juni. Lære og Pagter 63: »Det, som kommer ovenfra, er helligt«


»7.-13. juni. Lære og Pagter 63: ›Det, som kommer ovenfra, er helligt‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Lære og Pagter 2021, 2020

»7.-13. juni. Lære og Pagter 63«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2021

Billede
en mark i Missouri

Springhill, Daviess County, Missouri, af Garth Robinson Oborn

7.-13. juni

Lære og Pagter 63

»Det, som kommer ovenfra, er helligt«

Nedskriv de indtryk, du modtager, når du studerer Lære og Pagter 63. Et indtryk kan virke småt, som et frø, men det kan vokse til noget betydningsfuldt og udbytterigt, når du bliver ved med at søge og overveje.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Du kan for at fokusere på de skriftsteder, som klassen synes er mest meningsfulde, bede dem om på sedler at skrive nogle vers fra afsnit 63, som de gerne vil tale om. Du kan så indsamle sedlerne og tale om de vers, som flere har foreslået. Bed dem om at fortælle, hvorfor de valgte de vers.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Lære og Pagter 63:7-12

Tegn kommer ved tro og Guds vilje.

  • For at indlede en drøftelse om de principper, der undervises om i Lære og Pagter 63:7-12, kan det måske være nyttigt at gennemgå nogle få eksempler på folk, der har oplevet tegn eller mirakler. Klassens medlemmer kunne måske tænke på eksempler på personer, hvis tro blev styrket af et tegn (se f.eks. Luk 1:5-20, 59-64), eller personer, der vaklede, selv efter de havde set et tegn (se f.eks. 1 Ne 3:27-31; Alma 30:43-56). Klassemedlemmerne kan så bruge det, de lærer af Lære og Pagter 63:7-12, til at forklare disse forskellige reaktioner på tegn. Eller du kan gennemgå andre skriftsteder om tegn, som for eksempel dem nævnt i listen under »Tegn« i Guide til skrifterne (scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Hvordan kan vi være sikre på, at vi ikke søger eller er afhængige af tegn som et fundament for vores tro?

Lære og Pagter 63:13-16

Kyskhed betyder at holde vores tanker og handlinger rene.

  • Selvom meget af Lære og Pagter 63:13-16 specifikt omtaler ægteskabsbrud, kan de principper være relevante for en hvilken som helst form for overtrædelse af kyskhedsloven. Overvej at bede klassens medlemmer om at finde konsekvenserne, der er beskrevet i Lære og Pagter 63:13-16. De kan endog lave »tage sig i agt«- (v. 15) eller advarselsskilte, der advarer mod disse konsekvenser. De kan også tale om, hvad de tror, disse konsekvenser betyder. Hvorfor ville overtrædelse af kyskhedsloven for eksempel føre til dom, der kommer over en »som en snare« (v. 15)? Hvorfor råder Herren os til »hastigt [at] omvende« os (v. 15) fra seksuel synd? (Se søster Linda S. Reeves’ udtalelse i »Yderligere ressourcer«).

  • Hvis I læser Lære og Pagter 63:16, kan det føre til en drøftelse om pornografiens fremherskende indflydelse i vores samfund. Hvordan relaterer advarslerne i vers 16 sig til dette problem? (Selvom denne åbenbaring specifikt omhandler mænd, der begærer kvinder, gælder disse advarsler alle). Hvad kan vi gøre for at beskytte os selv og vores kære mod pornografi? Klassemedlemmerne har måske lyst til at give hinanden råd. Hjemmesiden AddressingPornography.ChurchofJesusChrist.org kan give håb og hjælp til enhver, der måtte have problemer med pornografi.

    Billede
    mand og kvinde ved et tempel

    Vi bliver velsignet, når vi holder kyskhedsloven.

Lære og Pagter 63:58-64

Hellige ting bør behandles med ærbødighed.

  • Du og din klasse kan tale om Lære og Pagter 63:58-64 som en advarsel om at misbruge Herrens navn, og nogle af skriftstederne under »Bespottelse« i Guide til skrifterne (scriptures.ChurchofJesusChrist.org) kan bidrage til sådan en samtale. Du kan også hjælpe klassen til at anvende disse vers mere bredt. I kan for eksempel tale om, hvad vendingen »ikke har myndifghed« (v. 62) bidrager med til vores forståelse af skriftstedet. Klassemedlemmerne kan også nævne andre hellige ting, der »kommer ovenfra« eller fra Gud. Hvad betyder det at tale om disse ting »med varsomhed«? (v. 64).

Billede
yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Kyskhed kvalificerer os til Helligåndens ledsagelse.

Søster Linda S. Reeves, tidligere medlem af Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har sagt:

»Der er intet, der i samme omfang kvalificerer os til Helligåndens stadige ledsagelse som dyd …

Når vi ser, læser eller oplever noget, der er under vor himmelske Faders standarder, så svækker det os. Hvis det, vi kigger på, læser, lytter til eller vælger at gøre, uanset vores alder, ikke lever op til Herrens standarder i Til styrke for de unge, så sluk for det, riv det i stykker, smid det ud, og smæk døren …

Jeg tror, at hvis vi dagligt vil huske på og anerkende dybden af den kærlighed, som vor himmelske Fader og vor Frelser nærer for os, ville vi være villige til at gøre alt for at være tilbage i deres nærhed igen omgivet af deres kærlighed for evigt« (»Værdig til vore lovede velsignelser«, Liahona, nov. 2015, s. 10, 11).

Gør undervisningen bedre

Anvend hellig musik. Budskaberne i salmer og sange fra Børnenes sangbog kan underbygge den lære, I studerer i skrifterne. For eksempel kan det at synge en sang om at prise Guds navn, såsom »Lovpris vor store Gud« (Salmer og sange, nr. 27) underbygge budskabet i Lære og Pagter 63:58-64.

Udskriv