»5.-11. august. Romerne 1-6: ›Guds kraft til frelse‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente, 2019, 2019
»5.-11. august. Romerne 1-6«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2019
5.-11. august
Romerne 1-6
»Guds kraft til frelse«
Læs bønsomt Romerne 1-6, mens du har din klasse i tankerne. Det vil hjælpe dig til at være opmærksom på Helligåndens tilskyndelser, når du forbereder dig på at undervise.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Bed klassen om at bruge nogle få minutter på at se i Romerne 1-6 efter et vers, som de særligt godt kan lide. De kan derefter dele det med deres sidemand.
Undervis i læren
»For jeg skammer mig ikke ved evangeliet.«
-
Har dine klassemedlemmer nogensinde oplevet at blive hånet på grund af deres tro? Bed dem om at læse Romerne 1:16-17 og tænke på tilfælde fra Apostlenes Gerninger, hvor Paulus viste, at han ikke skammede sig ved evangeliet. Hvilke ting får os til ikke at skamme os ved at være medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige? Bed dem om at fortælle om oplevelser, hvor de eller andre viste, at de ikke skammede sig ved Jesu Kristi evangelium.
Romerne 1:16-17; 2:28-29; 6:1-11
Livet som sand discipel ses i vores indre forpligtelse, ikke blot vores handlinger.
-
Hvordan vurderer vi vores liv som discipel? Paulus’ råd til romerne kan hjælpe os til at huske ikke at fokusere på at gøre en huskeliste færdig, men på »hjerte [og] Ånden« (Rom 2:29). For at hjælpe dem til at forstå Paulus’ råd kan du skrive teksten fra Romerne 2:28-29 på tavlen. Erstat ordet Jøde med Sidste dages hellige og ordet omskærelse med pagten. Hvordan bidrager denne ændring til vores forståelse af Paulus’ lærdomme? I kan også tale om eksempler på det, vi gør som medlemmer af Kirken, der er mere betydningsfulde og virkningsfulde, når de bliver gjort med »hjerte[t], i Ånden« (Rom 2:29). Se for eksempel ældste Jeffrey R. Hollands tale om hjemmeundervisning, »Kirkens udsendinge« (Liahona, nov. 2016, s. 61-67) eller ældste Neil L. Andersens tale om missionering, »Et Guds vidne« (Liahona, nov. 2016, s. 35-38).
»Blev synden større, er nåden blevet så meget desto større.«
-
Der kan være nogle i din klasse, der har brug for hjælp til at forstå Paulus’ lærdomme i disse kapitler om tro, gerninger og nåde (se også denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier og Joseph Smiths oversættelse af Rom 4:6 i Guide til skrifterne). Hvordan kan du hjælpe dem til at lære af hinanden? Overvej at præsentere følgende to scenarier for at hjælpe dem til at forstå, at vi ikke skal se vores gode gerninger som en måde at bevise vores værdighed, og vi bør heller ikke se Kristi nåde som en grund til at undskylde vores fejl og synder. Bed dem om at søge efter sandheder i Romerne 3:20-31, 5:1-2 og 6:1-2, 21-23, som kan hjælpe Gloria og Justin. Hvilke andre lærdomsmæssige sandheder i »Yderligere ressourcer« vil hjælpe dem til forstå vigtigheden af både at udføre retfærdige gerninger og stole på Kristi nåde? Du kan bede dem om at fortælle det, de har fundet ud af eller lave rollespil af en samtale.
Scenarie 1
I har en ven, der hedder Gloria, der føler sig overvældet i sine bestræbelser på at være en trofast discipel. Hun arbejder hårdt for at gøre alt, hun føler, hun bør, men bekymrer sig ofte for, at hendes indsats ikke er nok. »Er jeg god nok?«, tænker hun. »Vil Herren acceptere mig?«
Scenarie 2
I har en ven, der hedder Justin, der ikke bekymrer sig meget om at foretage retfærdige valg. Han tror på Jesus Kristus, kommer til sine møder i Kirken og er en kærlig far og en god nabo. Men han har valgt ikke at efterleve de standarder, som gør ham værdig til at få en tempelanbefaling. Når hans familie og venner forsøger at opfordre ham til at forberede sig på at komme i templet, svarer han: »Jeg er en god person. Jeg tror på Kristus. Han har allerede betalt prisen for mine synder, og jeg tror ikke, at han vil holde mig ude af det celestiale rige på grund af så små ting.«
Tilskynd til at lære derhjemme
For at inspirere deltagerne til at læse Romerne 7-16 kan du fortælle dem, at Paulus beskrev en krig inden i sig selv – og i os alle. I Romerne 7-16 finder vi ud af, hvad den krig er, og hvordan man vinder den.
Yderligere ressourcer
Tro, nåde og gerninger.
Selvom vi bør stræbe efter at følge befalingerne, vil lydighed mod Guds lov alene ikke frelse os (se Romerne 3:27-31). Selv med vores bedste indsats har vi »alle … syndet og har mistet herligheden fra Gud« (Rom 3:23). Derfor har vi alle brug for Jesus Kristus, hvis nåde lader os blive tilgivet for vores synder og gør det muligt for os fortsat at udføre gode gerninger. Som Paulus sagde: »Blev synden større, er nåden blevet så meget desto større« (Rom 5:20).
Præsident David O. McKay fortalte en analogi om en dreng, der begyndte at drukne, mens han svømmede med sin venner: »Heldigvis rev en af dem, som havde åndsnærværelse og var hurtig til at handle, en lang gren løs fra et pilehegn og rakte den ene ende ud mod den druknende fyr, der greb fat i den, hold godt fast og blev reddet.
Alle drengene sagde, at den letsindige dreng skyldte sit liv til den dreng, som skaffede midlet til redningen.
Dette er uden tvivl fakta, og alligevel ville drengen, på trods af midlet der blev skaffet til ham, være druknet på trods af sin vens heltegerning, hvis ikke han havde benyttet sig af det, hvis ikke han selv havde lagt alle kræfter i« (David O. McKay, »The Gospel of Work«, Instructor, jan. 1995, s. 1).
På spørgsmålet om, hvorvidt vi bliver frelst ved tro eller gerninger, skrev den kristne forfatter C.S. Lewis: »Det forekommer mig at være det samme som at spørge, hvilket blad i en saks der er mest nødvendigt« (»Det er Kristendom, s. 139).
Scenarie 1
-
J. Devn Cornish, »Er jeg god nok? Vil jeg klare det?«, Liahona, nov. 2016, s. 32-34
»Frelse kan ikke købes med lydighedens valuta; den erhverves gennem Guds Søns blod (se ApG 20:28) …
Nåde er en gave fra Gud, og vores ønske om at være lydige mod ethvert af Guds bud er den måde, hvorpå vi rækker vores jordiske hånd ud for at modtage denne hellige gave fra vor himmelske Fader« (Dieter F. Uchtdorf »Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 109-110).
Scenarie 2
-
D. Todd Christofferson, »Bliv i min kærlighed«, Liahona, nov. 2016, s. 48-51.
»Hvis nåde er en gave fra Gud, hvorfor er lydighed mod Guds bud da så vigtig? Hvorfor bruge tid på Guds bud – eller omvendelse for den sags skyld? …
Vores lydighed mod Guds bud [kommer] som en naturlig følge af vores evindelige kærlighed til og taknemlighed for Guds godhed. Denne form for oprigtig kærlighed og taknemlighed vil på mirakuløs vis sammensmelte vores gerninger med Guds nåde« (Dieter F. Uchtdorf, »Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 109).
Vores vedvarende behov for nåde.
»Udover at modtage nåde til din endelige frelse har du også behov for denne magtfulde kraft hver dag i dit liv. Efterhånden som du kommer din himmelske Fader nærmere i flittighed, ydmyghed og sagtmodighed, løfter og styrker han dig ved sin nåde (se Ordsp 3:34; 1 Peter 5:5; L&P 88:78; 106:7-8). Når du støtter dig ved hans nåde, sætter det dig i stand til at udvikle dig og vokse i retskaffenhed« (Tro mod sandheden, s. 109).
Gør undervisningen bedre
Din kaldelse er inspireret. Som lærer er du blevet kaldet af Herren til at velsigne hans børn. Herren ønsker, at du har succes, derfor vil han give dig den åbenbaring, du søger, når du lever værdigt til at få hans hjælp. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 5).