»5.-11. juni. Johannes 14-17: ›Bliv i min kærlighed‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2023, 2022
»5.-11. juni. Johannes 14-17«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2023
5.-11. juni
Johannes 14-17
»Bliv i min kærlighed«
Når du bønsomt studerer Johannes 14-17, så tænk på, hvordan du bedst kan vise kærlighed til dem, du underviser. Helligånden vil give dig ideer, når du studerer skrifterne, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier og dette oplæg.
Del med hinanden
Skriv tallene 14 til 17 på tavlen, der repræsenterer de kapitler i Johannes, som klassemedlemmerne har læst denne uge. Bed nogle stykker i klassen om ved siden af hvert kapitelnummer at skrive en henvisning til et vers, som Helligånden har hjulpet dem til bedre at forstå, eller som de gerne vil snakke om i klassen.
Undervis i læren
Johannes 14:16-27; 15:26; 16:7-15
Helligånden hjælper os med at opfylde vores formål som Jesu Kristi disciple.
-
Du kan hjælpe klassemedlemmerne til at lære om Helligåndens roller ved at læse en eller flere af følgende skriftsteder: Johannes 14:16-27, 15:26 og 16:7-15. De kan på tavlen skrive, hvad de har lært om Helligånden fra disse skriftsteder. De kan også kigge efter indsigter om Helligånden i skrifterne og budskaberne, der er angivet i »Yderligere ressourcer«. Hvordan har Helligånden varetaget disse roller i vores liv? Du kan også tænke over genstande eller visuelle hjælpemidler, som du kan tage med til klassen, der vil hjælpe dem forstå disse roller.
-
Overvej at bede nogle stykker i klassen om på forhånd at studere en af generalkonferencetalerne foreslået i »Yderligere ressourcer« (eller andre generalkonferencetaler, de kender til) om Helligånden. Lad dem kort fortælle klassen, hvad de har lært. Hvad tilføjer disse budskaber til det, som vi har lært om Helligånden af Johannes 14-16?
Når vi bliver i Kristus, kan vi frembringe gode frugter og opleve glæde.
-
Overvej at medbringe en lille plante (eller et billede af en) og bruge den til at hjælpe klassen med at visualisere Frelserens lære om vintræet og grenene. Når I har læst Johannes 15:1-12 som klasse, kan I tale om, hvad det vil sige at blive i Kristus (se Joh 15:4). Nogle få kan fortælle, hvordan de fandt ud af, at Johannes 15:5 er sand. (Se også udtalelsen af Jeffrey R. Holland i »Yderligere ressourcer«).
Vor himmelske Fader og Jesus Kristus perfekt forenede.
-
Du kan sikkert ikke undervise i alle de vigtige sandheder, der findes i Johannes 17 i en lektion, men der er måder, hvorpå klassen kan udforske adskillige af dem. Skriv nogle koncepter fra Johannes 17 op på tavlen, såsom:
-
Vores forhold til Jesus Kristus
-
Jesu Kristi forhold til hans Fader
-
Vores forhold til resten af verden
-
Vores forhold til hinanden som hans disciple
Bed hver deltager om at vælge ét af disse koncepter og læse Johannes 17 og lede efter vers, der relaterer til det. Bed adskillige om at fortælle, hvad de har lært.
Hvordan kan vores forhold til Gud påvirke vores forhold til hinanden? Hvordan kan vores forhold til hinanden påvirke vores forhold til Gud?
-
Yderligere ressourcer
Helligånden.
-
Apostlenes Gerninger 2:37-38; Galaterne 5:22-23; 1 Nefi 10:17-19; 2 Nefi 32:3-5; Mosija 3:19; 3 Nefi 27:20; Moroni 8:26; 10:4-5; Lære og Pagter 8:2-3; 42:17
-
Henry B. Eyring, »Så hans Ånd må være med jer«, Liahona, maj 2018, s. 86-89
-
David A. Bednar, »Modtag Helligånden«, Liahona, nov. 2010, s. 94-97
-
Michelle D. Craig, »Åndelig evne«, Liahona, nov. 2019, s. 19-21
Bliv i Kristus.
Ældste Jeffrey R. Holland har bemærket, at ordet bliv har en bibetydning af varighed og forpligtigelse:
»Betydningen af dette [ord] er derfor ›bliv – men bliv for evigt‹ … Kom, men kom for at blive. Kom med overbevisning og udholdenhed …
Jesus sagde: ›Skilt fra mig kan I slet intet gøre‹ [Joh 15:5]. Jeg vidner om, at det er Guds sandhed. Kristus er alt for os, og vi skal ›blive‹ i ham for altid, urokkeligt, trofast, for evigt. For at evangeliets frugt kan blomstre og velsigne os, må vi være fast forankrede i ham, alles Frelser, samt til hans kirke, som bærer hans hellige navn. Han er den vinstok, der er vores sande kilde til styrke og den eneste kilde til evigt liv. I ham vil vi ikke alene holde ud, men vi vil sejre og triumfere i hans hellige sag, som aldrig vil svigte os« (»Bliv i mig«, Liahona, maj 2004, s. 32).