Det Nye Testamente 2023
29. maj-4. juni. Matthæus 26; Markus 14; Johannes 13: »Til ihukommelse«


»29. maj-4. juni. Matthæus 26; Markus 14; Johannes 13: ›Til ihukommelse‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2023, 2022

»29. maj-4. juni. Matthæus 26, Markus 14; Lukas 13«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2023

Det sidste måltid

Til minde om mig, af Walter Rane

29. maj-4. juni

Matthæus 26; Markus 14; Johannes 13

»Til ihukommelse«

Læs Matthæus 26, Markus 14 og Johannes 13, og tænk over de tanker og indtryk, der kommer til dit sind. Hvilke budskaber kunne være til velsignelse for klassen?

deleikon

Del med hinanden

Bed dem om at fortælle noget, de har lært denne uge, der har hjulpet dem til at finde mere betydning i nadveren. Hvad gjorde de, og hvordan påvirkede det deres oplevelse med at deltage i nadveren?

Undervisningsikon

Undervis i læren

Matthæus 26:20-22

Vi må undersøge vores eget liv for at afgøre, hvordan Herrens ord gælder for os.

  • Vi hører mange evangeliske lektioner i vores liv, men til tider er det fristende at tro, at de lektioner mest gælder for andre. En drøftelse af Matthæus 26:20-22 kan hjælpe os til at overvinde denne tendens. Hvad kan vi lære af måden, hvorpå disciplene anvendte Frelserens ord på sig selv? Hvis nogen i klassen læser præsident Dieter F. Uchtdorfs reference til denne beretning i sit budskab »Det er vel ikke mig, Herre?«, så kan de fortælle om de indblik, de har fået (Liahona, nov. 2014, s. 56-59).

Matthæus 26:26-29

Nadveren er en mulighed for at huske Frelseren.

  • Hvordan kan klassen forklare den hellige nadverordinance til nogen, som ikke er bekendte med den? Måske kan I sammen lave en liste over spørgsmål, som nogen kunne have om nadveren, for eksempel: »Hvorfor gav Frelseren os nadveren? Hvorfor er brød og vand så kraftfulde symboler på Jesus Kristus? Hvad lover vi, når vi deltager i nadveren? Hvilke løfter modtager vi?« Klassen kan se efter svar i følgende materialer: Matthæus 26:26-29; Lære og Pagter 20:75-79 og Guide til skrifterne, »Nadver« (https://www.churchofjesuschrist.org/study/scriptures/gs/sacrament?lang=dan). Du kan også dele ældste D. Todd Christoffersons indsigt i »Yderligere ressourcer«.

    en kvinde tager nadveren

    Nadveren hjælper os til at huske Jesus Kristus.

  • Klassen vil sikkert have gavn af at høre hinandens ideer om, hvordan man husker Frelseren under nadveren og i løbet af ugen (se Luk 22:19-20; L&P 6:36-37). Du kan bede dem om at fortælle, hvad der hjælper dem og deres familie til at erindre Frelseren og holde deres pagter. De kan også fortælle, hvad de gør for at gøre nadveren til en hellige oplevelse.

Johannes 13:1-17

Frelseren er vores eksempel på ydmygt at tjene andre.

  • For at hjælpe dem til at tænke over betydningen af, at Jesus vaskede sine disciples fødder, kan du bede en fra klassen om at spille rollen som Peter og blive interviewet af resten af klassen. Klassen kan søge i Johannes 13:1-17 og tænke på meningsfulde spørgsmål, de kunne stille Peter om at lære om sin oplevelse. Hvad lærer vi af den beretning, der kan påvirke, hvordan vi tjener andre?

Johannes 13:34-35

Vores kærlighed til andre er et tegn på, at vi er Jesu Kristi sande disciple.

  • Hvordan kan du inspirere klassen til at være mere kærlig? Du kan måske spørge dem om, hvilke træk de bemærker, når de møder en, som følger Kristus. Du kan bede dem om at søge i Johannes 13:34-35 for at lære, hvordan Frelserens sande disciple kan blive identificeret. Hvad kan vi gøre for at gøre kærlighed til den definerende egenskab i vores følgeskab? I kunne måske snakke om, hvordan kærlighed til andre er en måde at vidne om Jesus Kristus på. Hvordan kan vi gøre dette i vores familier, på sociale medier og i andre omgivelser?

  • Som klasse har I lært meget om Frelserens liv dette år, herunder mange eksempler på, hvordan han udviste kærlighed til andre. En måde at hjælpe dem til at tænke over befalingen i Johannes 13:34 kan være at skrive Som jeg har elsket jer på tavlen og bede klassen om at nævne eksempler, de kan huske fra Det Nye Testamente, som illustrerer Jesu kærlighed. Du kan så skrive Elsk hverandre på tavlen og bede dem om at nedskrive, hvordan vi kan følge hans eksempel på kærlighed.

ressourceikon

Yderligere ressourcer

»At gøre Kristi egenskaber og karakter til en del af os«.

Ældste D. Todd Christofferson har lært os: »I overført betydning [betyder] det at spise [Frelserens] kød og drikke hans blod … at gøre Kristi egenskaber og karakter til en del af os ved at aflægge det naturlige menneske og blive hellige ›ved Herren Kristi forsoning‹ [Mosi 3:19]. Når vi nyder nadverbrødet og vandet hver uge, vil vi stå os godt ved overveje, hvor helt og holdent vi må inkorporere hans karakter og hans syndfri levevis i vores liv og væren« (»Det levende brød, som kom ned fra himlen«, Liahona, nov. 2017, s. 37).

  • 2:3

Gør undervisningen bedre

Se gennem Guds øjne. Stræb efter at se klassens medlemmer, som Gud ser dem, så vil Ånden vise dig deres guddommelige værd og potentiale. Når du gør dette, vil du blive vejledt i din indsats for at hjælpe dem (se Undervisning på Frelserens måde, s. 6).