Det Gamle Testamente 2022
13.-19. juni. 1 Samuel 8-10; 13; 15-18: »Krigen er Herrens«


»13.-19. juni. 1 Samuel 8-10; 13; 15-18: ›Krigen er Herrens‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»13.-19. juni. 1 Samuel 8-10; 13; 15-18«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2022

unge David med en slynge

David og Goliat, af Steve Nethercott

13.-19. juni

1 Samuel 8-10; 13; 15-18

»Krigen er Herrens«

Når du forbereder dig på at undervise, så husk, at klassemedlemmerne sikkert har haft meningsfulde oplevelser med at studere skrifterne derhjemme. Hvad kan du gøre for at bygge videre på disse oplevelser?

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Tilskynd klassemedlemmerne til at fortælle, hvad de lærte i denne uge, og giv dem tid til at tænke over de indtryk, de fik fra 1 Samuel 8-10; 13; 15-18. Bed dem derefter om at dele et vers, der gjorde indtryk på dem.

undervisningsikon

Undervis i læren

1 Samuel 9:15-17; 10:1-12; 16:1-13

Gud kalder mennesker ved profeti til at tjene i sit rige.

  • Beretningerne om, at Gud valgte Saul og David ved profeti og åbenbaring, kan hjælpe klassemedlemmerne med at forstå, hvordan mennesker vælges til at tjene i Kirken i dag. Du kan bede klassemedlemmerne om at læse 1 Samuel 9:15-17; 10:1-12 og 16:1-13 og lede efter skriftsteder, der kan hjælpe dem med at forstå, hvad det vil sige at blive »kaldet af Gud« (TA 1:5). Hvilken forskel gør det for dem, der er kaldet, og dem, der opretholder dem, at vide, at Gud udvælger mennesker til at tjene i sin kirke?

    Samuel salver Saul

    Illustration af Samuel, der salver Saul, © Lifeway Collection/med tilladelse fra goodsalt.com

1 Samuel 13:5-14; 15

»At adlyde er bedre end offer.«

  • For at drøfte, hvorfor det er vigtigt at være lydig mod Herren, kan du bede klassen om at gennemgå 1 Samuel 13:5-14 og lede efter holdninger og adfærd, der førte til Sauls fald. Hvad kan vi lære af Sauls fejltagelser?

  • Selvom vi ikke kender alle grundene til, at Saul blev befalet at dræbe alle amalekitterne og deres dyr, er der lektier at lære af hans respons på denne befaling. For at hjælpe klassemedlemmerne med at identificere disse lektier, kan du på tavlen skrive At adlyde er bedre end … og bede klassemedlemmerne om at overveje denne sætning, mens I sammen gennemgår begivenheder i 1 Samuel 15. Hvad er nogle af de gode ting, vi gør i vores liv, som vi nogle gange vælger frem for at adlyde Gud? Hvorfor er lydighed mod Gud bedre end disse andre gode ting?

1 Samuel 16:6-7

»Herren ser på hjertet.«

  • Efter at have læst 1 Samuel 16:6-7 kan klassemedlemmerne dele deres tanker om, hvad det vil sige at »se på hjertet« (v. 7). Hvordan kan vi lære at se, som Herren ser? Klassemedlemmer kan fortælle om erfaringer, der lærte dem vigtigheden af at se på hjertet snarere end på udseendet.

1 Samuel 17

Herren kan hjælpe os med at overvinde enhver udfordring.

  • I Denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier har klassemedlemmerne måske tænkt over de ord fra forskellige mennesker, der findes i 1 Samuel 17. Overvej at bede klassen om at dele, hvad de har lært af denne aktivitet. Især hvad de lærte om David.

  • Nogle af dine klassemedlemmer står sandsynligvis over for udfordringer, der kan virke lige så skræmmende, som Goliat gjorde for Saul og hans hær. Hvordan kan du bruge beretningen om David og Goliat til at hjælpe dem med at forholde sig til deres udfordringer med tro på Herren? Måske kan du vise et billede af David og Goliat (som det i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier). Klassemedlemmer kan derefter skrive nogle ting på tavlen, der kan være »Goliater« i vores tid. Derefter kan de finde vers i 1 Samuel 17, der demonstrerer Davids tro, som gjorde det muligt for ham at besejre Goliat (se også udtalelsen i »Yderligere ressourcer«). Måske kan klassemedlemmer fortælle om oplevelser, hvori de følte, at Herren hjalp med at kæmpe deres kampe.

yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Vi kan overvinde vores Goliater.

Præsident Gordon B. Hinckley sagde:

»Der er Goliater overalt omkring dig, kæmpestore giganter, der kun ønsker at ødelægge dig. Det er ikke tre meter høje mennesker, men det er mennesker og institutioner, der styrer attraktive, men ugudelige ting, der kan udfordre og svække og ødelægge dig …

Men du behøver ikke frygte, hvis du har sandhedens slynge i dine hænder … Du kan bruge dydens, ærens og integritetens sten mod disse fjender, der ønsker at overvinde dig. For så vidt I er bekymrede, kan I ramme dem ›mellem øjnene‹, for at bruge et billedligt udtryk. I kan sejre over dem ved selvdisciplin og at lære at undgå dem. Du kan sige til dem allesammen, som David sagde til Goliat: ›Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, Israels slagrækkers Gud, som du har hånet‹ [1 Samuel 17:45]« (se »Vi kan overvinde vores Goliater«, Liahona, feb. 1983, s. 2).

Gør undervisningen bedre

Din kaldelse er inspireret. Som lærer er du blevet kaldet af Gud til at velsigne hans børn. Han vil give dig den åbenbaring, du søger, når du lever værdigt til at få hans hjælp. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 5).