Dagbog, 9.-11. november 1835

Se billeder og hele udskrifter af førstehåndsberetninger om det første syn i »Primary Accounts of Joseph Smith’s First Vision of Deity« (Primære beretninger af Joseph Smiths første syn af Guddommen).

Med mine mange tanker med hensyn til emnet religion og ved at se på de forskellige systemer menneskenes børn underviste i, vidste jeg ikke hvem, der havde ret, og hvem, der tog fejl. Og da jeg anså det yderst vigtigt, at jeg skulle gøre det rigtige i sager, der har evige konsekvenser, var jeg derfor forvirret og gik ud til en stille lund og knælede ned for Herren, da jeg havde indset, at han havde sagt (hvis Bibelen var sand): »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer« og også: »Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelse«.

Information var det, jeg allerhøjest ønskede på det tidspunkt, og med en fast beslutning om at få den, påkaldte jeg Herren for første gang på stedet beskrevet herover. Eller med andre ord, jeg forsøgte forgæves at bede, min tunge syntes at svulme i min mund, så jeg ikke kunne tale. Jeg hørte en lyd bag mig, som om en person gik henimod mig. Jeg forsøgte igen at bede, men kunne ikke. Lyden af fodskridt synes at komme nærmere. Jeg sprang op på fødderne og så mig omkring, men så ingen person eller ting, der kunne skabe lyden af skridt.

Jeg knælede igen. Min mund blev åbnet, og min tunge blev frigjort, og jeg påkaldte Herren i inderlig bøn. En ildsøjle fremkom over mit hoved. Den hvilede snart på mig og fyldte mig med en uudsigelig glæde. En person kom til syne midt i denne flammende søjle, hvorved alt omkring blev oplyst, men uden at blive fortæret. Snart kom der en anden person til syne lig den første. Han sagde til mig: »Dine synder er dig tilgivet.« Han bevidnede for mig, at Jesus Kristus er Guds Søn. Og jeg så mange engle i dette syn. Jeg var omkring 14 år gammel, da jeg modtog denne første kommunikation.