35.

Pasning og brug af kirkebygninger

35.1

Formål

»Kirken sørger for kirkebygninger, så alle, der kommer ind, kan:

• Indgå og forny pagter gennem hellige ordinancer (se L&P 20:75; 59:9-12).

• Mødes sammen (se 3 Ne 18:22-23).

• Tilbed og bed sammen (se Mosi 18:25; Moro 6:9).

• Undervis og drag omsorg for hinanden (se Moro 6:4-5).

• Deltage i anden godkendt anvendelse som beskrevet i dette kapitel.

En kirkebygning kan antage forskellige former afhængigt af lokale forhold og behov. Det kan være et kirkebygget eller kirkekøbt sted, et medlems hjem, en lokal skole eller et lokalt center, et lejet lokale eller en anden godkendt mulighed.

35.2

Roller og ansvar

35.2.1

Ejendomsforvaltningen

Kirkebygningens ejendomsafdeling ved Kirkens hovedsæde fastsætter principper og retningslinjer for at sørge for og vedligeholde kirkebygninger. Denne afdeling virker under ledelse af Det Præsiderende Biskopråd.

Ansatte i kirkebygninger er ansvarlige for at sørge for og vedligeholde kirkebygninger og Kirkens andre bygninger. Dette gøres under ledelse af områdepræsidentskabet og forvaltningschefen.

35.2.2

Kirkens ejendomsforvalter

En kirkeansat ejendomsforvalter hjælper hver stav med at drive kirkebygninger. Han eller hun arrangerer større reparationer, hovedrengøring og rutinemæssig vedligeholdelse af bygninger.

Efter behov instruerer ejendomsforvalteren stavens og menighedens bygningsrepræsentant om, hvordan man gør rent i bygningen og udfører andre lokale opgaver. Han eller hun sørger for instruktioner, materialer og udstyr.

Ejendomsforvalteren arbejder sammen med stavens bygningsrepræsentant for at administrere disse tjenester og den overordnede pasning af bygninger. Han eller hun kan også gennemgå udgifter til bygningen med biskopråd.

35.2.3

Områdehalvfjerdser

Den tildelte områdehalvfjerdser arbejder tæt sammen med stavspræsidenter i processen for den overordnede plan(se 35.3).

35.2.4

Stavspræsidentskab

Stavspræsidentskabet vejleder biskopper i brugen og pasningen af og sikkerheden i kirkebygninger. De udpeger et andet højrådsmedlem til at være stavens bygningsrepræsentant (se 35.2.5). De rådfører sig med ham om at gennemgå relaterede behov og projekter.

Hvis medlemmer har brug for mere plads til tilbedelse, giver stavspræsidentskabet oplysninger til områdehalvfjerdseren. Dette gøres gennem processen for den overordnede plan (se 35.3).

35.2.5

Stavens bygningsrepræsentant

Stavens bygningsrepræsentant hjælper stavspræsidentskabet med brugen og pasningen af og sikkerheden i kirkebygninger ved at -

• instruere menighedens bygningsrepræsentanter i deres pligter (se 35.2.9).

• fordele nøgler til enhedsledere.

• kommunikere med Kirkens ejendomsforvalter om behov for vedligeholdelse og ved drift af bygningerne.

35.2.6

Stavens og menighedens tekniske specialister

Tekniske specialister i stave og menigheder hjælper med at opsætte og vedligeholde teknologi i bygninger. Når der skal installeres nyt udstyr, koordinerer de det med ejendomsforvalteren. Se flere oplysninger om disse kaldelser i 33.10 (se også mhtech.ChurchofJesusChrist.org).

35.2.7

Biskopråd

Biskoprådet (eller menighedens bygningsrepræsentant) underviser medlemmerne i, hvordan man bruger, passer og sikrer bygningen. Biskoprådet fordeler også bygningsnøgler til menighedsledere.

De sikrer sig, at aktiviteter i bygningen og på grunden udføres sikkert (se 20.7).

De kommunikerer med Kirkens ejendomsforvalter om vedligeholdelse og driftsmæssige behov. De kan også gennemgå relaterede udgifter med ejendomsforvalteren.

35.2.8

Ansvarshavende biskop

Hvis mere end én menighed mødes i en bygning, vælger stavspræsidentskabet én biskop til at koordinere opgaver med de andre biskopper. Disse opgaver omfatter reservering, rengøring og sikring af bygningen. Stavspræsidentskabet roterer jævnligt dette ansvar blandt de biskopper, hvis menigheder mødes i bygningen.

35.2.9

Menighedens bygningsrepræsentant

Biskoprådet afgør, om der skal kaldes en bygningsrepræsentant i menigheden. Hvis de beslutter sig for at foretage denne kaldelse, kan biskoprådet kalde en voksen mand eller kvinde. Hvis der ikke er kaldet en bygningsrepræsentant i menigheden, kan biskoppen give dette ansvar til en af sine rådgivere, menighedssekretæren eller en assisterende menighedssekretær eller assistenten.

Menighedens bygningsrepræsentant organiserer medlemmer og frivillige til at rengøre og vedligeholde bygningen. Vedkommende lærer dem, hvordan de skal udføre hver opgave med de tilgængelige materialer og udstyr.

Vedkommende får om nødvendigt instruktioner fra stavens bygningsrepræsentant i, hvordan lydanlæg, opvarmning, klimaanlæg og andre anlæg i bygningen fungerer.

35.2.10

Medlemmer

Under biskoppens ledelse opfordrer voksne og unge ledere medlemmer til at hjælpe til med pasning og vedligeholdelse af bygningen. Biskoprådet og menighedens bygningsrepræsentant tilpasser opgaver i henhold til færdighederne og evnerne hos dem, der udfører arbejdet. Medlemmernes regelmæssige omsorg hjælper Kirkens ressourcer til at vare så længe som muligt.

35.3

Sørge for kirkebygninger

Kirkebygninger varierer i størrelse og type baseret på lokale behov og forhold. En kirkebygning kan være et kirkebygget eller kirkekøbt sted, et medlems hjem, en lokal skole eller et lokalt center, et lejet lokale eller en anden godkendt mulighed.

Områdeledere og lokale ledere stræber efter at bruge eksisterende kirkebygninger fuldt ud og være kloge i at anbefale yderligere plads. De følger »Principper og retningslinjer for at sørge for kirkebygninger« (Vejledning for Ejendomsforvaltningen).

Ledere udarbejder overordnede planer årligt ved at bruge Retningslinjer for overordnet planlægning af kirkebygningen for at sikre, at pladsen i kirkebygningen er tilstrækkelig. Lederne bruger også de overordnede planer til at evaluere fremtidige behov for tilføjelser af plads eller anden anvendelse, hvilket kan være at sælge eller tillade andre anvendelser af kirkebygninger og ejendomme.

Se flere oplysninger i »Sørge for kirkebygninger og andre steder til gudstjeneste« (Vejledning for Ejendomsforvaltningen).

35.3.1

Første spadestik og indvielse af bygninger

Det første spadestik kan afholdes før opførelsen. Når nye bygninger og større tilføjelser er færdige, bør de indvies så hurtigt som muligt. Lejede lokaler kan også indvies.

Se flere oplysninger i »Møde i forbindelse med det første spadestik« og »Indvielse af bygninger« i »Sørge for kirkebygninger og andre steder til gudstjeneste« (Vejledning for Ejendomsforvaltningen).

35.4

Vedligeholdelse af kirkebygninger

35.4.1

Rengøring og vedligeholdelse af kirkebygninger

Lokale ledere og medlemmer, herunder unge, har et ansvar for at hjælpe med at holde hver bygning ren og i god stand. Dette hjælper til at:

• Bevare bygningens hellige natur som et sted, hvor Ånden kan være til stede.

• Tilskynde til ærbødighed.

• Fremlægge et billede på værdighed og respekt.

• Forlænge bygningens brugbare liv.

Rengøringsskemaet bør ikke være en byrde for medlemmerne. Hvis det for eksempel er udfordrende at rejse til bygningen, kan medlemmerne gøre rent som en del af ugentlige begivenheder, når de allerede er i bygningen.

Se flere oplysninger i »Vedligeholdelse af kirkebygninger« (Vejledning for Ejendomsforvaltningen).

35.4.2

Anmod om reparationer

Medlemmer af menigheds- og stavsråd kan rapportere om behov for reparationer på bygninger. Dette kan gøres ved at bruge værktøjet Rapportering af ejendomsproblem (FIR). FIR gør ledere i stand til at indsende, følge fremgangen af og give feedback på reparationer og andre anmodninger. Rådsmedlemmer kan også kontakte ejendomsforvalteren for at få hjælp.

FIR er også tilgængelig som app i Google Play og Apple App Store. Instruktioner for brug af FIR findes i Help Center på ChurchofJesusChrist.org.

35.4.3

Inspektion af kirkebygninger

Hver bygning inspiceres årligt af en ejendomsforvalter. Hensigten er at finde frem til langvarige behov og reparationer på bygninger. Ejendomsforvalteren drøfter derefter resultaterne af inspektionen og de nødvendige handlinger med stavens bygningsrepræsentant eller den ansvarshavende biskop.

35.4.4

Energi- og vandbesparelse

Kirken stræber efter at spare på vand, energi og andre ressourcer. Ledere opfordrer medlemmer til at spare på energi og vand i bygningen. Når medlemmer fx forlader et værelse, bør de slukke for lys, vandhaner og køleudstyr eller indstillinger, der bruges under mødet eller aktiviteten. Medlemmer rapporterer til deres ledere om ethvert forhold, der bidrager til spild.

Medlemmer kan også støtte samfundssponsorerede energi- og vandbesparelsesprojekter. Denne indsats kan reducere forbrugsomkostninger.

Ledere og medlemmer kan kontakte ejendomsforvalteren for at få flere oplysninger om vand- og energiforbrug og -bevarelse.

35.4.5

Sikkerhed

Ledere og medlemmer bør:

• Sørge for, at gange, trapper, udgange og forsyningsrum er ryddet, så man kan komme sikkert ind og ud.

• Ikke bruge eller opbevare farlige eller brandfarlige materialer i bygninger.

• Skabe og følge låseprocedurer for bygningen.

• Sikre Kirkens udstyr mod tyveri.

• Vide, hvordan man lukker for vand, el, gas eller brændstof.

Ejendomsforvalteren kan efter behov sørge for et kort, der viser brandslukkere, førstehjælpssæt og steder, hvor man kan lukke for vand, el og varme. Flere oplysninger om sikkerhed findes i »Procedurer for sikkerhed og aflåsning« i »Vedligeholdelse af kirkebygninger« (Vejledning for Ejendomsforvaltningen). Se også 20.7.

35.5

Retningslinjer for anvendelse af Kirkens kirkebygninger

Kirkens kirkebygninger er hellige ressourcer, der bør bruges til at hjælpe Guds børn til at komme Kristus nærmere. Når vi byder folk velkommen til aktiviteter i kirkebygninger og bruger vores kirkebygninger til at velsigne vores samfund, er det måder, hvorpå »[vores] lys [kan] skinne for mennesker, så de ser [vores] gode gerninger og priser [vor] fader, som er i himlene« (Matt 5:16).

Dette afsnit indeholder generelle retningslinjer for brug af kirkebygninger. Disse retningslinjer gælder også for alle kirkeejede ejendomme og faciliteter omkring kirkebygningen. Flere oplysninger findes i de kilder, der er nævnt i dette afsnit.

35.5.1

Grundlæggende principper og krav for benyttelse af kirkebygninger

Kirkens kirkebygninger er private religiøse ejendomme, der er indviet til tilbedelse, evangelisk læring, fællesskab og passende aktiviteter, der bidrager til at bringe mennesker til Kristus. Brugen af Kirkens kirkebygninger er et privilegium.

Al brug af kirkebygninger skal opfylde følgende grundlæggende krav:

• Være i overensstemmelse med Kirkens lære, retningslinjer og praksis, herunder Kirkens kirkebygningers hellige beskaffenhed og formål.

• Være inden for lovens rammer.

• Være i overensstemmelse med Kirkens skattefritagelse, hvor det er relevant.

• Tage passende skridt til at undgå, begrænse og håndtere sikkerhedsrisici, herunder at følge Kirkens retningslinjer for beskyttelse af børn og unge (se 12.5.1 og 20.7.1)

• Overholde andre betingelser og begrænsninger, som stavspræsidenten eller biskoppen har givet.

35.5.2

Kirkebrug af kirkebygninger

Kirkemøder, -programmer og -aktiviteter har prioritet frem for andre anvendelser af kirkebygninger, hvis der er en konflikt. Kirkebrug omfatter:

• Gudstjenester og andre sabbatsmøder.

• Lederskabsmøder.

• Hjælpeforeningens møder og aktiviteter.

• Præstedømmemøder og -aktiviteter.

• Primarys, Det Aronske Præstedømmes og Unge Kvinders møder og aktiviteter.

• Møder og aktiviteter for seminar, institut, unge voksne og enlige voksne.

• Slægtshistorie.

• Missionærmøder og -arrangementer.

• Aktiviteter for beredthed i nødsituationer.

Menigheder og stave kan også tilbyde andre kirkeprogrammer, der gavner medlemmer og lokalsamfundet. Disse omfatter:

• Selvhjulpenhedskurser.

• Kurser for afvænningsprogrammet.

• EnglishConnect.

• BYU–Pathway Worldwide.

Stavspræsidenten søger vejledning fra områdekontoret for at sikre overholdelse af lokale love.

Se flere oplysninger i Vejledning for ledere om at dele Kirkens ressourcer.

Nogle steder med en høj koncentration af kirkemedlemmer kan en kirkebygning bruges af mere end en stav. I sådanne tilfælde rådfører stavspræsidenterne sig med hinanden om brugen og planlægningen af bygningen. De kan kontakte områdehalvfjerdseren for at få vejledning efter behov.

Der kræves godkendelse fra forvaltningschefen og områdepræsidentskabet, før man bruger en kirkebygning til at oprette et samlingssted for unge voksne, når der anmodes om yderligere udstyr eller ressourcer, der ikke er standard. For at søge godkendelse kontakter stavspræsidenten ejendomsforvalteren.

Alle, der bruger kirkebygningen, bør vise hensyn til andre. Man bør gøre, hvad man kan for at imødekomme andres behov. En sådan indsats omfatter at planlægge brugen af steder, kontrollere støj og holde anvendelsen inden for den planlagte tid.

Se flere oplysninger om kirkeaktiviteter i kapitel 20.

35.5.3

Medlemmers brug af kirkebygninger – Personligt og familie

Medlemmer kan anmode om at bruge en kirkebygning i deres stav til personlige aktiviteter eller familieaktiviteter. For at søge om godkendelse kontakter de et medlem af biskoprådet i en menighed, der mødes i den kirkebygning (eller en, han udpeger). Følgende betingelser gælder:

• Anvendelsen skal følge de grundlæggende principper og krav i 35.5.1.

• Et ansvarlig voksent medlem i en menighed, der mødes i kirkebygningen, skal personligt føre tilsyn med brugen.

• Brugen må ikke forstyrre planlagte kirkeaktiviteter.

• Brugere har det fulde ansvar for enhver skade på faciliteterne eller enhver skade eller ansvar i forbindelse med en sådan anvendelse.

• Brugere skal rydde op og tilbageføre faciliteterne fuldt ud til standen før deres brug.

• Brugere skal følge vejledning og anmodninger fra lokale ledere, herunder anmodninger fra ledere om at føre tilsyn med brugen.

• Kirkeledere kan bede en person eller gruppe om at holde op med at benytte ejendommen, hvis de ikke følger retningslinjerne.

• Ved godkendte aktiviteter bør menigheds- og stavsledere arrangere adgang til kirkebygningen. Nøgler til bygningen bør kun gives til udpegede medlemmer af menigheden eller staven.

Se 38.3.4 for brug af kirkebygninger til bryllupper og bryllupsreceptioner.

Se 29.5 for brug af kirkebygninger til begravelser og andre mindehøjtideligheder for afdøde.

35.5.4

Brug af Kirkens kirkebygninger af nonprofitorganisationer eller af andre grupper eller enkeltpersoner

Områdeledelsen kan tillade nonprofitorganisationer, grupper i lokalsamfundet og andre grupper (såsom sportshold) eller personer, der ikke er beskrevet i 35.5.3, at bruge Kirkens kirkebygninger til sunde aktiviteter eller tjeneste. Betingelserne nævnt i 35.5.3 gælder.

Stavspræsidenten kontakter ejendomsforvalteren for at søge godkendelse fra områdeledelsen til en sådan anvendelse.

Hvis områdeledelse godkender en brug af en nonprofitorganisation, kræves der en midlertidig Aftale om anvendelse. Denne aftale er tilgængelig fra områdekontoret. En forsikringsattest fra nonprofitorganisationen er også påkrævet, medmindre forvaltningschefen bekræfter, at Church Risk Management Division har godkendt en undtagelse.

Grupper i lokalsamfundet, der ikke er kvalificerede nonprofitorganisationer, såvel som personer, der ikke er beskrevet i 35.5.3, skal opfylde ethvert krav, der er kommunikeret gennem ejendomsforvalteren.

35.5.5

Nødsituationer

Kirkebygninger kan bruges til nødvendig samfundstjeneste i en nødsituation. En stavspræsident kan for eksempel tillade, at kirkebygninger i hans stav bliver brugt af nødhjælpsorganisationer og andre i den tilknyttede indsats (se 35.5.4). I disse situationer arbejder han sammen med ejendomsforvalteren og lederen for velfærd og selvhjulpenhed, såvel som med andre kirkerepræsentanter efter behov (se 22.9.1.3).

Hvis kirkebygninger skal bruges til nødsituationer, opfordres stavsledere til at koordinere med ledere i lokalsamfundet.

35.5.6

Anvendelse af kirkebygninger, der ikke er tilladt

35.5.6.1

Kommerciel anvendelse

Kirkens faciliteter må ikke bruges til kommercielle formål. Kirkebygninger må fx ikke bruges til at støtte nogen form for virksomhed. Ej heller må ressourcer i kirkebygninger, såsom opslagstavler, bruges til at støtte en virksomhed (se 38.8.5). Sådan anvendelse stemmer ikke overens med formålet med Kirkens ejendomme. Det kan også være i modstrid med lokale eller nationale love, der kan tillade skattefritagelse for Kirkens ejendom (se 34.8.1).

På følgende liste er der eksempler på kommerciel anvendelse, der ikke er godkendt:

• Fremme eller sponsorere virksomheder eller investeringer

• Indkøbe, sælge eller reklamere for produkter, tjenesteydelser, publikationer eller kunstværker.

• Afholdelse af uautoriserede indtjeningsaktiviteter (se 20.6.5).

• At være vært for eller huse kor, talere, undervisere, uddannelsesgrupper eller andre tjenesteudbydere, der modtager et gebyr for seminarer, lektioner (med undtagelse af klaver- eller orgelundervisning, se 19.7.2), klasser eller andre aktiviteter

• Udlejning til bryllupper eller bryllupsrelaterede begivenheder

35.5.6.2

Brug til hjemmeskoling og børnepasning

Kirken støtter kraftigt uddannelse og familier. Kirkebygninger benyttes dog ikke til hjemmeskoling eller som børnepasningscentre.

Overholdelse af disse retningslinjer fremmer sikkerheden og undgår problemer for Kirken med skattemyndighederne.

35.5.6.3

Politiske formål

Kirken er politisk neutral. Kirkens ejendom må ikke bruges til politiske formål. Forbudte aktiviteter omfatter politiske møder og anvendelse af politiske kampagner og interessegrupper. Bekendtgørelser i forbindelse med politiske formål må ikke foretages på Kirkens ejendom, såsom på opslagstavler.

Anvendelse af ejendomme til registrering af vælgere eller stemmeafgivning kan dog være tilladt som en undtagelse (se 38.8.30). Stavspræsidenten kan få en sådan undtagelse gennem ejendomsforvalteren (se 35.5.4).

35.5.6.4

Anden anvendelse

Følgende anvendelse af Kirkens kirkebygningsejendomme er generelt ikke godkendt:

• Tilbud af overnatninger (undtagen i nødsituationer, se 35.5.5).

• Camping

• Leje eller leasing af Kirkens bygninger og ejendomme

Disse retningslinjer gælder for selve kirkebygningen såvel som for alle kirkeejede ejendomme og faciliteter omkring kirkebygningen. Hvis stavspræsidenten føler, at en undtagelse kan berettiges, kan han anmode om det gennem ejendomsforvalteren. Der kan for eksempel gives en undtagelse for at bruge en kirkebygning til at hjælpe medlemmer, der rejser langt på tempelture.

35.5.7

Andre retningslinjer og standarder, der gælder for alle anvendelsesmuligheder

35.5.7.1

Kirkesale

Kirkesalen er rum, hvor medlemmer tilbeder og deltager i nadveren. Møder og aktiviteter i kirkesalen bør være i harmoni med disse formål. Se retningslinjer om afholdelse af kulturelle arrangementer, koncerter og andre præsentationer i kirkesale i 19.3.5.

35.5.7.2

Skydevåben og våben

Skydevåben og andre dødbringende våben er ikke tilladt på Kirkens ejendom. Dette omfatter skjulte våben. Dette gælder ikke for politifolk i tjeneste.

35.5.7.3

Køkkener og serveringsområder

Køkkener og serveringsområder kan bruges til at servere måltider og forfriskninger og til at holde maden varm eller kold.

Nogle steder er det tilladt at tilberede mad i køkkenet. Men i USA, Canada og visse andre lande kræver regler for håndtering af fødevarer ofte certificering, kommercielt udstyr eller offentlige inspektioner. I disse områder bør der tilberedes mad andre steder, som medbringes til kirkebygningen. Demonstrationer af madforberedelse er en undtagelse og er tilladt, selv hvor disse regulativer findes. Ejendomsforvaltere kan yde vejledning til hvert område.

Se yderligere oplysninger på safety.ChurchofJesusChrist.org.

35.5.7.4

Parkeringspladser

Benyttelse af Kirkens parkeringspladser bør følge retningslinjerne i dette kapitel. Derudover bør parkeringspladser ikke benyttes til parkering for pendlere eller til lignende brug uden tilladelse fra forvaltningschefen. Ledere kan kontakte ejendomsforvalteren med anmodninger. Personlige biler og andet personligt udstyr må ikke henstilles på Kirkens ejendom.

Se flere oplysninger om parkeringspladser og tilgængelig parkering i »Kirkebygningens parkeringsplads« (Vejledning for Ejendomsforvaltningen).

35.5.7.5

Opbevaring

Kun vedligeholdelsesudstyr og godkendte materialer må opbevares i bygninger. Velfærdsartikler kan i nødsituationer opbevares i kirkebygninger (se 35.5.5). Ledere kan kontakte ejendomsforvalteren med spørgsmål.

35.5.7.6

Yderligere oplysninger

Flere oplysninger om brug af Kirkens ejendom findes på »Andre oplysninger relateret til kirkebygninger« (Kirkebygningens ejendomsvejledning). Denne ressource indeholder oplysninger og instruktioner om kunst, udsmykning, udstyr, flag, gebyrer, skilte, benyttelse af Kirkens tomme ejendomme og andre emner.

Se retningslinjer om brug af fritidsejendomme i »Fritidslejre« (Kirkebygningens ejendomsvejledning).