»6. Biskoprådet«, Kirkens håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2020.
»6. Biskoprådet«, Kirkens håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige,
6.
Biskoprådet.
6.1
Biskoppen og hans rådgivere
Biskoppen har præstedømmenøglerne til at lede Kirkens arbejde i menigheden (se 3.4.1). Han og hans rådgivere udgør et biskopråd. De modtager vejledning fra stavspræsidentskabet. De betjener stavens medlemmer med kærlighed og omsorg, idet de hjælper dem til at blive Jesu Kristi sande disciple (se Moro 7:48).
Biskoppen har fem hovedansvar:
-
Han er den præsiderende højpræst i menigheden.
-
Han er præsident for Det Aronske Præstedømme.
-
Han er almindelig dommer.
-
Han koordinerer arbejdet med frelse og ophøjelse, herunder at tage sig af de nødlidende.
-
Han fører tilsyn med optegnelser, økonomi samt brug af kirkebygningen.
Da biskoppen har præstedømmets nøgler, har han ret til at modtage åbenbaring for menigheden (se L&P 128:11). Derfor er nogle ansvar kun hans. Disse er beskrevet i dette kapitel.
Biskoppens vigtigste ansvar er over for den nye generation i menigheden, herunder unge voksne. For at han kan koncentrere sig om dette ansvar, uddelegerer han mange opgaver (se 4.2.6). Han kan uddelegere til sine rådgivere, sekretæren og assisterende sekretærer, assistenten, kvorums- og organisationsledere og andre.
Hvis biskoppen er ude af stand til at passe sine ansvar, kan en rådgiver midlertidigt fungere i hans sted, undtagen hvor det er beskrevet i denne håndbog. Biskoppen og hans rådgivere rådfører sig med stavspræsidenten, hvis han har spørgsmål om rådgiveren, der fungerer på biskoppens vegne.
6.1.1
Præsiderende højpræst
Biskoppen er menighedens primære åndelige leder. Han foregår med et godt eksempel ved at tjene »i hjertets hellighed« (Mosi 18:12). Han underviser, opløfter og inspirerer (se Matt 20:28). Han følger principperne for lederskab i L&P 121:34-46.
En biskop er en trofast Jesu Kristi discipel. Han er trofast over for sine pagter. Han er loyal over for sin hustru og hensynsfuld over for hende. Han er et eksempel på retskaffenhed over for sin familie, menigheden og lokalsamfundet. (Se 1 Tim 3:2-7). Hans rådgivere er mænd af samme karakter.
Biskoppen giver råd og vejledning til andre ledere i menigheden. Han opmuntrer dem i deres ansvar.
6.1.1.1
Menighedens organisationer og præstedømmekvorummer
Biskoppen har ansvaret for organisationerne Hjælpeforeningen og Unge Kvinder i menigheden. Han tildeler sine rådgivere ansvaret for organisationerne Søndagsskolen og Primary og andre programmer i menigheden. (se 9.3.1, 11.3.1, 12.3.1 og 13.2.1).
Biskoppens ansvar for kvorummer i Det Aronske Præstedømme står beskrevet i 6.1.2. Hans ansvar for ældsternes kvorum står beskrevet i 8.3.1.
Biskoppen vejleder også præsidenterne for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen ved at føre tilsyn med omsorgsindsatsen. Han mødes med disse to præsidenter sammen mindst en gang i kvartalet for at tale om behov hos enkeltpersoner og familier (se 21.2).
6.1.1.2
Ordinancer og velsignelser
Biskoppen leder administrationen af følgende ordinancer og velsignelser i menigheden:
-
Nadveren
-
Navngivning og velsignelse af børn
-
Dåb og bekræftelse af 8-årige indskrevne børn (for dem med intellektuelle handicap, se 18.3; for konvertitter, se 18.7.1.2)
-
Overdragelse af Det Aronske Præstedømme og ordination til embederne som diakon, lærer og præst.
Se oplysninger om ordinancer og velsignelser i kapitel 18.
6.1.1.3
Råd og møder
Biskoppen leder menighedsrådet og menighedens ungdomsråd (se 29.2.5 og 29.2.6). Han bruger disse råd som hjælp til at koordinere arbejdet med frelse og ophøjelse i menigheden. Han uddelegerer en stor del af dette arbejde og følger op på opgaverne (se 4.2.6).
Biskoppen inviterer lederne til at rådføre sig med hinanden om, hvordan de kan opbygge åndelig styrke og fællesskab i menigheden. Han opfordrer alle rådsmedlemmer til at søge inspiration og deltage i drøftelser. (Se L&P 88:122; se også 7.6 i denne håndbog).
Biskoprådet planlægger nadvermøder og andre møder i menigheden, der er nævnt i kapitel 29. Biskoppen præsiderer ved møder i menigheden, medmindre et medlem af stavspræsidentskabet, en områdehalvfjerdser i sit område eller en generalautoritet deltager. Biskoppen rådgivere kan lede disse møder. De præsiderer også, hvis biskoppen er fraværende.
6.1.1.4
Kaldelser og afløsninger
Biskoppens ansvar for kaldelser og afløsninger er beskrevet i kapitel 30. Han kan give sine rådgivere til opgave at foretage kaldelser og afløsninger som beskrevet i Skema over kaldelser (30.7).
6.1.2
Præsident for Det Aronske Præstedømme
»Biskoprådet udgør præsidentskabet for [Det Aronske] præstedømme og besidder nøglerne eller myndigheden til dette« (L&P 107:15; se også v. 20). Biskoppen har følgende ansvar som præsident for Det Aronske Præstedømme i menigheden. Hans rådgivere assisterer ham.
-
Støtte forældrene i undervisningen af de unge. Hjælpe de unge med at tjene trofast, indgå og holde hellige pagter og forberede sig på at modtage tempelordinancerne. Hjælpe unge mænd med at forberede sig på at blive ordineret til præstedømmeembeder og til at tjene på fuldtidsmissioner. Hvis unge kvinder ønsker at tjene på fuldtidsmissioner, hjælper han dem med at forberede sig. Programmet for børn og unge kan hjælpe med disse bestræbelser (se ChildrenAndYouth.ChurchofJesusChrist.org).
-
Føre tilsyn med Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser Biskoppen er præsident for præsternes kvorum (se L&P 107:87-88). Hans førsterådgiver har ansvar for lærernes kvorum. Hans andenrådgiver har ansvar for diakonernes kvorum. Se yderligere oplysninger om kvorumsledelse i Det Aronske Præstedømme i 10.3; 10.4 og 10.5.
-
Han rådfører sig med præsidenten for Unge Kvinder i menigheden. Biskoppen uddelegerer ikke denne opgave til en rådgiver. Han og hans rådgivere deltager også regelmæssigt i Unge Kvinders møder, tjenester og aktiviteter (se 11.3.1).
-
Afholde regelmæssige interview med de unge. Se retningslinjer for disse interview i 31.1.7.
-
Støt familier og primaryledere og -lærere i deres bestræbelser på at hjælpe børn med at indgå og overholde pagter (se kapitel 12).
6.1.3
Almindelig dommer
Biskoppen er almindelig dommer i menigheden (se L&P 107:71-74). Han stræber efter at følge Frelserens eksempel som en retfærdig dommer (se 3 Ne 27:27). Han har følgende ansvar:
-
Han hjælper unge og voksne med at kvalificere sig til og være værdige til at have en tempelanbefaling.
-
Foretager værdighedsinterview som beskrevet i 31.1.5. Han kan bemyndige sine rådgivere til at foretage visse interview (se 31.1.6). Se retningslinjer om værdighedsinterview i 31.1.1.
-
Han rådgiver medlemmer i menigheden, som søger åndelig vejledning, som har tyngende, personlige problemer, eller som har begået alvorlige synder, og hjælper dem med at trække på Jesu Kristi helbredende kraft. Biskoppen kan bede sine rådgivere, præsidenter for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen og andre om at rådgive menighedens medlemmer om nogle spørgsmål. Det er dog kun biskoppen, der rådgiver menighedens medlemmer i spørgsmål om værdighed, misbrug og godkendelse til at bruge fasteoffermidler. Se retningslinjer om rådgivning i 31.2.
-
Under stavspræsidentens ledelse afholde medlemsråd efter behov i henhold til retningslinjerne i kapitel 32.
6.1.4
Koordinering af arbejdet med frelse og ophøjelse
Biskoppen koordinerer arbejdet med frelse og ophøjelse i menigheden (se kapitel 1). Hans rådgivere og andre menighedsledere hjælper ham.
Biskoppen hjælper medlemmerne med at efterleve evangeliet. Han hjælper dem med at styrke deres tro på vor himmelske Fader og på Jesus Kristus og hans forsoning (se L&P 20:29). Han underviser dem om at bede og studere skrifterne. Han opfordrer dem til at indgå pagter ved at modtage de frelsende og ophøjende ordinancer. Han opfordrer dem til at holde deres pagter.
Biskoppen styrker Kirkens medlemmer. Han opfordrer familier til at deltage i regelmæssig familiebøn og lære om evangeliet sammen, herunder på hjemmeaftener. Og han lærer dem at elske og tjene hinanden. Han lærer med ord og eksempel, at kirkekaldelser kan opfyldes uden at gå på kompromis med familieansvar. Han sikrer sig, at kirkeaktiviteter støtter forældres indsats for at opdrage retskafne børn.
Ud over at hjælpe medlemmerne med at efterleve evangeliet har biskoppen også andre ansvar i arbejdet med frelse og ophøjelse. Han gør for eksempel følgende:
-
Hjælper mænd med at forberede sig til at blive ordineret til præsteembeder.
-
Leder indsatsen for at tage sig af de nødlidende i menigheden (se 6.1.4.1 og 22.2.1).
-
Vejleder præsidentskaber for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen, når de leder omsorgsindsatsen i menigheden (se 21.2.1).
-
Koordinerer arbejdet i præsidentskaberne for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen, når de leder menighedens bestræbelser på at dele evangeliet og styrke nye og tilbagevendende medlemmer (se 23.1).
-
Koordinerer indsatsen fra præsidentskaberne for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen, når de leder tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden (se 25.2).
-
Hjælper medlemmer med at forberede sig på at modtage en tempelanbefaling og tempelordinancer (se 27.1).
6.1.4.1
Leder indsatsen for at tage sig af personer med timelige behov
Han har en guddommelig bemyndigelse til at finde frem til og drage omsorg for de fattige (se L&P 84:112). Han uddelegerer meget af dette arbejde til præsidentskaberne for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen.
Visse pligter kan kun udføres af biskoppen. Han bestemmer fx arten, størrelsen og varigheden af enhver timelig hjælp, som Kirken yder. I den forbindelse rådfører han sig ofte med præsidenterne for Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum. Se flere oplysninger i 22.4 og 22.5.
Medlemmer af biskoprådet underviser i principperne om at tage sig af dem, der er i nød, og om at opbygge selvhjulpenhed (se 22.1). De underviser også i fasteloven (se 22.2.2). De fører tilsyn med indsamlingen af fasteofre (se 34.4.2).
Biskoppen instruerer andre menighedsledere om deres ansvar for at tage sig af dem, der har brug for hjælp. Han leder også menighedsrådet i disse bestræbelser.
Se flere oplysninger om, hvordan biskoppen tager sig af dem, der er i nød, i 22.6.1.
6.1.5
Optegnelser, økonomi og kirkebygningen
Biskoppen fører tilsyn med optegnelser, menighedens økonomi og kirkebygningen. Han kan uddelegere en stor del af arbejdet med rapporter, optegnelser og økonomi til sine rådgivere og sekretærer. Han kan udpege en af sine rådgivere til at tjene som menighedens bygningsrepræsentant, eller han kan kalde et andet medlem til at være det.
Se oplysninger om optegnelser i kapitel 33. Se oplysninger om økonomi i kapitel 34. Se oplysninger om kirkebygninger i kapitel 35.
6.2
Forskelle på grenspræsidentskaber og biskopråd
I en gren kaldes en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme som grenspræsident. Han har de nødvendige præstedømmenøgler til at præsidere (se 3.4.1.1.1). Han og hans rådgivere fungerer stort set på samme måde som et biskopråd, men med følgende forskelle:
-
En grenspræsident kan enten være ældste eller højpræst. En biskop skal være højpræst.
-
En grenspræsident bliver ikke indsat som en præsiderende højpræst. Han præsiderer imidlertid over grenen og har alle de ansvar, der er beskrevet i 6.1.1.
-
Rådgivere i et grenspræsidentskab må ikke udstede tempelanbefalinger (se 26.3.1).
6.3
Menighedsassistent
Biskoprådet anbefaler en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme til at tjene som menighedsassistent. De fremsætter denne anbefaling til stavspræsidentskabet. Assistenten bør være værdig til at have en tempelanbefaling. Han kaldes og indsættes af et medlem af stavspræsidentskabet eller et udpeget højrådsmedlem.
Assistenten arbejder tæt sammen med biskoppen og hans rådgivere, men han er ikke medlem af biskoprådet. Han har følgende ansvar:
-
Han mødes med biskoprådet og udarbejder på opfordring dagsordener.
-
Han tjener som medlem af menighedsrådet og deltager i menighedsrådsmøder. På biskoprådets anvisning følger han op på de opgaver, der bliver givet ved disse møder.
-
Træffer aftaler for biskoprådet.
-
Aftaler interview for unge og voksne, som skal have fornyet deres tempelanbefalinger.
-
Hvis biskoprådet tildeler ham opgaven, koordinerer han menighedens bestræbelser på at hjælpe medlemmerne med at få adgang til Kirkens tidsskrifter (se 38.8.8).
-
Hjælper biskoprådet med seminar- og institutanliggender som fx at hjælpe menighedens medlemmer med at tilmelde sig til klasser (se kapitel 15).
-
Fører en aktuel liste over navne og adresser på medlemmer af menigheden, der er i militæret. Sørger for, at menighedslederne er opmærksomme på disse medlemmer (se 38.9.2). Informerer stavsassistenten, når medlemmer planlægger at indtræde i militæret.
6.4
Menighedssekretær og assisterende menighedssekretærer
Biskoppen anbefaler en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme til at tjene som menighedssekretær. Han fremsætter denne anbefaling til stavspræsidentskabet. Sekretæren bør være værdig til at have en tempelanbefaling. Han kaldes og indsættes af et medlem af stavspræsidentskabet.
Assisterende menighedssekretærer kan også kaldes (se 33.4.3). De bliver kaldet og indsat af et medlem af stavspræsidentskabet eller et udpeget højrådsmedlem.
Sekretærer arbejder tæt sammen med biskoppen og hans rådgivere, men de er ikke medlemmer af biskoprådet. Menighedssekretærens og assisterende menighedssekretærers ansvar er beskrevet i 33.4.2 og 33.4.3.