Principper for omsorg

Hvad juleevangeliet lærer os om omsorg

»Snart kommer julen, den dejlige tid. Syng denne julesang, stem i med flid. Syng om det under i Betlehem, da Jesus kom fra sit himmelske hjem« (»Snart kommer julen«, Børnenes sangbog, s. 32-33).

Liahona, december 2019

Billede

angel appearing to shepherds

Stor glæde (Englen viser sig for hyrderne), af Walter Rane

Julen er en vidunderlig tid, hvor får, hyrder, krybber og stjerner pludselig får helt ny betydning. De bliver vigtige elementer i genfortællingen af en af de vigtigste begivenheder i menneskehedens historie: Jesu Kristi fødsel. Mange familier sætter et krybbespil op i deres hjem. Andre gør noget ud af at læse historien om hans fødsel eller deltager i et krybbespil. Som alle andre historier om Kristus, er historien om hans fødsel fyldt med noget, vi kan lære om at drage omsorg, om at dele hans lys og oplyse verden. »Historien om jul er en historie om kærlighed,« har præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, sagt.

»I beretningerne om Kristi fødsel, kan vi se og mærke, hvem han var, og hvem han er. Det letter vores byrde hen ad vejen. Og det vil lade os glemme os selv og lette byrden for andre.«¹

»Der var ikke plads til dem i herberget« (Luk 2:7).

Ejeren af herberget fandt ikke plads til Frelseren, men den fejl behøver vi ikke at begå. Vi kan gøre plads til Frelseren i vores hjerte ved at gøre plads til vores brødre og søstre ved vores bord, i vores hjem og i vores traditioner. Mange familietraditioner kan blive endnu hyggeligere og mere mindeværdige ved at involvere andre mennesker. Daiana og hendes familie har gjort det til en tradition at invitere nogle til at holde jul med dem. Når det bliver december, drøfter og afgør de, hvem de gerne vil invitere.² Måske kan jeres familie starte en lignende tradition. Måske er der en, som I drager omsorg for, der rigtig gerne vil synge de kendte julesange sammen med jeres familie. I kan måske også gøre plads ved julemiddagen til en, der måske ikke har familie i nærheden.

Er der nogen bedre måde at fejre Frelseren på end ved at følge hans eksempel på inddragelse? Husk, at han opfordrer »alle til at komme til sig og tage del i hans godhed, og han afviser ingen, som kommer til ham, sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde; og han husker hedningerne; og alle er lige for Gud, både jøde og ikke-jøde« (2 Ne 26:33). Gør plads og inddrag.

»I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord« (Luk 2:8).

Det synes passende, at hyrderne var blandt de første, der hilste på den nyfødte Frelser. Fordums profeter havde omtalt Jesus Kristus som »Israels hyrde« (Sl 80:2) og »Hyrde over hele jorden« (1 Ne 13:41). Og Kristus sagde selv: »Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får« (Joh 10:14). At kende vores får og våge over dem er en central del af det at vogte over og drage omsorg som Frelseren gjorde.

Med alle de glitrende lys og smukke dekorationer er der meget at se til og på i juletiden. Men måske findes det smukkeste ved denne tid på året, når vi husker at rette vores fokus mod dem, vi skal drage omsorg for, og vogter over vores flok. At vogte over kan være at bemærke, hvad en livret er eller spørge ind til nogles ferieplaner. Vi vogter, når vi ser og imødekommer andres behov – både de åbenlyse og de mindre åbenlyse.

Da Cheryl pludselig mistede sin mand, Mick, var hun knust. Da den første jul uden ham nærmede sig, tog følelsen af ensomhed til. Heldigvis havde hun sin omsorgssøster Shauna. Shauna og hendes mand, Jim, inviterede Cheryl med til mange ting i helligdagene. De bemærkede, at Cheryls frakke var slidt, og besluttede sig for at gøre noget ved. Nogle få dage før jul kom Shauna og Jim til Cheryl med en julegave: en smuk ny frakke. De var opmærksomme på Cheryls praktiske behov for en varm frakke, men også på hendes følelsesmæssige behov for trøst og selskab. De trådte til for at møde de behov efter bedste evne, og de viste et smukt eksempel på, hvordan vi kan vogte over vores flok.³

»Hyrderne [sagde] til hinanden: ›Lad os gå ind til Betlehem‹« (Luk 2:15).

»Lad os gå« er en fantastisk opfordring! Hyrderne forventede ikke, at deres venner ville være for trætte til at tage turen. De listede ikke stille af sted til Betlehem hver for sig. De henvendte sig glade til hinanden og sagde: »Lad os gå!«

Selvom vi måske ikke er i stand til at invitere vores venner med hen for at se den nyfødte Frelser, så kan vi invitere dem til at føle julens ånd (eller Kristi ånd) ved at tjene sammen med os. »Måden at fremme julestemningen på er ved at række ud til dem omkring os i gavmildhed og give af os selv,« har Bonnie L. Oscarson, tidligere, hovedpræsident for Unge Piger sagt.⁴ Forestil jer, at I holder et stearinlys. Andre kan bestemt se og nyde lyset, men forestil jer hvilken varme de kan mærke, hvis I bruger jeres lys til at tænde deres lys og selv lade dem holde lyset.

Jesus Kristus underviste om, at de, der følger ham, vil have livets lys (se Joh 8:12). At tjene, som han gjorde, er en måde, vi kan følge ham på og nyde det lovede lys. Så del lyset ved at opfordre andre til at tjene sammen med jer! Hvordan kan I og dem, I drager omsorg for, tjene sammen? I kan lave jeres yndlingsretter eller overraske nogen med en lille gave eller et lille brev. Sammen kan I føle det lys, der kommer ved at følge Kristi eksempel på tjeneste.

Billede

Nativity scene

Se, dér er Guds lam, af Walter Rane

De »fortalte … hvad der var blevet sagt til dem om dette barn« (Luk 2:17).

Det er let at forestille sig hyrdernes glædelige begejstring, da de fortalte den fantastiske nyhed om Kristi fødsel til så mange, de kunne. Til engles sang var den Messias, der var blevet profeteret om, kommet! Han var der! Faktisk er det at dele nyheden om Frelseren det gennemgående tema i juleevangeliet. Englene sang. Stjernen viste vej. Og hyrderne gjorde det kendt milevidt.

Vi kan føje vores røst til juleevangeliet ved at dele de gode nyheder og vidne om Frelseren. »Når I har privilegiet af at repræsentere Frelseren i jeres omsorgsindsats, så spørg jer selv: ›Hvordan kan jeg videregive evangeliets lys til denne person eller denne familie?‹« har søster Jean B. Bingham, Hjælpeforeningens hovedpræsident, sagt. »Hvad inspirerer Ånden mig til at gøre?«⁵

Her er nogle få forslag til overvejelse, når I prøver at finde ud af, hvordan I kan dele jeres vidnesbyrd om Frelseren og hans evangelium:

Find et skriftsted, der udtrykker jeres følelser eller taknemmelighed for Frelseren. Del det med dem, I drager omsorg for.
Send en sms eller et budskab på sociale medier med en julevideo. Der er nogle rigtigt gode på ChurchofJesusChrist.org!
Fortæl en ven om et særligt minde eller en tradition, der minder jer om Kristus.

Hav tro på, at Helligånden vil vidne om sandheden i jeres vidnesbyrd, ligesom han vidnede for Simeon og Anna om, at Jesusbarnet var Frelseren (se Luk 2:26, 38).

»For virkelig at ære, at [Jesus Kristus] kom til verden, må vi gøre, som han gjorde, og række ud med barmhjertighed og nåde til vores medmennesker,« har ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum sagt. »Vi kan gøre dette dagligt i ord og gerning. Lad det blive vores juletradition, uanset hvor vi er – at være lidt venligere, mere tilgivende, mindre dømmende, mere taknemlige og mere gavmilde til at dele af vores overflod med dem, der er i nød.«⁶