Vurder din læring 9
Denne lektion vil hjælpe dig med at evaluere de mål, du har sat, og den udvikling, du har oplevet under dit studium af Det Nye Testamente.
I denne lektion får du mulighed for at vurdere din læring, og hvordan du har anvendt principperne i 1 Korinther 8-16 og 2 Korinther. At vurdere din læring kan hjælpe dig til at analysere, hvordan dit studium af skrifterne hjælper dig til at blive mere som Frelseren.
Evaluer dine mål
Gæt, hvor mange trykte sider af skriften der er i Bibelen, Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle tilsammen.
-
Hvorfor tror du, at Herren har givet os så mange sider med hellig skrift?
-
Hvordan kan du vise taknemmelighed for hans ord?
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvorfor Herren har formidlet så mange af sine ord i skrifterne. Læs følgende udtalelse eller se »Velsignelserne ved skrifterne« (3:03), som findes på ChurchofJesusChrist.org.
Tænk over storheden i den velsignelse det er at have … så stor en mængde hellig skrift. Og ikke kun det, men alle mænd, kvinder og børn kan eje og studere deres eget personlige eksemplar af disse hellige tekster, for det meste på deres eget sprog … Naturligvis fortæller Herren os med den velsignelse, at vores behov for konstant at søge styrke i skrifterne er større end på noget tidligere tidspunkt. Må vi uafbrudt tage for os af Kristi ord, som vil fortælle os alt det, vi bør gøre (se 2 Ne 32:3).
(D. Todd Christofferson, »Velsignelsen ved skriften«, Liahona, maj 2010, s. 35)
Brug et minut på at reflektere over dit personlige skriftstudium. Rådfør dig med vor himmelske Fader om, hvordan dit skriftstudium imødekommer dine behov, og hvorvidt du har brug for at foretage tilpasninger. Måske har du brug for at være mere konsekvent i dit daglige skriftstudium eller at øge dybden af den forståelse, du får af dit studium. Skriv de tilpasninger ned, som du føler, du bør foretage. Overvej at bede din familie, din seminarlærer eller en kirkeleder om at hjælpe dig med dine mål for dit skriftstudium.
Stol på Frelseren og søg hans hjælp
Da Paulus skrev til de hellige i Korinth, fokuserede han på, hvordan Jesus Kristus velsigner og hjælper os. Nogle eksempler er, at han hjælper os med at undslippe fristelse (se 1 Kor 10:13), hjælper os til at udvikle næstekærlighed (se 1 Kor 13), oprejser os fra døden gennem opstandelsen (se 1 Kor 15), opfordrer os til at blive forliget med ham (se 2 Kor 5:16-21; 7:1-10) og styrker os til trofast at udholde udfordringer (se 2 Kor 11-12).
Brug lidt tid på at gennemgå de skriftsteder, du har markeret, eller noter, du har lavet i 1 Korinther 8-16 og 2 Korinther, der har hjulpet dig til at lære om eller stole på Frelseren.
Forbered et budskab på tre til fem minutter om, hvordan Jesus Kristus hjælper dig. Medtag følgende:
-
Et eller flere skriftsteder fra 1 Korinther 8-16 eller 2 Korinther, der betyder noget for dig
-
En forklaring på, hvad disse skriftsteder fortæller om, hvordan Frelseren hjælper og styrker dig
-
En oplevelse fra dit liv eller et eksempel fra skrifterne med Jesus Kristus, der hjælper på den måde, der undervises om i disse skriftsteder
-
Hvordan du kan opfordre andre til at modtage Frelserens hjælp og styrke
Slægtsforskning og tempeltjeneste og opstandelsen
Vælg enten aktivitet A eller B.
Aktivitet A: Bliv involveret i slægtsforskning og tempeltjeneste
Tidligere har du måske studeret 1 Korinther 15:29. Tænk over, hvordan Frelserens opstandelse påvirker dine forfædre. Se denne video, mens du reflekterer.
Da du studerede 1 Korinther 15:29, lavede du måske en plan for at deltage i slægtsforskning og tempeltjeneste. Hvis du gjorde det, så brug et øjeblik på at gennemgå din plan og reflektere over de handlinger, du foretog for at iværksætte den plan. Hvis du ikke gjorde det, kan du nu overveje at lægge en plan for, hvordan du kan hjælpe dine forfædre til at nyde alle velsignelserne ved Jesu Kristi evangelium.