Evangelisk mesterlære: Lukas 22:19-20
»Gør dette til ihukommelse af mig«
I dit studium af Matthæus 26:26-30 lærte du om Frelseren, der introducerede nadverordinancen for sine disciple ved sit sidste måltid. Denne lektion giver dig mulighed for at øge din beherskelse af læren om nadveren. Det gør du ved at lære henvisningen og nøgleskriftstedet, der hører til mesterlæreskriftstedet Lukas 22:19-20, udenad, samt ved at forklare læresætningen og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab.
Lær udenad og forklar
Forestil dig at tage en ven med i kirke, der intet ved om organiseret religion eller Jesus Kristus. Efter nadvermødet spørger hun: »Hvad var formålet med at omdele brødet og vandet til alle?«
1. Besvar følgende spørgsmål i din studiebog:
-
Hvordan ville du forklare nadverordinancen for din ven?
Husk, at Frelseren under sit sidste måltid med sine disciple indstiftede nadverordinancen (se Matt 26:26-30 ; Mark 14:22-25 ; Luk 22:17-20). Læs mesterlæreskriftstedet Lukas 22:19-20 .
Skriv i din studiebog, med en blyant og med let hånd, følgende skriftstedshenvisning og nøgleskriftsted: » Lukas 22:19-20 : Jesus Kristus befalede: Deltag i nadveren ›til ihukommelse af mig.‹«
Gentag skriftstedshenvisningen og nøgleskriftstedet højt. Visk derefter to ord eller tal ud, og øv dig på at sige skriftstedshenvisningen og sætningen igen. Gentag det samme mønster, visk ord eller tal ud og fremsig skriftstedshenvisningen og nøglesætningen, indtil alle ord og tal er visket ud. Skriv derefter så meget af denne skriftstedshenvisning og nøglesætning, som du kan huske.
Øvelse i anvendelse
Gennemgå kort principperne for at opnå åndelig kundskab (se Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022, »Opnå åndelig kundskab«). Vælg et af de tre principper for at opnå åndelig kundskab og tegn et enkelt symbol eller billede, som du føler repræsenterer det.
Øv dig nu på at bruge principperne for at opnå åndelig kundskab og læresætningen i Lukas 22:19-20 ved at læse følgende scenarie og besvare de efterfølgende spørgsmål.
Jytte er 15 år gammel, har været medlem af Kirken hele sit liv og har altid deltaget regelmæssigt i kirkemøderne. Hun bor sammen med sin mor og mormor, som er gode eksempler for hende. Den forgangne søndag var Jytte særligt interesseret i de emner, som talerne havde valgt til nadvermødet. Hver taler delte stærke og oprigtige personlige oplevelser om at tage nadveren, og hvordan den hjælper med at øge Frelserens indflydelse i deres liv. Det fik hende til at tænke over, at hun ikke selv har haft mange af den slags oplevelser. Hun er klar over, at hun under nadveren ofte bliver distraheret af sin telefon eller af det, andre gør, eller hun tænker på, hvor hurtigt hun kan komme hjem og tage en lur.
-
Har du nogensinde haft det sådan?
-
Hvorfor tror du, at folk har det sådan?
Når eleverne har besvaret disse spørgsmål, så mind dem om de tre principper fra Opnå åndelig kundskab: Handl i tro, undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv og søg yderligere kundskab gennem guddommeligt angivne kilder.
Skriv under hver overskrift specifikke måder, hvorpå princippet om at opnå åndelig kundskab kan hjælpe Jytte i hendes situation. Du kan for eksempel foreslå specifikke måder, hvorpå hun kan handle i tro, fortælle, hvordan det kan være nyttigt at bevare et evigt perspektiv i hendes situation og foreslå nogle guddommeligt angivne kilder, som hun kan bruge til hjælp og vejledning.
2. Besvar følgende spørgsmål i din studiebog:
-
Hvad vil du råde Jytte til at begynde med at gøre for at løse sine problemer?
-
Hvordan kan du bruge hvert af de tre principper for at opnå åndelig kundskab til at hjælpe Jytte?
Hvis du har brug for hjælp til at anvende disse principper for at opnå åndelig kundskab, så overvej følgende spørgsmål.
Handl i tro
-
Hvilket råd ville du give Jytte, som kunne hjælpe hende med at få en bedre oplevelse med at tage nadveren?
-
Hvad kan komme i vejen for, at hun foretager disse ændringer? Hvordan kan hun overvinde disse forhindringer?
Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv
-
Hvilke spørgsmål kan du stille Jytte for at hjælpe hende til at se sin situation ud fra et evigt perspektiv? Hvorfor ville du vælge de spørgsmål?