Matthæus 26:26-30; Lukas 22:19-20
Nadveren
På et sted, der er kendt som det øverste værelse, satte Frelseren sig »med de tolv« (Matt 26:20) og fejrede påskefesten for sidste gang, mens han var dødelig. Under dette sidste påskemåltid indstiftede Jesus Kristus nadverordinancen som den nye måde, hvorpå hans disciple kunne erindre ham. Denne lektion kan hjælpe dig med at forstå og føle vigtigheden af at huske på Frelseren, når du deltager i nadveren.
Betydningen af nadveren
Hvordan ville du svare, hvis nogen stillede dig følgende spørgsmål:
-
Hvorfor går medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i kirke hver søndag?
En vigtig grund til, at vi går i kirke, er at deltage i nadveren. Søster Cheryl A. Esplin, tidligere medlem af Primarys hovedpræsidentskab, har fortalt om en interaktion, der fandt sted mellem en 96-årig mand og hans søn, der viser den centrale rolle, det har at deltage i nadveren som en del af kirkegangen.
Jesus Kristus indstifter nadveren
Jesus Kristus deltog i påskefesten lige inden sine lidelser i Getsemane og sin død på korset. Denne begivenhed omtales ofte som den sidste nadver. Da Frelseren spiste dette påskemåltid med sine apostle, indstiftede han nadveren.
Læs Matthæus 26:26-30 og Lukas 22:19-20 og se efter, hvad Frelseren lærte sine apostle om formålet med nadveren. Du kan eventuelt understrege vigtige ord eller sætninger.
-
Hvad var Frelserens formål med at indføre nadverordinancen?
En sandhed, vi kan lære af disse skriftsteder, er, at Jesus Kristus indstiftede nadveren for at hjælpe os til at erindre ham.Selvom Frelseren endnu ikke havde oplevet lidelserne og kvalerne ved sit sonoffer, skulle ordinancen og symbolerne, som han underviste sine apostle om, hjælpe dem til at huske ham og gaven ved hans forsoning.
-
Hvilke skriftsteder eller personlige oplevelser har hjulpet dig til at reflektere over det offer, som Frelseren udførte for dig?
-
Hvilke følelser for Frelseren oplever du, når du læser disse vers eller tænker på disse oplevelser?
-
Hvordan kan nadversymbolerne hjælpe dig til bedre at forstå, hvad Frelseren har gjort og kan gøre for dig?
Lav et lektionsoplæg
Forestil dig, at du er blevet bedt om at undervise om nadveren i en kommende drøftelse om studium af skrifterne i dit hjem. Brug de skriftsteder, du lige har studeret, og andre henvisninger, du vælger (såsom Guide til skrifterne, »Nadver«, eller nylige generalkonferencetaler) til at forberede dig til at hjælpe andre med at forstå og føle vigtigheden af nadveren.
Dit lektionsoplæg bør omfatte følgende: (1) Et eller flere skriftsteder eller udtalelser fra kirkeledere om nadveren til at studere og grunde over, (2) mindst to spørgsmål, du kan stille for at få en dybere forståelse, og (3) en opfordring til at anvende de sandheder, I drøfter. Brug nogle af eller alle følgende spørgsmål til at vejlede dig i at lave dit oplæg.
-
Hvad er nadveren?
-
Hvordan kan nadveren hjælpe os til bedre at forstå Frelseren og hans forsoning?
-
Hvad har hjulpet dig til at få meningsfulde oplevelser, når du deltager i nadveren?
-
Hvordan ville dit liv være anderledes, hvis du oftere huskede på Jesus Kristus?
1. Skriv dit lektionsoplæg i din studiebog:
Valgfrit: Vil du lære mere?
Hvad er forbindelsen mellem påsken og nadveren?
Hvorfor bruger vi vand til nadveren i stedet for vin?
I Lære og Pagter 27:1-2 står der, at det ikke betyder noget, hvad der bliver brugt til nadveren, så længe det bliver gjort »alene med [Kristi] ære for øje« ( vers 2). I vore dage beder kirkelederne os om at bruge vand, når vi deltager i nadveren.
Hvad kan jeg gøre for, at nadveren bliver mere meningsfuld?
Præsident Steven J. Lund, Unge Mænds hovedpræsident, har sagt:
Hver gang en diakon holder en nadverbakke, mindes vi den hellige historie om den første nadver, om Getsemane, om Golgata og om graven i haven. Da Frelseren sagde til sine disciple: »Gør dette til ihukommelse af mig« [Luk 22:19], talte han også til alle tider til alle os. Han talte om det endeløse mirakel, han ville komme med, når fremtidige diakoner, lærere og præster ville præsentere hans symboler og indbyde hans børn til at tage imod hans sonoffer.
Alle nadversymbolerne peger hen mod den gave. Vi tænker over det brød, han engang brød – og det brød, som præsterne foran os nu bryder. Vi tænker over betydningen af den helliggjorte væske, dengang og nu, mens ordene fra nadverbønnerne højtideligt lyder fra de unge præsters mund ind i vores hjerter og til himlen og fornyer de pagter, der forbinder os med selve kraften i Kristi frelse. Vi kan tænke over, hvad det betyder, når en diakon bærer disse hellige symboler til os, står som han gør, hvor Jesus ville stå, hvis han var der, og tilbyder at løfte vores byrder og vores smerte.
(Steven J. Lund, »Find glæde i Kristus«, Liahona, nov. 2020, s. 36)
Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab har givet følgende råd:
Under nadvermødet – og under selve nadveren – bør vi have fokus på andagten og afholde os fra alle andre aktiviteter, særlig opførsel som kan forstyrre andres andagt. Selv en person, som falder hen i stille slumren, forstyrrer ikke andre. Nadvermødetiden er ikke beregnet til at læse bøger eller blade. Det er ikke tiden til hviskende samtaler på mobiltelefonen eller til at sende sms’er til folk, som ikke er til stede. Når vi deltager i nadveren, indgår vi hellige pagter om, at vi altid vil mindes Frelseren. Hvor er det trist at se, hvor åbenlyst folk krænker den pagt, under det selvsamme møde, hvor de indgår den.
(Dallin H. Oaks, »Nadvermødet og nadveren«, Liahona, nov. 2008, s. 18-19)