Seminar
Evangelisk mesterlære: Matthæus 11:28-30


Evangelisk mesterlære: Matthæus 11:28-30

»Kom til mig … og jeg vil give jer hvile«

Billede
illustration af kvinde, der græder

Jesus Kristus sagde, at hvis vi kommer til ham, vil han lette vores byrder og give os hvile. Denne lektion giver jer en mulighed for at forklare jeres forståelse af denne doktrin ved at anvende principper for at opnå åndelig kundskab i et scenarie, der ligner noget, I måske oplever i jeres eget liv.

Lær udenad og forklar

Øv jer i at lære henvisningen og nøglesætningen i Matthæus 11:28-30 udenad ved at bruge det første bogstav i hvert ord i sætningen.

»Matthæus __:28-__: Kom til m__, a___ I, som s_____ jer trætte o_ bærer tunge b_____, og jeg vil g___ jer h____.«

Appen Evangelisk mesterlære kan også være en hjælp til at lære denne nøglesætning udenad.

Forklar sandheden

Husk på, hvad et åg er (se det følgende billede). Læs Matthæus 11:28-30 og se efter, hvilke sandheder Frelseren belærte om.

Billede
mand, der kører oksetrukken vogn

1. Udfør følgende i jeres studiebog:

Idet I henviser til billedet af et åg, forklarer I, hvordan Frelseren kan hjælpe os med vores byrder. Sørg for at medtage, hvad vores rolle er, når vi samarbejder med Kristus.

Praktiser anvendelse

Gennemgå om nødvendigt principperne for at opnå åndelig kundskab ved at studere afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2020. Match derefter hver af de følgende sætninger med det rigtige princip for at opnå åndelig kundskab.

(Se de korrekte svar i Svarnøgle til quiz i slutningen af lektionen).

  1. Når vi lærer at genkende og undgå upålidelige kilder, kan det beskytte os mod forkert information og mod dem, der forsøger at tilintetgøre tro.

  2. Når vi søger at udvikle vores forståelse og løse udfordringer, er det vigtigt, at vi sætter vores lid til det vidnesbyrd, som vi allerede har om Jesus Kristus, gengivelsen af hans evangelium og hans ordinerede profeters lærdomme.

  3. Vi søger Helligåndens hjælp for at se ting, som Herren ser dem.

  1. Handl i tro

  2. Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

  3. Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder

Scenarie

2. Fuldfør følgende i jeres studiebog:

Skab med to eller tre sætninger et hypotetisk scenarie med en fiktiv person på omkring jeres alder, der i øjeblikket er tynget af en byrde. Inkluder et navn, en bestemt byrde og en eller to detaljer om, hvordan personen har det.

Opnå åndelig kundskab

Tænk over, hvordan I kan bruge principperne for at opnå åndelig kundskab til at hjælpe personen i scenariet. Besvar følgende spørgsmål som en hjælp:

Handl i tro

  • Hvad har I gjort for at stole på Gud og vende jer til ham, når I har stået over for udfordringer?

  • Hvilke lektioner har I tidligere lært af at udøve tro på Jesus Kristus, som kunne hjælpe i denne situation? Hvordan?

Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

  • Hvad ved I om Jesus Kristus, der gør ham i stand til at hjælpe med at lette byrder?

  • Hvordan er håndtering af byrder og udfordringer i vores liv en vigtig del af vor himmelske Faders plan?

Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder

  • Hvordan kan kendskab til læresætningen i Matthæus 11:28-30 hjælpe med denne byrde eller udfordring?

  • Hvilket andet skriftsted eller profetisk udsagn kan hjælpe? Hvordan?

Løfte byrder

3. Udfør følgende aktivitet i jeres studiebog:

Brug det, I har fundet, til at skrive et brev til personen i jeres scenarie. Inkluder sandheder fra Matthæus 11:28-30 og andre kilder for at give trøst og opmuntring.

  • Hvilket princip for at opnå åndelig kundskab synes I var mest nyttigt i jeres forberedelse på at svare på dette scenarie? Hvorfor?

Svarnøgle til quiz: 1. C; 2. A; 3. B

Udskriv