Matthæus 15:1-9
Overtræder I »Guds bud for jeres overleverings skyld«?
Da skriftkloge og farisæere spurgte, hvorfor Jesu disciple ikke fulgte deres traditioner, svarede Frelseren ved at irettesætte dem, der bruger overleveringer som en undskyldning for at bryde Guds bud. Denne lektion kan hjælpe dig med at bestemme, hvilke af dine traditioner, der hjælper dig med at blive mere som Jesus Kristus, og hvilke der kan skille dig fra ham.
Traditioner
Læs følgende scenarier.
-
En ung kvindes familie har tradition for at tage uddannelse meget alvorligt. Hun forventes at klare sig godt, når der er opgaver og prøver.
-
I generationer har en ung mands familie prioriteret at bede hver morgen og aften.
-
Der finder snart en stor social begivenhed sted, hvor mange piger er iført usømmelig påklædning. En ung kvinde skal beslutte, hvordan hun vil klæde sig på til lejligheden.
-
I årevis har mange af de unge i en bestemt menighed ikke deltaget oprigtigt i deres søndagsskoleklasser. Dette handler bl.a. om at være forsinket, ikke være opmærksom og at sende sms’er eller spille spil på deres telefoner i timen.
-
Det er en tradition på en skole, at de ældre elever chikanerer de yngre elever.
Besvar følgende spørgsmål, der vedrører de tidligere scenarier.
-
Hvorfor tror du, at vores traditioner betyder noget?
-
Hvordan kan vores traditioner påvirke vores evne til at blive som Jesus Kristus?
-
Hvorfor kan det være svært for nogen at vurdere deres egne traditioner eller at ændre deres upassende traditioner?
Du vil i denne lektion studere nogle af Jesu Kristi lærdomme om overleveringer. Overleveringer er »tro og skikke, som videregives fra slægt til slægt« (Guide til skrifterne, » Overleveringer «, ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/traditions?lang=dan). Angiv i din studiebog nogle traditioner, der er en del af dit liv.
Frelserens lærdomme om traditioner
For at forstå, hvad Frelseren forkyndte, kan det være nyttigt at kende konteksten eller baggrunden for Matthæus 15 .
Læs først Matthæus 15:1-9 . Læs derefter den følgende kontekstuelle hjælp, og læs så de samme skriftsteder igen, idet du lægger mærke til, hvilken forskel det gør at forstå konteksten.
Kontekstuel hjælp til Matthæus 15: På Frelserens tid underviste jødiske ledere i den nedskrevne Moselov samt en mundtlig lov, der ikke var givet af Gud, men var en overlevering blandt folket. Dette omfattede ting som at tælle trin på sabbatten og overdreven vask af hænder før måltider, hvilket skulle repræsentere en persons åndelige renhed. Dele af den traditionelle lov blev brugt af egoistiske årsager. For eksempel findes der et bud i Moseloven om at ære sin far og mor (se 2 Mos 20:12), men nogle personer brugte den mundtlige lov til at retfærdiggøre at bryde dette bud ved at hævde, at deres penge eller ressourcer var dedikeret som »en gave« til Gud ( Matt 15:5), og derfor ikke kunne bruges til at hjælpe med at passe deres gamle forældre. Disse ændringer var ikke en del af lovens og buddenes oprindelige hensigt og vakte ikke Guds velbehag.
Læs Matthæus 15:1-9 og bemærk, hvad Frelseren sagde om overlevering.
-
Hvad tror du, Frelserens budskab er i disse vers? Identificer en eller to af de sandheder, du finder.
Valgfrit: Vil du lære mere?
Hvilke verdslige traditioner bør jeg muligvis fjerne fra mit liv?
I sin tale »Omvendelse og forandring« (Liahona, nov. 2003, s. 39) gav præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab mange eksempler på »elementer i … adfærd, som [kan være] i konflikt med evangeliets befalinger, pagter og kultur.« Vores adfærd afviger nok en del fra verdens traditioner, når det kommer til ting som kyskhed og pornografi, kirkegang, ærlighed og rang eller social status. Overvej at læse hele eller dele af præsident Oaks tale, der er tilgængelig på ChurchofJesusChrist.org/study/liahona/2003/11/repentance-and-change?lang=dan.
I sin tale »Kristi kultur« (Liahona, nov. 2020, s. 48–50) sammenlignede ældste William K. Jackson fra De Halvfjerds verdslig kultur med Kristi kultur. Overvej at se eller læse hele eller dele af hans tale, der er tilgængelig på ChurchofJesusChrist.org/study/liahona/2020/11/27jackson?lang=dan
Er det muligt at bevare mine kulturelle traditioner og stadig følge Frelseren?
Følgende video giver et eksempel på, hvordan man kan fastholde kulturelle traditioner og stadig følge Frelseren.