Tiltrækning mod en af samme køn
En af mine kære er bøsse. Hvad skal jeg gøre?


»En af mine kære er bøsse. Hvad skal jeg gøre?« Tiltrækning af samme køn: Familie og venner (2020)

»En af mine kære er bøsse. Hvad skal jeg gøre?« Tiltrækning af samme køn: Familie og venner

En af mine kære er bøsse. Hvad skal jeg gøre?

Begynd med kærlighed

Det kan både være svært og forvirrende at tale om sin tiltrækning af samme køn. Jeres barn, ægtefælle eller slægtning ved måske ikke, hvordan de skal tale med jer om det. I føler jer måske sommetider utilstrækkelige. Selvom I ikke altid ved, hvordan I skal reagere på den kamp, jeres slægtning gennemgår, vil I aldrig fortryde, at I har rakt ud i kærlighed og forståelse.

I vil aldrig fortryde at sige »Jeg elsker dig.«

I vil aldrig fortryde at lægge jeres arme om vedkommende og give dem et knus. I vil aldrig fortryde, at I lyttede. I vil aldrig fortryde, at I prøvede at forstå.

Hvis I overreagerer, bliver vrede eller siger noget, I fortryder, så mist ikke modet. Det er blot en del af en livslang samtale, Det er aldrig for sent at undskylde.

Hvis I ad omveje finder ud af, at en af jeres kære føler sig tiltrukket af samme køn, så tag det ikke personligt. Det kan både være skræmmende og forvirrende at tale om sin tiltrækning af samme køn. Jeres nære og kære ved måske ikke, hvordan de skal tale med jer om det.

Det er naturligt at sørge. Føler I, at drømmen om den »perfekte« familie glider jer af hænde? Frygter I at miste det nære forhold? Er I bange for, at jeres kære ikke vil blive behandlet med venlighed? Disse følelser er naturlige. Der er ingen skam at sørge.

Bebrejd ikke jer selv, fordi en af jeres kære føler sig tiltrukket af samme køn. Det er ikke nogens fejl. Bebrejdelser er hverken nødvendige eller nyttige.

Søg åndelig vejledning

Som familiemedlem er den mindst konstruktive bøn »hvorfor.« Med en »vil du ikke nok fjerne det med samme?« på en stærk andenplads. Det mest nyttige spørgsmål begynder med »hvordan?« Hvordan kan jeg hjælpe dig? Hvordan kan jeg være en støtte for min nære og kære? Hvordan kan vi lære noget af dette?

Søg kundskab og lær alt, hvad I kan. Tal med jeres biskop eller grenspræsident og få råd fra en af Herrens bemyndigede tjenere. Hvis I føler jer tilskyndet til det, så bed om en præstedømmevelsignelse til at hjælpe jer med at imødekomme jeres kæres behov. Nogle mennesker finder perspektiv i støttegruppe eller gennem tempeldeltagelse. Faktisk findes der ikke noget bedre sted at finde fred og perspektiv end i templet.

Opbyg forståelse

Omgiv jer med mennesker, der opbygger jer. Nogle mennesker kerer sig. Nogle mennesker er nysgerrige. At svare på spørgsmål kan fremme forståelsen, men det kan også være udmattende. Sørg for at oplade jeres åndelige batterier ved at bruge kvalitetstid på hellige steder. Og ingen kerer sig mere end jeres Fader i himlen.

At lære at være forælder på denne rejse vil udvikle jer. Når I søger Åndens ledsagelse, vil I komme nærmere på Gud, jeres barn, og hvis det er relevant, jeres ægtefælle. Husk at respektere handlefriheden. Hvis jeres ægtefælle ikke er enige med jer om, hvordan man skal håndtere sagerne, så find en løsning i respekt. Hvis jeres barn træffer valg, som I ikke synes om, så fortæl dem venligt, hvad I føler. Forsøg aldrig at kontrollere eller manipulere dem. Giv dem jeres tid og overbevis dem om jeres kærlighed.

Balancen mellem kærlighed og lov

»Som sidste dages hellige har mange af os – ikke alle, men mange af os – en tilbøjelighed til at insistere på lov og ret og gøre det på en ukærlig måde.

»Jeg modtager mange breve fra folk, der er fortvivlede over valg, som nogle i deres familie har truffet. Og de spørger: ›Hvad skal vi gøre?‹ Det første jeg foreslår er altid, at de skal blive ved med at elske dem. Til syvende og sidst er det noget, man altid kan gøre. Vi er nødt til at have Herrens bud in mente, som jeg vil omtale som loven, og det store bud om at elske hinanden. Og de kan komme i konflikt, når nogle, vi omgås med, ikke holder buddene eller loven. Og det gør det sværere for os at omgås med og elske dem. Hvis vi alligevel elsker individet og på samme tid holder godt fast i det, vi ved er vores ansvar for loven, er det muligt …

Vi bør ikke indlede vores omgang med mennesker, der vælger noget andet, end vi ville ønske, med at diskutere deres valg. Det er bedre at tage udgangspunkt i: Hvor kommer du fra? Hvilke værdier lægger du mest vægt på? Hvad ønsker du at opnå? Og i den sammenhæng kan vi forklare, at Herrens bud lægger os på sinde, for det er vigtigt for os for at blive på stien mod evigt liv.

Vi er blevet givet bud. Når vi vælger at holde dem, er vi lydige. Konsekvensen af at holde buddene er, at vi kommer i harmoni med de evige love, der tillader os at vokse og udvikle os mod evigt liv. Frelseren bød sine disciple at ›elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer‹ (Joh 13:34). Så ser vi på, hvordan han elskede os. Han ofrede sig for os. Han kerede sig altid om den enkelte. Han havde en vidunderlig måde at række ud til andre på. Jeg tror, at alt det er indikatorer for, hvordan vi kan elske hinanden, som han elskede os. Hvis vi gør ham til vores forbillede, bør vi altid prøve at række ud for at inkludere alle« (Dallin H. Oaks, »Love and Law«, ChurchofJesusChrist.org).

Guddommelig kærlighed undskylder ikke synd – »For jeg, Herren, kan ikke se på synd med den mindste grad af billigelse« – men er ivrig efter at tilgive – så »alligevel skal den, der omvender sig og gør Herrens befalinger, blive tilgivet« (L&P 1:31-32). På tilsvarende vis bør vi heller ikke vige fra at efterleve og forsvare Guds bud, men fuldt ud afspejle Guds kærlighed, vi må også elske hinanden så åbenlyst og fuldstændigt, at ingen kan føle sig forladt, alene eller håbløs.

Tal om depression og selvmord

Det er reelt at føle sig deprimeret, og det kan være overvældende og invaliderende. Ofte kan professionel terapi og medicinsk behandling også være en hjælp. Når depression bliver til selvmordstanker, er det afgørende at have nogen at tale med. Mennesker med selvmordstanker døjer med tung fysisk, mental eller følelsesmæssig smerte, de er ofte isolerede, og de føler måske ikke, at der er noget håb for fremtiden. De kan føle, at der ikke er nogen anden måde at gøre en ende på den lammende smerte på end ved at tage deres eget liv. Tanker om død på grund af selvmord påtænkes, overvejes og genovervejes ofte, før der gøres et forsøg. I denne overvejelsesperiode, kan indgriben redde et liv.

Forebyggelse af selvmord begynder med at genkende advarselstegnene. Se en liste med advarselstegn ved at besøge https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/selvmord.

Hvis det ser ud til, at nogen er i risiko, er det bedste, man kan gøre, at tale med dem om det. Det kan virke akavet eller anmassende, men folk, der er deprimerede, har ofte desperat brug for nogen at tale med, nogen til at hjælpe dem med at bearbejde tanker og følelser. Disse samtaler kan være svære, men de er afgørende for at mindske følelsen af isolation og håbløshed, der kan føre til selvmord. Hvis det ser ud til, at en person er i umiddelbar risiko for at forsøge at begå selvmord, så ring til Livslinien til forebyggelse af selvmord på 70 201 201.

Crisis Help Lines, ChurchofJesusChrist.org

Udskriv