mand ved en computer

Oplæring i at lave en læseplan

Indledning

I seminar følger vi skemaet for Kom og følg mig. Dette placerer seminar i en støttende rolle til det, som eleverne lærer derhjemme. Selvom denne tilgang har tilrettet, hvad seminarelever studerer, kræver det nogle tilpasninger i, hvordan lokale områder og programmer vil bruge undervisningsmaterialet til seminar. På grund af kompleksiteten i disse tilpasninger kan det i mange tilfælde være bedst at få områdeadministratorer, koordinatorer eller programadministratorer til at lave læseplanen, så lærerne ikke behøver at gøre det. Når du laver disse vejledninger til lærere, vil det spare dem tid. Men nogle lærere vil dog stadig være nødt til at tilpasse den læseplan, du forsyner dem med.

Retningslinjer for at lave en læseplan for seminar

Prioriter evangelisk mesterlære

Når du opretter læseplanen, skal du være særligt opmærksom på, hvornår du lægger lektioner om evangelisk mesterlære. Følgende er vigtige retningslinjer for planlægning af aktiviteter for evangelisk mesterlære:

• Beslut, hvornår der skal undervises i Opnå åndelig kundskab, del 1, 2 og 3. Disse lektioner introducerer eleverne for principperne for at opnå åndelig kundskab. Det er bedst, hvis de undervises i begyndelsen af skoleåret, før der undervises i nogen mesterlæreskriftsteder.

• Sørg for, at de 24 lektioner i mesterlæreskriftsteder og de tilhørende baggrundslektioner er inkluderet i læseplanen, så der bliver undervist i dem i uger, hvor der bliver afholdt seminarlektioner. De fleste lektioner om evangelisk mesterlære vil falde helt naturligt i løbet af året, mens der bliver afholdt seminar. Det er bedst at lade disse lektioner ligge så tæt som muligt på, at de respektive skriftstedsblokke i Kom og følg mig bliver studeret. Afgør, hvilke lektioner i mesterlæreskriftsteder eleverne vil gå glip af, når seminar ikke afholdes. Flyt disse lektioner til en uge, der har en gennemgang af evangelisk mesterlære, så der kan undervises i dem i stedet for gennemgangen. Udover at flytte denne lektion, så sørg også for at flytte den tilsvarende baggrundslektion, hvor skriftstedet først introduceres. De kontekstuelle baggrundslektioner findes i lærerens hæfte lige før hver lektion om mesterlæreskriftstederne. Flytning af disse to lektioner betyder, at en gennemgang af evangelisk mesterlære og en anden lektion i løbet af den uge skal erstattes.

• Planlæg gennemgange af evangelisk mesterlære og evalueringer af evangelisk mesterlære. Lærerne administrerer disse gennemgange og evalueringer ved semesterets afslutning i deres klasse for at hjælpe eleverne til at vurdere, hvor godt de har lært de tilsvarende skriftsteder i kurset. Læseplanen kan omfatte »Evangelisk mesterlære: Gennemgang – Evaluering 1«, når eleverne har haft alle de lektioner om mesterlæreskriftsteder, der svarer til skriftstederne i evalueringen af evangelisk mesterlære. »Evangelisk mesterlære: Evaluering 1« kan lægges cirka en uge efter gennemgangen. Læseplanen kan ligeledes tilpasses for at inkorporere »Evangelisk mesterlære: Gennemgang – Evaluering 2« og »Evangelisk mesterlære: Evaluering 2«, når eleverne har studeret lektionerne om mesterlæreskriftsteder, der svarer til skriftstederne i evalueringen af evangelisk mesterlære.

• Sørg for, at eleverne har en ugentlig oplevelse med evangelisk mesterlære. I uger, hvor der ikke er en lektion om at opnå åndelig kundskab, en lektion om mesterlæreskriftsteder, en lektion til gennemgang til evalueringen af evangelisk mesterlære eller en evaluering af evangelisk mesterlære, så planlæg en gennemgang af evangelisk mesterlære. Der er allerede en gennemgang af evangelisk mesterlære i hver uge af lektionerne i lærerens hæfte, hvor der ikke er en lektion om et mesterlæreskriftsted eller om at opnå åndelig kundskab.

Følg Kom og følg mig-skemaet

Følg for det meste skemaet for Kom og følg mig, når du laver din læseplan. Der er nogle skriftstedsblokke i det ugentlige skema for Kom og følg mig, der er fyldt med særligt rigt indhold og indeholder flere mesterlæreskriftsteder. For at afbalancere evangelisk mesterlære som en ugentlig oplevelse med uger, der har særligt rige skriftblokke, kan du arrangere lektioner i læseplanen, så eleverne begynder at studere skriftstedsblokken til seminar i ugen, før den dukker op i Kom og følg mig-skemaet eller fortsætter med at studere den i den følgende uge.

Disse lejligheder bør dog være sjældne. Eleverne bør normalt studere den samme skriftstedsblok i seminar, som de studerer derhjemme med Kom og følg mig.

Tilpas lokale skoleskemaer og se på lokale behov

Inkluder lokale helligdage og andre ferier i skolen i læseplanen, så godt du kan. Når en uge til seminar bliver afkortet på grund af det lokale skoleskema, så sørg for stadig at prioritere evangelisk mesterlære. I disse uger skal du være selektiv omkring, hvilke andre lektioner du vil inkludere i læseplanen. Det kan være, at du er nødt til at gennemgå formålene med de forskellige lektioner i en ugentlig oversigt eller endda selv se lektionerne igennem for at afgøre, hvilke læringsoplevelser der er bedst for eleverne.

Når du laver læseplanen, så sørg for at tage fat på elevernes behov i dit område eller program. Der er introduktionslektioner inkluderet foran i lærerens hæfte, der kan inkorporeres i en læseplan i løbet af skoleåret. Derudover kan eleverne have gavn af andre former for læringsoplevelser, der ikke nødvendigvis er inkluderet i lærerens hæfte. Disse oplevelser kan omfatte lektioner, der hjælper eleverne til at forberede sig til eller reflektere over en nylig generalkonference eller et foredrag for unge. Den slags aktiviteter kan være en del af læseplanen.

Praktiske eksempler

Nedenfor er to praktiske eksempler, der illustrerer, hvordan man anvender de retningslinjer, der lige er blevet drøftet, når man laver en læseplan.

André Morales, koordinator

Eleverne i det område, hvor bror Morales koordinerer seminarprogrammet, har skolestart den 6. marts. Han begynder at forberede en læseplan for disse elevers lærere, så lærerne ikke behøver at gøre det. Han begynder med at kigge på Kom og følg mig-skemaet for at se, hvilken skriftstedsblok der ville blive studeret den uge. Han bemærker, at skriftblokken for ugen den 6. marts er Matthæus 9-10, Markus 5 og Lukas 9. I den uge ser han følgende fem lektioner i lærerens hæfte for seminar:

grafik 1 af bror Morales’ læseplan

Bror Morales forstår, at mange elever vil være nye i seminar, så han beslutter sig for at indlede semesteret ved at vælge nogle få af lektionerne fra de indledende materialer i Det Nye Testamente – Seminar – Lærerens hæfte. Han vælger »Introduktion til Det Nye Testamente« og »Studium af skrifterne«.

Bror Morales har det godt med de to første lektioner, men kæmper med at vide, hvilke andre lektioner han bør lægge i den første uge. Han ser på det ugentlige oversigtsdokument for denne uge og gennemgår formålet for hver lektion. Han føler virkelig, at eleverne ville få en god oplevelse med de to lektioner i Markus 5, men han anerkender også, at eleverne har brug for at blive præsenteret for evangelisk mesterlære. Så han tilføjer lektionen »Introduktion til Evangelisk mesterlære«. Til de to andre lektioner besluttede han sig for at inkludere begge lektioner i Markus 5. Så den første uge i læseplanen ser således ud:

grafik 2 af bror Morales’ læseplan

Den næste uge i skemaet ser bror Morales, at der er et mesterlæreskriftsted til Matthæus 11:28-30.

grafik 3 af bror Morales’ læseplan

Han føler, at eleverne virkelig bør forstå principperne for at opnå åndelig kundskab, før de får lektionen om mesterlæreskriftstedet i Matthæus 11:28-30. Han beslutter sig for at lægge alle tre lektioner om at opnå åndelig kundskab i den første del af denne uge. Han planlægger derefter at have den kontekstuelle baggrundslektion og den tilhørende lektion om mesterlæreskriftstedet i Matthæus 11:28-30.

grafik 4 af bror Morales’ læseplan

For hver af de efterfølgende uger beslutter han sig for at følge den rækkefølge, lektionerne er organiseret i lærerens hæfte, med nogle få undtagelser. Han ser på Kom og følg mig-skemaet og bemærker, at mens eleverne var på sommerferie, og seminar ikke blev afholdt, var der fire andre mesterlæreskriftsteder, der blev studeret. Han mangler stadig at inkludere lektionerne om mesterlæreskriftstedet og de tilsvarende kontekstuelle baggrundslektioner i læseplanen for disse fire skriftsteder: Lukas 2:10-12, Johannes 3:5, Johannes 3:16 og Matthæus 5:14-16. Bemærk, hvordan han ændrede de næste par uger for at sikre sig, at eleverne modtog alle lektionerne i mesterlæreskriftstederne og deres tilhørende baggrundslektioner.

grafik 5 af bror Morales’ læseplan

Da bror Morales er færdig med tidsplanen op til dette punkt, bemærker han, at den næste uge er påske. Seminar – Lærerens hæfte indeholder ikke noget indhold til ugerne i Kom og følg mig for påske og jul, så bror Morales kan lægge hvilken som helst lektion, han beslutter sig for at afholde denne uge. Han kunne beslutte sig for at inkludere andre lektioner, som eleverne måske har misset i løbet af sommeren. Han beslutter sig for i løbet af denne uge at lægge de to resterende lektioner om mesterlæreskriftsteder og de tilhørende baggrundslektioner, der blev læst i løbet af sommerferien. Han har stadig plads til en lektion til og beslutter sig for at tilføje en lektion fra de indledende materialer, som eleverne endnu ikke har haft.

grafik 6 af bror Morales’ læseplan

Nu hvor bror Morales har inkluderet alle lektionerne i mesterlæreskriftsteder og de tilhørende kontekstuelle baggrundslektioner i læseplanen, følger han rækkefølgen af lektionerne i lærerens hæfte. Af og til er der uger med en fridag fra skole. I disse uger prioriterer han stadig opgaver til læring af evangelisk mesterlære og beslutter, hvilken en af de andre lektioner i ugen, der ikke skal inkluderes i læseplanen.

grafik 7 af bror Morales’ læseplan

Bror Morales følger dette mønster indtil de sidste par uger af den første halvdel af kurset. Med to uger tilbage inkluderer han lektionen »Evangelisk mesterlære: Gennemgang – Evaluering 1« i stedet for en gennemgang af evangelisk mesterlære. Den følgende uge, som er den sidste uge i den første halvdel af kurset, beslutter han sig for at lægge lektionen »Evangelisk mesterlære: Evaluering 1«. Han lægger den tidligt på ugen, så eleverne har nogle få dage til at tage den, hvis nogen er fraværende den dag, hvor den gives, eller skal tage den om.

Stacie Richards, skoleleder for seminar i skoletiden

Det andet semester i skoleåret i det område, hvor søster Richards og hendes lærerstab underviser, går fra den 3. januar til den 27. maj. Eleverne har derefter sommerferie indtil den 22. august.

Søster Richards er i stand til at lave en læseplan med minimale forskelle i forhold til, hvordan lærerens hæfte er organiseret for første del af semesteret. Men når hun sammenligner skoleskemaet med læseplanen i Kom og følg mig, bemærker hun, at eleverne holder sommerferie, når to af mesterlæreskriftstederne, der er inkluderet i den første halvdel af undervisningsmaterialet, er planlagt til at blive undervist. Disse skriftsteder er Johannes 17:3 og Lukas 24:36-39. Eftersom et af formålene med evangelisk mesterlære er at bygge bro over manglerne i det, som eleverne går glip af, når skolerne har ferielukket, beslutter hun sig for at finde et sted at inkludere disse skriftsteder i det nuværende semester. Hun ved også, at hun skal lægge lektionerne »Evangelisk mesterlære: Gennemgang – Evaluering 1« og »Evangelisk mesterlære: Evaluering 1«, før eleverne går på sommerferie.

For at foretage disse tilpasninger beslutter hun sig for at begynde i den sidste uge af semesteret og arbejde sig tilbage, indtil hun er i stand til at inkludere evalueringer, gennemgang inden evalueringer, lektioner i evangelisk mesterlære og deres medfølgende baggrundslektioner og alle andre ønskede lektioner. Hun beslutter sig for ikke at undervise i lektionen »Evangelisk mesterlære: Evaluering 1« i løbet af den sidste uge af semesteret på grund af, hvor flydende skoleskemaet kan være, og hvor mange elever der har tendens til ikke at være til stede den uge. Den sidste uge er derfor efterladt som allerede planlagt.

grafik 1 af søster Richards’ læseplan

Søster Richards ved, at lektionen »Evangelisk mesterlære: Gennemgang – Evaluering 1« bør undervises før evalueringslektionen, så hun beslutter sig for at indsætte den som den første lektion i semesterets næstsidste uge og at indsætte evalueringslektionen som den uges sidste lektion. Det giver eleverne nogle få dage til at studere skriftsteder, som de måske ikke kender så godt efter gennemgangen.

Hun beslutter sig derefter for, at gennemgangen vil være mest effektiv, når eleverne har studeret alle lektionerne om mesterlæreskriftsteder. Ved at flytte lektionen om evangelisk mesterlære i Matthæus 22:36-39 med den tilsvarende kontekstuelle lektion til slutningen af ugen er hun i stand til at nå dette mål, mens hun har nogle få dage mellem gennemgangen og evalueringen.

grafik 2 af søster Richards’ læseplan

Søster Richards ser derefter en mulighed for at indsætte lektionen om evangelisk mesterlære i Johannes 17:3 sammen med dens kontekstuelle lektion i læseplanen. Disse lektioner var oprindeligt planlagt til at ligge i sommerferien. Da hun havde læst formålet med hver af de resterende lektioner for ugen, valgte hun at beholde de tre lektioner, som hun følte eleverne i hendes område havde mest brug for. Hun så ingen grund til at foretage ændringer i ugen fra den 24.-30. april.

grafik 3 af søster Richards’ læseplan

Søster Richards vidste, at der kun var en tilbageværende lektion om mesterlæreskriftsteder, Lukas 24:36-39, der stadig skulle indsættes. Den ville normalt også have ligget i løbet af sommerferien. Hun bemærkede, at ugen den 17.-23. april har en lektion til gennemgang af evangelisk mesterlære, der kan erstattes med lektionen til Lukas 24 . Men da hun fortsatte med at se på skemaet, lagde hun mærke til, at der ikke var nogen planlagte lektioner i ugen op til påske.

Da hun vidste, at lektionen om evangelisk mesterlære i Lukas 24 sammen med den tilhørende baggrundslektion ville være perfekt til påskeugen, beslutter hun sig for at indsætte den der. Hun ser derpå på de andre lektioner, som eleverne ville gå glip af i deres sommerferie, og beslutter sig for, at de vigtigste lektioner, hun kunne undervise i af disse lektioner, er dem, der underviser om Frelserens lidelser i Getsemane, hans korsfæstelse og vidnerne til hans opstandelse. Hun færdiggør skemaet for påskeugen ved at lægge disse lektioner ind.

grafik 4 af søster Richards’ læseplan

Ved at vælge de lektioner var søster Richards i stand til at prioritere evangelisk mesterlære for eleverne og give dem værdifulde læringsoplevelser, der fokuserer på Frelseren i påsken.

Resten af semesteret var hun i stand til at organisere lektionerne, så de fulgte rækkefølgen i lærerens hæfte tæt.