»Se eleverne som Gud ser dem«, Lærerudviklingsfærdigheder: Elsk dem, du underviser, 2023
»Se eleverne som Gud ser dem«, Lærerudviklingsfærdigheder: Elsk dem, du underviser
Principper for Undervisning på Frelserens måde: Elsk dem, I underviser
Se eleverne, som Gud ser dem.
Færdighed
Nærlæs de seneste profetiske budskaber for at forstå, hvordan vor himmelske Fader ser på de unge.
Definer
Ældste Dale G. Renlund lærte os: »For effektivt at tjene andre må vi se dem … gennem vor himmelske Faders øjne« (»Gennem Guds øjne«, Liahona, nov. 2015, s. 94). Levende profeter er inspirerede mænd, der kaldes til at tale for Herren. Ved at forstå, hvad profeter lærer os om nutidens unge, kan I se jeres elever gennem Guds øjne og bedre vide, hvordan I kan hjælpe dem til enhver tid. En måde at gøre dette på er bønsomt at studere profetiske budskaber for at finde svar på spørgsmål som følgende:
-
Hvad lærer profeter og apostle os om de unges identitet?
-
Hvad beder Kirkens ledere unge om at gøre?
-
Hvad afslører profeter og apostle om Herrens håb og ønsker for, følelser omkring og forventninger til de unge?
Når I studerer de levende profeters ord for at finde svar på disse spørgsmål eller nogle af jeres egne spørgsmål, vil I vokse i jeres forståelse af, hvordan Gud ser Kirkens unge. Når I ser eleverne mere klart gennem Guds øjne, vil I blive inspireret til at undervise og interagere med unge på højere og helligere måder.
Model
-
Søster Antel skal til at starte sit første år som institutlærer. Før hun møder sine elever, nærlæser hun præsident Nelsons tale: »Evighedens valg«, mens hun overvejede spørgsmålet »Hvad ønsker Herrens profet, at jeg skal forstå omkring de unge voksne, jeg skal undervise?« Hun ser tydeligere, hvordan vor himmelske Fader ser hendes elever, idet hun læser følgende: »Først og fremmest er I et Guds barn. For det andet er I som medlemmer af Kirken børn af pagten. Og for det tredje er I Jesu Kristi disciple.«
-
Bror Mueller har været frustreret, fordi eleverne i hans seminarklasse virker uengagerede. Han søger hjælp ved at studere de seneste taler ved generalkonferencerne for at finde svar på spørgsmålet: »Hvad sagde Kirkens ledere om vor himmelske Faders håb og ønsker for, følelser omkring og forventninger til unge?« Hans syn på sine elever styrkes, da han læser ældste Dieter F. Uchtdorfs ord: »Mine kære venner, lad mig gentage, at hvis Frelseren stod her i dag, ville han udtrykke sin uendelige kærlighed til jer, sin fuldstændige tillid til jer« (»Jesus Kristus er de unges styrke«, Liahona, nov. 2022, s. 12).
Klik her for at se en video af denne model.
Øvelse
-
Nærlæs et nyligt profetisk budskab og hold øje med indsigt, der kan hjælpe jer til at forstå, hvordan vor himmelske Fader ser jeres elever.
Inkorporer
-
Lav en liste over profetiske udsagn fra det sidste år, der hjælper jer til at se unge gennem vor himmelske Faders øjne.
Drøft eller overvej
Hvordan kan det at se unge gennem Guds øjne påvirke den måde, I behandler dem på?
-
Hvilke er nogle profetiske udtalelser, der har hjulpet jer til at se unge, som vor himmelske Fader ser dem, og hvilken forskel har det gjort for jer?
-
Hvilke andre spørgsmål kunne I grunde over, mens I studerer profetiske budskaber, så I bedre kan forstå Kirkens unge?
Ønsker I at vide mere?
-
Russell M. Nelson, »Evighedens valg«, verdensomspændende foredrag for unge voksne, 15. maj 2022, ChurchofJesusChrist.org
-
Dale G. Renlund, »Gennem Guds øjne«, Liahona, nov. 2015, s. 93-94
-
Chad H Webb, »Hans repræsentanter«, Årlig oplæringstransmission for S&I, 21. jan. 2022, broadcasts.ChurchofJesusChrist.org
Færdighed
»Tænk celestialt« om jeres elever for at hjælpe jer til at se dem, som Gud ser dem.
Definer
Præsident Russell M. Nelson har opfordret os til at »tænke celestialt« ved at »være åndeligt sindet« (»Tænk celestialt!«, Liahona, nov. 2023, s. 117). I kan anvende dette sammen med jeres elever, og det kan hjælpe jer til at se dem, som Gud ser dem. En måde dette kan gøres på er at tænke på en elev, I kender, og »tænke celestialt« ved at spørge jer selv: »Hvad ved Gud og forstår Gud om denne elev?« Denne færdighed kan anvendes, når som helst I interagerer med elever eller tænker på elever.
Model
-
Efter en lang dag vender bror Smith hjem. Hans kone spørger ham, hvordan hans dag har været, og han overvejer at fortælle om en situation, han oplevede med en elev, der ikke endte godt. Så tænker han på præsident Nelsons opfordring til at »tænke celestialt« og spørger sig selv: »Hvad ved Gud og hvad forstår Gud om denne elev?« Han fortæller sin kone: »Jeg oplevede et svært øjeblik med en elev i morges, men jeg er taknemmelig for, at vor himmelske Fader sendte denne unge mand til vores klasse for at få succes.«
Klik her for at se en video af denne model.
Øvelse
-
Tænk på en elev, I kender, og »tænk celestialt« om ham eller hende. Hvad ved Gud og hvad forstår Gud om denne elev?
-
Tænk på en anden elev, I kender, og »tænk celestialt« om ham eller hende. Hvad ved Gud, og hvad forstår Gud om denne elev?
Drøft eller overvej
-
Hvad har I lært ved at øve jer i denne færdighed? Hvorfor skulle det være vigtigt at se elever, som Gud ser dem?
-
Hvilken betydning kan det have for læringsoplevelsen, at I konsekvent »tænker celestialt« om jeres elever?
Inkorporer
-
Hvad kan I gøre for at gøre det til en vane at »tænke celestialt« om jeres elever?
Ønsker I at vide mere?
-
Russell M. Nelson, »Tænk celestialt!«, Liahona, nov. 2023, s. 117-120