Lærerudviklingsfærdigheder
Skab rammer og muligheder for, at eleverne kan blive undervist af Helligånden.


»Skab rammer og muligheder for, at eleverne kan blive undervist af Helligånden«, Lærerudviklingsfærdigheder: Undervis ved Ånden, 2023

»Skab rammer og muligheder for, at eleverne kan blive undervist af Helligånden«, Lærerudviklingsfærdigheder: Undervis ved Ånden

Principper for Undervisning på Frelserens måde: Undervis ved Ånden

Skab rammer og muligheder for, at eleverne kan blive undervist af Helligånden.

Færdighed

Lav selvevalueringer til eleverne om en læresætning, sandhed eller et princip.

Definer

Undervisning ved Ånden omfatter at hjælpe eleverne til at overveje deres egne perspektiver, følelser og oplevelser i forbindelse med specifikke sandheder. Selvransagelse og selvevaluering kan indbyde Helligånden til at hjælpe hver elev til at se ting, »som de virkelig er, og … som de virkelig vil blive« (Jakob 4:13) i deres liv. Effektive selvevalueringer hjælper eleverne til at overveje (1) deres egen nuværende forståelse af en bestemt sandhed, (2) hvorfor disse sandheder er relevante for deres eget liv og situation, og (3) hvordan de bedre kan efterleve disse sandheder. I kan opfordre til denne selvevaluering når som helst i klassen på forskellige måder, herunder gennem skriveaktiviteter, spørgsmål til drøftelse og opfordringer til at anvende læresætninger og principper.

Modeller og øvelser nedenfor er generelle eksempler. Oplæring vil være mere effektiv, hvis modeller og muligheder for at øve sig er forbundet til de næste lektioner, der vil være omfattet af læseplanen.

Model

Her er nogle eksempler på, hvordan I kan lave selvevalueringer til eleverne:

  • I begyndelsen af klassen kan I bede eleverne om kort at skrive deres nuværende forståelse af tiendeloven ned i en studiebog.

  • I slutningen af klassen kan I bede eleverne om at tænke: »Hvordan har jeres forståelse af tiendeloven har ændret sig siden begyndelsen af klassen?«

  • Når I sammen har fundet frem til forskellige principper fra en skriftstedsblok, kan I spørge eleverne: »Hvordan vil I rangordne disse principper i jeres liv i rækkefølge efter vigtighed?«

  • Under en klassedrøftelse kan I bede eleverne om at tænke over, hvordan Jesu Kristi forsoning har påvirket deres liv til dette punkt.

  • I kan bede eleverne om at tænke over, hvordan de kan anvende det, de har lært: »Overvej, hvordan I for tiden ser ›hen til [Kristus] i alle jeres tanker‹ (L&P 6:36). Skriv ned, hvad I føler er det næste skridt for jer for at forbedre jeres forhold til ham i denne henseende.«

Klik her for at se en video af denne model.

Øvelse

Brug en eller flere af følgende fremgangsmåder til at forbedre jeres evne til at lave selvevalueringer til jeres elever:

  • Se på en kommende lektionsplan. Vælg en læresætning, I planlægger at fokusere på. Øv jer i at skrive to eller tre enkle selvevalueringer, som eleverne kan bruge til at overveje deres nuværende forståelse af denne læresætning, eller hvordan deres forståelse har ændret sig på grund af det, de har lært.

  • Vælg et øjeblik i en kommende lektion, hvor en klassedrøftelse er planlagt. Øv jer i at skrive to eller tre spørgsmål, der hjælper eleverne til at evaluere deres eget perspektiv og egen erfaring i forbindelse med et princip, der vil blive fundet.

  • Find et sted i en kommende lektionsplan, hvor I vil fokusere på anvendelsen. I stedet for blot at bede eleverne om at anvende en bestemt læresætning eller et bestemt princip, så øv jer på at skrive to eller tre opfordringer, der hjælper dem til at evaluere deres nuværende anvendelse, og hvordan de fortsat kan forbedre sig.

Drøft eller overvej

Overvej, hvad I har lært af denne oplevelse. I kan eventuelt skrive nogle af disse tanker ned i en studiebog. Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvad har jeg tidligere gjort for at hjælpe eleverne til selvevaluering?

  • Hvad har jeg lært af denne oplevelse, der kan forbedre min evne til at hjælpe eleverne til at evaluere sig selv?

  • Hvad vil jeg gøre for fortsat at forbedre mig?

Inkorporer

  • Brug ved hver lektionsplan denne uge forskellige selvevalueringer for at hjælpe eleverne til at lære af Helligånden. Brug tid på at finde frem til, hvad I lærer af denne oplevelse, og øv jer igen i jeres forberedelse og i jeres klasser. Fortsæt med at øve dig, lære og forfine dine bestræbelser på at forbedre dine elevers oplevelser og opmuntre til deres fortsatte udvikling.

Ønsker I at vide mere?

  • Jeffrey R. Holland, »Engle og forbavselse« (Årlig oplæringstransmission for S&I, 12. juni 2019), broadcasts.ChurchofJesusChrist.org

  • »Tilskynd til at lære flittigt«, Undervisning på Frelserens måde, 2016, s. 29-30

  • »Tilskynd til at lære flittigt« (3:35) (video), ChurchofJesusChrist.org

Færdighed

Anvend hellig musik. Bed eleverne om at identificere linjer og sætninger i hellig musik, der kan knyttes til de sandheder, de lærer.

Billede
elever synger i timen

Definer

Til vore kirkemøder påkalder »salmerne … Herrens Ånd, skaber ærbødighed, forener os som medlemmer og giver os mulighed for at prise Herren« (Salmebog, s. ix). Hellig musik kan bruges i en åndelig tanke til at indlede en lektion. Den kan også bruges i løbet af timen med særlige elevoptrædener, ved at synge salmer sammen eller ved indenadslæsning af teksterne til en sang. Når der anvendes musik, kan lærerne opfordre eleverne til at identificere evangeliske sandheder og til at uddybe deres forståelse af evangeliets principper. Dette kan gøres ved at opfordre eleverne til at identificere ord og sætninger i en sang, der lærer dem noget om Frelseren og de sandheder, der undervises i i timen.

Modeller og øvelser nedenfor er generelle eksempler. Oplæring vil være mere effektiv, hvis modeller og muligheder for at øve sig er forbundet til de næste lektioner, der vil være omfattet af læseplanen.

Model

Nedenfor er nogle eksempel på spørgsmål, som I kan stille eleverne til overvejelse, mens de lytter til eller synger en sang:

  • Hvad er dit yndlingsord eller -udtryk fra denne salme? Hvad lærer den jer om vor himmelske Fader eller Jesus Kristus?

  • Vi har netop diskuteret princippet i Johannes 15: Vi viser vores kærlighed til Jesus Kristus ved at holde hans bud. Find en linje i en salme, der lærer jer noget mere om dette princip. I kan overveje at slå »Kærlighed« op i afsnittet »Emner« i salmebogen.

  • Hvad lærer denne sang jer om vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

  • Hvordan hjælper denne sang jer til at forstå og sætte pris på de sandheder, vi har drøftet i timen?

  • Hvem kender I, som har brug for at høre denne sang i dag? Hvilke sandheder lærer denne sang os, som I ønsker denne person skal kende?

Klik her for at se en video af denne model.

Øvelse: Brug af værktøjer til skriftstudium

  • Gå til en kommende lektion i læseplanen, og identificer et af de principper, I vil undervise i. Vælg et eller to spørgsmål fra modellen ovenfor eller find selv på et, som kan opfordre eleverne til at knytte en salme til princippet.

Drøft eller overvej

  • Tænk over, hvad I tidligere har gjort for at integrere hellig musik i jeres lektioner. Hvor ofte bruger I hellig musik i timen? Hvordan kunne I bruge den mere?

  • Hvornår har I haft en stærk oplevelse med musik i en undervisningssituation?

  • Tænk over, hvordan fortsat forbedring af brugen af hellig musik i timen kan velsigne jeres elever. Hvad kommer du til at tænke på?

Inkorporer

  • Bed en elev om bønsomt at vælge en salme til en kommende åndelig tanke, der er knyttet til den sandhed, de ønsker at videreformidle.

  • Overvej andre måder, hvorpå I kan bruge hellig musik til at undervise i evangeliets principper.

Ønsker I at vide mere?

  • Udforsk appen Hellig musik for at se ressourcer, der kan bruges i timen. Nogle eksempler er albums for unge, Face-to-Face-musik, musik fra generalkonferencer og musik fra Til styrke for unge.

  • Dallin H. Oaks, »Tilbedelse gennem musik«, Stjernen, jan. 1995, s. 8-10

Udskriv