1 Og se nu, jeg siger jer, at når Herren i sin visdom finder det tjenligt, at disse ord skal komme til ikke-jøderne i overensstemmelse med hans ord, da kan I vide, at den pagt, som Faderen har gjort med Israels børn angående deres tilbageførelse til deres arvelande, allerede begynder at blive opfyldt.

2 Og I kan vide, at Herrens ord, som er blevet talt ved de hellige profeter, alle skal blive opfyldt; og I behøver ikke at sige, at Herren udsætter sit komme til Israels børn.

3 Og I behøver ikke at forestille jer i hjertet, at de ord, som er blevet talt, er tomme, for se, Herren vil erindre sin pagt, som han har sluttet med sit folk af Israels hus.

4 Og når I ser disse ord komme frem blandt jer, da behøver I ikke længere at lade hånt om Herrens gerninger; for hans retfærdigheds sværd er i hans højre hånd, og se, hvis I på den dag lader hånt om hans gerninger, da vil han foranledige, at det snart skal falde på jer.

5 Ve den, der lader hånt om Herrens gerninger; ja, ve den, der forkaster Kristus og hans gerninger.

6 Ja, ve den, der forkaster Herrens åbenbaringer, og som siger, at Herren ikke længere virker ved åbenbaring eller ved profeti eller ved gaver eller ved tungemål eller ved helbredelser eller ved Helligåndens kraft.

7 Ja, og ve den, der på den dag for vindings skyld siger, at der ikke kan udvirkes noget mirakel ved Jesus Kristus; for den, som gør det, skal blive som fortabelsens søn, for hvem der ifølge Kristi ord ikke var nogen barmhjertighed!

8 Ja, og I behøver ikke længere at hvæse ad eller lade hånt om eller gøre nar af jøderne eller af nogen af resten af Israels hus; for se, Herren erindrer sin pagt med dem, og han vil gøre med dem i overensstemmelse med det, som han har svoret.

9 Derfor skal I ikke tro, at I kan vende Herrens højre hånd til den venstre, så han ikke skal fælde dom til opfyldelse af den pagt, som han har sluttet med Israels hus.